KOMMENTAR: Vær kritisk over for alternative kostråd

Skoler og daginstitutioner spiller og har historisk altid spillet en stor rolle for sundhedsfremme. For 50-60 år siden var der knaphed. Børnene i de hårdest ramte kommuner fik gratis mælk og vitaminpiller i skolen. Og skolerne gjorde meget for at lære børnene om vitaminer og mineraler. I dag er det en anden situation, og skoler og daginstitutionerne er på banen som arenaer for sundhedsfremme, nu for at dæmme op for udviklingen af overvægt. Der arbejdes med kost og motion i temauger og med at forbedre udbuddet i skoleboderne. I daginstitutionerne er man i gang med at tilrettelægge de obligatoriske sunde frokoster. Samtidig er der vældig gang i debatten om alternative kostråd. Nogle af fortalerne for disse råd vil også gerne sætte deres præg på madordningerne på institutionerne og det er nyt, at alternative kostråd fokuserer på børn.

Varsom med alternative kostplaner til børn

Som voksen kan man som regel uden risiko eksperimentere med alternative kostplaner, prøve diverse kurer eller vælge fødevaregrupper fra, hvis man tror på, at det vil virke for en. Men man skal være meget varsom med at eksperimentere med alternative kostplaner overfor børn. Børn vokser, hjerne og nervesystem udvikler sig i de første år. Den ernæringsmæssige kvalitet af deres mad skal derfor være i orden.

Gransker man dokumentationen for de fleste alternative kostråd, konstaterer man, at de utilstrækkelige eller misbruges, fordi de tages ud af en helt anden sammenhæng. Det ser også ud til, at afsenderne af budskaberne mangler basal forståelse for fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning og kroppens fysiologiske behov. De fleste af de alternative råd bygger på egne erfaringer og der mangler især forståelse for små børns udvikling.

Mælk eller risdrik

Nogle af de heftigste diskussioner drejer sig om, hvorvidt man skal fravælge mælk og bruge risdrik og andet som alternativ, og om at man skal spise ekstra olier som kosttilskud.

Risdrik og havredrik kan ernæringsmæssigt ikke erstatte mælk, det kan man se på deklarationen på kartonerne og ved at slå op i fødevaretabeller. Drikkene har intet med mælk at gøre, selvom produkterne ofte omtales som "mælk". Produkterne kan være tilsat calcium, men hvis det ikke er skrevet på kartonen, er dette ikke tilfældet. Der er ikke naturligt calcium i ris- og havredrik.

Risdrik og havredrik indeholder meget lidt protein. Der er 15 gange mere protein i mælk end i risdrik. Kalorieindholdet er derimod højt - lidt højere end i sodavand. Pga. en basisforurening af arsen i risdrik bør små børn undgå risdrik i større mængder. Særlig små børn under 10 kg bør ikke tilbydes risdrik som mælkeerstatning, da deres daglige indtagelse af arsen kan nå op på det niveau, som ikke bør overskrides.

Sojadrik er med hensyn til protein et bedre valg til voksne, men soja er rig på isoflavoner det vil sige stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed om korttids- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom - både hos piger og drenge.

Fejlernærede børn

I USA er der rapporteret et tilfælde af indlæggelse af en 2 årig pige med kwasiorkor, der er en livstruende proteinmangelsygdom, der ellers kun ses ved hungersnød. Forældrene mente, pigen ikke kunne tåle mælk og havde givet hende risdrik i stedet for. Så galt er det heldigvis ikke gået i Danmark, men de første få tilfælde af fejlernæring, som skyldes, at forældrene har fjernet vigtige fødevaregrupper, er set på Odense Universitetshospital.

Behov for fedtstof

Nogle helseprofeter kritiserer de officielle kostråd for at være fedtforskrækkede, og anbefaler, at man spiser forskellige olier, ofte i betydelige mængder. Påstanden er uden hold i virkeligheden. Alle officielle kostråd - WHO, FAO med flere - anbefaler, at vi får ca. 30 % af energien fra fedtstoffer. Og at dette sker på en afbalanceret måde. Det vil sige max 10 % mættede fedtsyrer, 10-15% enkeltumættede fedtsyrer, 5-10 % flerumættede, ca. 4 % n-6-fedtsyrer (omega 6) og ca. 1 % n-3 fedtsyrer (omega 3).

Det hævdes også, at vi får for lidt omega-3 fedtsyrer, så balancen mellem de to fedtsyrer er uhensigtsmæssig. Når omega-3 og omega-6 fedtsyrer omsættes i organismen, sker det i indbyrdes konkurrence. Det betyder, at hvis kosten har et ubalanceret forhold mellem de to slags fedtsyrer, kan det have uønskede effekter. Der hersker imidlertid usikkerhed om, hvad der er det optimale forhold mellem de to salgs fedtsyrer. Men der er ikke noget, der tyder på, at den danske kost nærmer sig ubalancerede niveauer. Så den ekstra olie gavner ikke, og man risikerer i stedet for at tage på i vægt. Energiindholdet i fedtsyrerne er ens uanset om de er mættede eller umættede.

14 helseolier er anmeldt for vildledende markedsføring

Forbrugerrådet har i efteråret 2009 set nærmere på markedsføringen af en række "helseolier". Det har ført til, at rådet har anmeldt 14 produkter for vildledende markedsføring.

Hele fedtsyrediskussionen, de fysiologiske behov, hvorfra fedtet i kosten kommer og hvor meget vi har brug for, er søgt forenklet og gjort handlingsanvisende i kostrådene "Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød". "Spis fisk flere gange om ugen" og "Spis varieret". Følger man disse råd, får man reduceret sit samlede fedtforbrug lidt, især det mættede fedt, og får noget mere fedt fra fisk. Derved opnås en god fordeling af fedtsyrerne i kosten.

Basal viden om kroppens udvikling er vigtig

Har skoler og daginstitutioner en rolle i denne diskussion

Er man ansvarlig for den mad, der tilbydes børnene, mens de er uden for hjemmet, skal man passe på med at lade sig forvirre af selvbestaltede kostvejledere. Det er for eksempel både uhensigtsmæssigt og dyrt, hvis daginstitutioner lader sig overtale til at give børnene risdrik.

Men kostforvirring, som de nævnte eksempler, kan man vanskeligt forestille sig, kan slå an hos mennesker med en basal viden om kroppens udvikling, behov for næringsstoffer og hvor de findes. Den viden kan folkeskolen være med til at sikre, at børnene har med sig ud i livet. Der er masser af emner at tage fat på både til naturfag og matematik, måske især for de ældste klasser. Bare det at kunne slå op i en tabel over næringsstoffer og beregne sin egen kost er en øjenåbner for mange, der spiser for meget sukker eller får for lidt vitaminer eller mineraler. Men også et godt kendskab til råvarerne, og hvordan de bruges til at lave lækker og sund mad, vil være det bedste middel mod kostforvirring. Der er hjælp at hente til undervisningsbrug. Fødevarestyrelsen har stillet hjemmesiden madklassen.dk til rådighed for skolerne, og vi hører gerne, hvis lærerne savner redskaber til undervisningsbrug.

Else Molander er chef for Fødevarestyrelsens ernæringskontor