Der medvirker otte kommunikationscentre i undersøgelsen fra Anvendt Kommunalforskning, AKF, som sætter fokus på strukturreformens konsekvenser på handicapområdet. Tre af centrene er overgået til kommunal drift, og det skaber en vis sikkerhed for, at driftskommunen vil købe ydelser i tilbuddet på længere sigt, fortæller lederen. Til gengæld er det mere usikkert, hvordan andre kommuner i området vil agere.
Det ene center er overgået til kommunen i 2009, og lederen giver udtryk for, at det har været en positiv proces.
"Kommunen har overtaget os, fordi den følte, at den havde brug for os, så på den måde er vi blevet godt modtaget. Vi har de samme vilkår som før og skal fortsat være indtægtsdækket, og vi skal sælge vores ydelser til kommunen og de andre kommuner", siger lederen i rapporten fra AKF.
Samtlige center oplever at blive valgt fra
De økonomiske rammevilkår er forskellige for kommunikationscentrene i analysen. I hovedstadsregionen har man en ren takstmodel, i Region Sjælland og Region Syddanmark finansieres tilbuddene via en abonnementsordning, mens Region Midtjylland og Region Nordjylland tyr til blandingsmodeller.
På fire centre vurderer lederne, at de økonomisk set har klaret overgangen til de nye rammevilkår, og at centrenes økonomi løber rundt. På tre af centrene er der underskud på grund af en nedgang i antallet af brugere. Det tredje center har primært oplevet nedgang i visitationen til bestemte dele af sine ydelser og har fyret personale, som havde speciale på disse felter.
På samtlige centre oplever lederne, at der er kommuner, som fravælger deres ydelser og giver borgerne et tilbud i egen kommune. Men der er stor variation i, hvorvidt der er tale om enkelte kommuner, som opretter eget tilbud, eller om det er en generel tendens i regionen. En leder fra et regionalt tilbud fortæller:
"Vi har lige mange henvisninger hertil, og vi har sådan set kunder nok. Den største forandring siden 2008 er, at der er klienter, som har fået afslag på ydelserne, efter at vi har sendt en forespørgsel om bevilling til kommunen. Vi får at vide, at de selv har et tilbud i kommunen tilsvarende vores. De betvivler ikke borgernes behov, men de mener, at de selv kan gøre det".
Nedgang fører til fyringer
De ændrede vilkår for driften har på nogle centre ført til ændringer i personalegruppen. Der er både eksempler på, at personale fyres, at der sker omstrukturering og omplacering af personalet, og at der ansættes nye personalegrupper.
På de to centre, som har nedgang i antallet af brugere, er der reduceret kraftigt i personalegruppen. Lederen af det ene har forsøgt at få kommunerne til at ansætte personalet for at sikre, at ekspertisen blev videreført i kommunalt regi.
"Jeg har lagt op til kommunerne, at de skal ansætte vores folk og helst flere ad gangen. Jeg ville gerne have, at man flyttede specialiseringen samlet ud i kommunerne, så én specialiserede sig i stammen og én i noget andet. Der er nogle kommuner, som har ansat flere af vores folk, men der er også nogle, som ikke har".
For de centre, som har fyret eller reduceret i personalet via naturlig afgang, er det uvist, hvordan kommunerne nu får dækket deres behov for rådgivning og tilbud til borgere med nedsat funktionsevne.
Analysen fra AKF er den fjerde delrapport i en stor undersøgelse af strukturreformens konsekvenser på handicapområdet, som blev indledt i 2006 og afsluttes til sommer. Se rapporten via linket til højre.
Kommunal overtagelse skaber ro om fremtiden
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.