KOMMENTAR: Sundhed er en særlig kompetence

Vi skal i uddannelsessystemet blive langt bedre til at understøtte det hensigtsmæssige og sunde valg. Såvel i rammer som indhold. Vi skal integrere sundhedsfremme i vores optik og handling, således at valget for eleven ikke bliver et til- eller fravalg af enkelte sundhedsfremmeinitiativer men i stedet et tilvalg af en sund uddannelse.

Den 1. august 2008 blev social- og sundhedsuddannelserne en del af erhvervsuddannelserne (EUD), og dermed fik eleverne også nye mål for deres uddannelse. På grundforløbet forsvandt fagmål og blev erstattet af fælles kompetencemål og særlige kompetencemål. Et af disse mål handler om elevens egen sundhed, velvære og livsstil. Et stort mål, der skal nås på ganske kort tid, og udfordringen er nu for os undervisere; hvordan giver vi grundforløbselever sundhedsfremmende indsigt og handlemulighed i eget liv på ganske kort tid?

Eleven skal ikke kun vide men også handle

Et særligt kompetencemål for at kunne påbegynde social- og sundhedsuddannelsens hovedforløb lyder: "Eleven skal kunne vælge hensigtsmæssig livsstil ud fra viden om kost og motions betydning for fysisk og psykisk velvære, og hvordan det kan understøtte et godt arbejdsliv".

Noget af en mundfuld! Der står i kompetencemålet: "Eleven skal kunne". Altså skal eleven ikke blot vide, hvad en hensigtsmæssig livsstil er, men også kunne handle i det felt. Hold da op, siger jeg. Mange af os når ikke den målsætning inden vi dør; vi bliver stadig tykkere, mere immobile, drikker mere. Men for grundforløbselever er det nu slut. De lærer det på de måske kun 10 eller 20 uger, deres grundforløb varer. Eller gør de?

Jeg finder det helt naturligt, at social- og sundhedsuddannelserne rummer kompetencemål, der sigter på at højne elevens egen sundhed. Eleverne uddannes trods alt i at hjælpe medmennesker med sundhed, omsorg og pleje, og den viden, de opnår i uddannelsen, bør have en afsmittende effekt på egen sundhed. Faktisk mener jeg, at alle uddannelser bør have indarbejdet kompetencemål, der handler om sundhed og det gode arbejdsliv. Tænk hvis vi fra vores første spæde skridt i uddannelsessystemet, til vi er færdiguddannede, arbejdede med sundhedsfremmende kompetencemål. Mon ikke den bevidstgørelse af egen sundhed ville have en effekt på udviklingen af KRAM-relaterede livsstilssygdomme?

Sundhedsfremme er en livsanskuelse

Om en god uges tid afslutter grundforløbseleverne på min arbejdsplads deres forløb. De startede i august måned, og nu 20 uger senere er langt de fleste klar til videre færd i uddannelsessystemet. Deres forløb afsluttes med en prøve, hvor eleven skal demonstrere opfyldelse af kompetencemålene, og her kommer vi på lidt af en prøve. Hvordan vurderer vi, om eleven kan vælge en hensigtsmæssig livsstil? Vi kan sagtens spørge ind til og tale om, hvad der er en hensigtsmæssig livsstil. Eleverne vil præsentere viden om KRAM, sundhedsfremme og trivsel. Men det er ikke det, der står i kompetencemålet. Der står vælge ud fra viden.. Altså handling!

Vi er rigtig gode til at arbejde med sundhedsfremmende projekter, og jeg er da også selv med i et par stykker. Desværre sker der ofte det, at når projektet er slut, så stopper arbejdet med de gode intentioner samtidig. Sundhedsfremme er ikke et projekt, der stopper, når de økonomiske midler ikke rækker længere, eller timeakkorden er opbrugt. Det er en måde at anskue vores liv på, og netop derfor er det særlige kompetencemål grundforløbseleverne skal opfylde så fint og godt. Vi skal som undervisere og institutioner nu arbejde med, at vores uddannelse er sundhedsfremmende i sig selv. Når vi er i stand til at være det, så vil det særlige kompetencemål ikke være hverken særligt eller et mål, men en kompetence eleverne med deres uddannelser erhverver sig. Ikke blot en viden, men en kompetence. Ikke blot ord om det hensigtsmæssige valg men et valg, der i høj grad er handlingspræget og begrundet i valget.

Claus Kjær Brandstrup er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og underviser på Social- og Sundhedsskolen Syd.