KOMMENTAR: Tag samtalen om alkohol

Vi drikker stadig for at blive berusede i Danmark. Vi har verdensrekord i tidlig alkoholdebut blandt unge. Hver tredje ung under 14 år har prøvet at være fuld og i den gade, hvor jeg bor, er der mennesker som kaster op, fordi de i nattens løb er blevet for fulde. Vi er ikke i oprør over det. Sådan er det bare.

Men der er sket et skred i debatten. Vi er kede af de unges verdensrekord og er blevet mere åbne over for at diskutere vores drikkevaner. Forældre og børn snakker mere om holdninger til alkohol. Det bliver diskuteret i skolen, og alkohol var da også et af de emner, regeringens Forebyggelseskommission tog stilling til i sine anbefalinger.

Jeg aner en stigende erkendelse af, at der er grund til at diskutere de unges alkoholforbrug, og at det er de voksnes ansvar at sætte emnet på dagsordenen. Det gælder lige fra spørgsmålet melder sig første gang til skolefester eller i forberedelserne til konfirmation i 8. klasse. Forældrene skal diskutere det indbyrdes og finde en fælles holdning, ligesom skolen skal sørge for at have en alkoholpolitik, og lærerne skal tage ansvaret for, at alkohol er et emne, som bliver diskuteret i klassen.

Bryd alkohol-tabuet

Vi er nået rigtig langt med bevidstheden om tobakkens skadevirkninger, og om at rygning skal helt ud af det offentlige rum. Selv om der stadig er mange - men færre - der ryger, så er de fleste danskere klar over tobakkens helbredsskadelige virkninger, bl.a. fordi sammenhængen mellem rygning og lungekræft er let at få øje på. Det er sværere med alkohol, som ud over at være et afhængigheds-skabende stof er en medvirkende årsag til udviklingen af op mod 60 sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, kræft i spiserør, strube og bryst eller sinds- og adfærdsmæssige lidelser.

Tabuet omkring alkohol er dog ved at blive brudt. Der bliver i dag talt mere om alkohols skadevirkninger, når det gælder de omkring 860.000 danskere, som har et overforbrug og drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale genstandsgrænser på henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen for kvinder og mænd.

Samtalen er gået i gang, og der er brug for at holde den i gang på alle niveauer. Alle skoler skal have en alkoholpolitik som sætter klare regler for, om og i hvilke situationer alkohol hører hjemme på skolen, til skolefester eller i lærernes almindelige sociale samvær på skolen?

Vi ved, at både lærere og forældre spiller en afgørende rolle, når det gælder de unges holdning til alkohol. Der er brug for, at vi voksne tager flere diskussioner med de unge, som oplever et stort misforhold mellem deres ungdomskultur, som mange steder kan betyde, at man møder til fest med 20 øller i en plasticpose, og lovens forbud mod salg af alkohol til unge under 16, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn og unge under 16 år ikke skal drikke alkohol.

Brug for alkohol-debat

Både voksne og unge har brug for en alkoholdebat med mere fokus på vores kultur end på aldersgrænser. Vores fælles udfordring er, at få en mere bevidst holdning til, at alkohol er noget, vi kan nyde, når vi har lyst til det, og at vi skal reservere det til særlige tidspunkter, hvor nydelsen er størst, fordi det er skadeligt for os at have et højt dagligt eller alt for højt festforbrug.

Det er jo blevet som med kaffe og madvarer med højt sukkerindhold. Vi kan få det hele tiden, man kan snart købe alkohol på hvert gadehjørne og udfordringen til os er, at vi skal begrænse vores forbrug til, at alkohol er noget vi kan vælge at nyde i små mængder og på udvalgte gode stunder.

De voksne er det gode eksempel

For de unge kan det umiddelbart være svært at få den "puritanisme" til at hænge sammen med, at der er fest på fredag, og at et af sommerens højdepunkter er fem dage på Roskilde Festivalen. Derfor er det forældrenes og lærernes opgave at tage initiativ til, at de unge får diskuteret, hvad det er, man taber, eller ubevidst vælger fra, når man vælger at drikke sig fuld til en fest. De første der bliver valgt fra er alle dem, der ikke drikker, og den gruppe inkluderer også mange af unge fra andre kulturer, som ikke har de samme traditioner for alkoholindtag. Det er trist, at unge på den måde, ofte uden at tænke over det, derved kan gøre det sværere at integrere unge fra andre etniske grupper.

Det er også veldokumenteret, unge der drikker alkohol ofte har skænderier, havner i slagsmål og får ødelagt deres ting, og det er en kendt sag, at unge der har drukket sig fulde også er mere udsatte for at havne i en seksuel situation med en, de ikke havde lyst til at være sammen med. Det er ærgerligt på den måde at starte et sexliv med en negativ oplevelse.

Der er godt brug for en samtale med de unge. Der er brug for, at vi voksne med vores eget eksempel viser, at det er en udfordring til os alle at have et bevidst forhold til, hvornår vi gerne vil nyde vores alkohol i stedet for at skvulpe den ned i for store mængder for ofte. I mine bedsteforældres tid handlede det om at slå til, når man blev budt, i dag handler det om at beslutte sig for, hvornår man virkelig gerne vil nyde - og så ellers kunne sige nej tak.

Else Smith er speciallæge i samfundsmedicin og centerchef i Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen