KOMMENTAR: Vi er en KRAM-belastet generation

Har unge mennesker brug for strukturelle tiltag for at hjælpe dem til øget fokus på KRAM-sundhed? Eller skal vi bare lade dem selv erfare og træffe de sunde valg? Spørger man de unge selv, er der ingen tvivl. De vil hjælpes og have rammer, der støtter deres sunde valg.

Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats fastslår: "Til trods for danske børn og unges positive placering i forhold til andre europæiske lande må den nuværende forekomst af rygere og svært overvægtige samt den tidlige alkoholdebut betegnes som en væsentlig sundhedsmæssig udfordring". Dette citat bare lige for at slå fast, at der altså er en sundhedsmæssig udfordring, og den kan alle vi, der arbejder med unge mennesker, ikke tillade os at sidde overhørig!

Hvis timerne var længere, ville jeg ryge mindre

På Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa har man netop afsluttet en stor undersøgelse med formålet at kortlægge skolens sundhedsfremmetiltag, herunder hvordan elever og ansatte oplever skolens fokus på sundhedsfremme som uddannelsesinstitution og som arbejdsplads. Og resultatet er ikke til at tage fejl af. De unge har brug for vejledning og rammer for at kunne håndtere sundheden i praksis.

En ung på 17 år siger i et fokusgruppeinterview: "Vi er en KRAM-belastet generation". Hun sætter med denne sætning ungdommens få ord på Forebyggelseskommissionens mange. I samme interview siger en af hendes holdkammerater: "Hvis timerne var længere, ville jeg ryge mindre". I den efterfølgende dialog slår hun fast, at for hende er den sociale kontekst højere prioriteret end hensynet til de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med rygning. Alle hendes veninder ryger, og hvis hun skal være med i fællesskabet, må hun følge trop ud til rygeskurene - i alle pauser. Så hvis timerne var længere, ville der være færre pauser, og eleven her vurderer, at hun ville ryge mindre.

En af Forebyggelseskommissionens anbefalinger er at forbyde rygning på alle uddannelsesinstitutioner såvel ude som inde. Det forslag stemmer helt fint overens med det totale rygeforbud, mange elever udtrykker, bør være gældende på skolen.

Efterspørger flere skemalagte idrætstimer

For lidt fysisk aktivitet er en af de væsentligste årsager til, at danskerne dør for tidligt og har nedsat livskvalitet, slår Forebyggelseskommissionen fast og anbefaler, at ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud, der er afpasset elevgruppens motionsbehov.

At livskvalitet, trivsel og fysisk aktivitet er nøje forbundet, har de unge både lært om i teori, men også erfaret i praksis. Uddannelsesinstitutioner har svært ved at håndtere motion, bevægelse og fysisk aktivitet i undervisningen.

"Hvis jeg skal fungere fysisk, psykisk og socialt skal jeg dyrke motion. Når først man kommer i gang med det, så har man lyst til at gøre det. Jeg får motivation og mere energi til at gå ud og røre mig - også med andre". Sådan udtrykker en ung mand på 16 år sig om motionens betydning for ham og hans trivsel. Han slutter af med at sige: "Jeg mangler meget to-tre timers motion på skemaet hver uge." Han er helt på linie med kommissionens forslag. Men er uddannelserne det?

Fire små stykker gulerod er dyrere end et stort stykke kage

Det er vigtigt, at folk har mulighed for at træffe det sunde valg de steder, de færdes i dagligdagen. Det gælder både i forhold til den daglige indkøbssituation, på arbejdspladsen, i skolen, daginstitutionen og i idrætshallerne. Det er derfor nødvendigt at fremme tilgængeligheden af den sunde mad, så det sunde valg bliver til det lette valg i hverdagen.

"Da jeg startede på social- og sundhedsskolen, troede jeg, det var en sund skole. Jeg blev sådan lidt skuffet. Fire små stykker gulerod er dyrere end et stort stykke kage".

Dette citat stammer fra en pige på 16 år. Hun foreslår - i tråd med rigtig mange andre elever og ansatte, vi har talt med - at der sker en prisdifferentiering, og at det sunde valg gøres lettere tilgængeligt.

"Når man kommer til frokost, er det sunde faktisk væk. Vi har brug for variation og varieret kost". Samme pige foreslår, at det eksempelvis ikke skal være muligt at købe kage og chokoladeboller hver dag, men kun én gang om ugen. "Resten af ugen kunne man så introducere os til nogle sundere valg".

Vi løfter en befolkningsgruppe

Alt efter hvem man er, og hvor mange ressourcer man har, er der stor forskel på, hvor sundt man lever. Uddannelsesniveauet ser således ud til at have indflydelse på danskernes sundhed. Personer med kort og mellemlang uddannelse lever i gennemsnit henholdsvis cirka tre og to år kortere end personer med lang, videregående uddannelse. Ydermere har de med kortere uddannelse flere år med nedsat livskvalitet.

Social- og sundhedsuddannnelsen er en kort uddannelse, og det er derfor helt klart, at netop denne uddannelse har en særlig rolle at spille i forhold til både elevernes egen sundhed, borgere der behøver hjælp og hele samfundets sundhed. Det er mange undervisere klar over, og de påtager sig også denne forpligtelse. Flere udtrykker dog tvivl om, hvordan udfordringen skal tackles. Skal man, som underviser på en social- og sundhedsskole, eksempelvis agere og handle i forhold til den overvægtige pige eller hende, der ryger i hver eneste pause? Er det elevens eget ansvar, eller har uddannelsesstedet en forpligtende rolle? Er det kun sundhedsfaglige undervisere eller skal dansklæreren også handle i forhold til elevens KRAM-adfærd?

En sundhedsfaglig underviser udtrykker det sådan: "De er heldige, når de har været hos os. Vi løfter en befolkningsgruppe." Denne underviser udtrykker senere i interviewet, at hun handler på elevens sundhedsadfærd og kommer med både vejledning og motiverer til ændret adfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion.

"Det er meget forskelligt, og afhænger af hvilken lærer vi har. Nogle lærere er gode til at lave walk and talks, andre gør det slet ikke. Det er kedeligt at sidde ned en hel dag". Eleven her udtrykker altså ønske om mere bevægelse og aktivitet, og læreren skal være igangsætter.

De gør, hvad de ser. Ikke hvad vi siger

Sundhedsfremme er ikke bare noget eleverne skal forholde sig til i teorien for at blive gode til omsorgs- og plejearbejde, men må erfares på egen krop. Det handler om arbejdsmiljø, trivsel, fastholdelse i såvel uddannelse som erhverv, længere levetid med fokus på gode leveår. Der er fokus på det i samfundet generelt, og de unge efterspørger handling og hjælp. Hvornår følger uddannelsesinstitutionerne efter og gør teori til praksisnær handling?

På Social- og Sundhedsskolen Syd tages et stort skridt i en sundhedsfremmende retning netop i disse dage, hvor alle medarbejdere arbejder med en fælles forståelse af begrebet sundhedsfremme og bliver konkrete i forhold til strukturelle tiltag, skolen kan iværksætte. Det er et af skolens indsatsområder i forhold til øget elev-gennemførsel. Målet er en social- og sundhedsskole, hvor både det sociale, altså trivslen, og sundheden går hånd i hånd. Og hvor sundhedsfremme ikke er noget der efterspørges, men som leves i hverdagen. Eller som de unge udtrykker det, da vi spørger dem om deres opfattelse af dem selv som rollemodeller overfor borgere: "De gør, hvad de ser, ikke hvad vi siger". Og hvis vi sætter det ind i konteksten unge på en uddannelsesinstitution. Gør de unge, hvad de ser, eller hvad vi siger? Gør de unge, hvad vi gør, eller hvad vi siger? Et er i hvert fald helt sikkert. De unge har brug for, at vi, der omgås unge, sætter strukturer og rammer. Viser dem vejen i praksis og ikke kun i teori.

Forebyggelseskommissionen anbefaler det. De unge efterspørger det. Vil vi imødekomme deres anbefalinger og ønsker?

Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved Linda Nyholm, ergoterapeut, lny@sosu-syd.dk eller Claus Kjær Brandstrup, områdeleder i Aabenraa Kommune, ckb@aabenraa.dk

Claus Kjær Brandstrup er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og er områdeleder for madservice og køkkenområde i Aabenraa Kommune.