KOMMENTAR: Sundhedens cyklus bygger på sund fornuft

Det er efterhånden mange år, jeg har arbejdet professionelt med ernæring. Og et af de billeder, som tegner sig tydeligst, er, at selvom forskningen til stadighed bidrager med ny viden, så hviler en stor del af den moderne ernæringsvejledning stadig på principper, der er set før, ofte endda mange gange tidligere. Det er godt nok ikke det indtryk, man får, når man lader mediernes malstrøm rive én med ud i ernæringsnyhedernes evigt foranderlige budskaber, men fakta er, at det meste af det, som vi i dag betragter som nytænkning, blot er gammel vin, der er hældt på nye flasker.

Flere eksempler på gammel vin

Tag nu for eksempel sådan noget som Atkins-diæten, der trods ophavsmandens dødsfald for år tilbage, bliver ved med at nyde stor popularitet. På dansk blev bogen her i det nye årtusinde præsenteret som Dr. Atkins nye kostrevolution, hvilket er ganske pudsigt i lyset af, at den kære Dr. Atkins rent faktisk præsenterede sin kur helt tilbage i starten af 1970'erne. Et andet eksempel på gamle halvsure vine er skillekostprincippet fra 1980'erne, som Lene Hansson med sine Tv-programmer har genoplivet i folkebevidstheden de seneste år. Og det glykæmiske indeks, eller The Glucose Revolution, som forfatterne i al beskedenhed titulerer ét af deres værker, der blev udviklet for 25 år siden, men først nu er blevet taget godt og grundigt op af medierne. Samme billede tegner sig i disse så grønne tider, hvor stadig flere sundhedsapostle plæderer for at spise naturligt, for The Paleo Diet, eller kort og godt stenaldermenneskets kostvaner. Uagtet at det generelt er svært at afklare, hvad der egentlig kendetegner en "rigtig" stenalderkost, så er det pudsigt, at et af de største værker på området daterer mere end 50 år tilbage. Ok, herved er vi ikke helt tilbage i stenalderen, men 50 år er immervæk en sjat, som foranlediger til den tanke, om vi da virkelig ikke er blevet klogere siden?

Personligt hælder jeg mest til et klart og tydeligt "måske", for er vi egentlig blevet klogere, eller drejer moderne kostvaner sig mere om at vende tilbage til det udgangspunkt, som slik, fastfood og generel overflod har fjernet os fra? Jeg hælder nok mest til det sidste, for hver gang jeg holder foredrag, især for et lidt ældre publikum, bliver jeg mindet om, hvor meget sund kost i virkeligheden drejer sig om sund fornuft. Og ikke mindst motivationen til at omsætte den sunde fornuft til handling.

Mor havde ret

Uden at blive alt for personlig, så kan jeg fastslå, at min salige mor ikke er et orakel udi det ernæringsmæssige. Ikke desto mindre kan jeg her 30 år efter, genkalde mig ord fra min barndom, som jeg i dag får penge for at genfortælle mennesker på min mors alder +/- 40 år. Ironisk, ikke sandt? Jeg er sikker på, at mange af jer kan huske fordums tiders visdomsord, der ikke altid blev serveret i blide, motivationsfremmende vendinger, men som dette til trods sprudler af sandheder, der gælder i dag som for 30, 50 og 100 år siden. Et par af mors sandheder, som jeg erindrer dem, lød:

Spis dine grønsager!

Det er jo interessant, at hun havde så meget fokus på disse i lyset af de seneste års forskning, der viser, at grønsager er sprængfyldte med mikroskopiske stoffer, der blandt andet beskytter kroppen mod hjertekarsygdomme. Gennemsnitsdanskeren spiser også i dag alt for få grønsager til at opnå den perfekte beskyttelse, så måske vi skulle slå et ekstra slag for denne gamle læresætning.

Spis langsomt og tyg maden grundigt!

Jeg ved egentlig ikke, hvad der var min mors motiv bag dette udsagn, men det er i hvert fald en sætning jeg bruger ganske hyppigt, når jeg vejleder klienter til vægttab. Årsagen er de mange undersøgelser, der viser, at der går adskillige minutter fra man spiser maden, til kroppen signalerer mæthed. Skynder du dig at skovle maden indenbords, kommer du derfor ofte til at spise alt for meget og trille stopmæt fra bordet. Ved at spise langsomt og tygge maden grundigt får du mæthedssignalerne i tide og kan stoppe madindtaget, når kroppens behov er dækket.

Drik en hyldebærtoddy mod forkølelsen!

Hverken min mor eller ret mange andre kendte til antocyaniner og andre mikroskopiske plantestoffer tilbage i halvfjerdserne. Men det ændrer jo ikke ved, at forskningen i dag dokumenterer, at varme drikke åbner op for vejrtrækningen, og at hyldebær ligesom de fleste andre bær sprudler af sunde, immunforsvarsstyrkende stoffer.

Snup en ostemad, hvis du føler dig træt og uoplagt!

Ofte er det et dalende blodsukker, der får trætheden til at brede sig i krop og sind. En skive brød med mager ost er en fortrinlig løsning på det dalende energiniveau. Det høje kulhydratindhold giver nemlig masser af energi i en håndevending, mens osten og smørret, som jo ikke var stemt ude i halvfjerdserne, ifølge relativt ny forskning forhindrer, at blodsukkeret udsættes for de store op- og nedture. Osten indeholder desuden masser af proteiner, der i henhold til de seneste års forskning glimrer ved en høj mæthedsværdi.

Vejleder eller motivator?

Så hvad er pointen? Ja den er ikke, at min mor er klogere, end jeg troede, men nærmere at vi, der vejleder på kostområdet, selvfølgelig skal holde os opdaterede på ernæringsområdet men samtidig ikke må glemme, at en stor del af den ernæringsmæssige visdom ligger lige for fødderne af os. I stedet for til stadighed at messe nye forskningserkendelser og dermed bidrage til den forvirring, som tydeligvis hersker blandt almindelige danskere, bør vi placere os som den solide klippe i brændingen, der formidler det fasttømrede budskab om sunde kostvaner til alle dem, der tydeligvis er i vildrede om, hvad sund kost drejer sig om. Er vi i stand til at vise den simple vej og frem for alt understøtte vores klienters motivation til forandring, kan vi skabe store resultater. Helt uden at prædike nye kure og klamre os til forskningen.

Dygtiggør dig

Sidder du derude og pønser på, hvordan du kan dygtiggøre dig som vejleder, og det ved jeg, at der er rigtig mange ernæringsuddannede der gør, så er der i mine øjne ingen tvivl om, at det er dine motivationsfremmende evner, du bør udvikle. Ernæringsviden har du så rigeligt af, men den er kun værdifuld, hvis du gennem sprudlende engagement, empati, små finurlige motivationsøvelser m.m. kan løfte klientens motivation til forandring. Så på med vanten og se at komme i gang med efteruddannelse indenfor den motiverende samtale, coaching, psykologi eller hvad der ellers byder sig til.

Martin Kreutzer er ernærings- og husholdningsøkonom samt diplomtræner under Danmarks Idrætsforbund. Han ejer firmaet BodyHealth, som blandt andet tilbyder livsstilsvejledning, sundhedstjek, foredrag og andre ydelser relateret til kost og sundhed. Derudover er han fast skribent for magasinerne IForm og Aktiv Træning.