KOMMENTAR: Sukkerkulturen og børnefamilierne

For at få større forståelse for sukkerkulturen har DTU Fødevareinstituttet undersøgt, hvad der karakteriserer sukkervanerne blandt børnefamilier med 4- 12 årige børn og set på hvordan forældrene påvirker børnenes sukkerindtag. Undersøgelsen har kort været omtalt på ernæring og sundheds sider, men undersøgelsen fortjener lidt mere detaljeret omtale.

Undersøgelsen blev gennemført som et kombineret metodedesign med både kvantitative og kvalitative data. I alt 16 børn i 4-12 års alderen med data fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra primært 2007-2008 blev udvalgt på bl.a. deres indtag af sukker. Der blev gennemført kvalitative interviews i 2010 med de 16 forældrepar om sukkerkulturen blandt disse børnefamilier

Fokusområder i de kvalitative interviews var bl.a. årsager til at forældre giver deres børn sukkerrige produkter, forældres indflydelse på deres børns sukkerforbrug , forældres barrierer ift. sunde alternativer til sukkerrige produkter, overensstemmelse mellem sundhedsbevidsthed og sundhedsadfærd samt børnefamiliernes indkøbsvaner, madlavningsvaner og måltidsmønstre.

Analyser fra kostundersøgelsen viste at børnenes mellemmåltider bidrog med det meste af dagens sukker, men mens daginstitutionen primært serverede frugt, knækbrød, rugbrød med pålæg, kiks og yoghurt, bestod hjemmets mellemmåltider af frugt, yoghurt, morgenmadsprodukter, slik, chokolade, kager, saftevand og sodavand. Det var således i hjemmet at børnenes mellemmåltider var mest sukkerholdige.

Undersøgelsen identificerede tre forældretyper. De restriktive med lempelige sukkerregler, de principfaste med restriktive sukkerregler samt de usikre med gode intentioner. Fællestræk for samtlige forældretyper var at børnenes sukkerindtag opfattedes som forældrenes ansvar, at sukkerrige produkter var acceptable, fordi børnene ikke var overvægtige eller syge og samtidigt havde en aktiv livsstil med idrætsaktiviteter og motion. Samtidig havde forældrene en forståelse af sund kost og sund livsstil, som stemte godt overens med officielle anbefalinger og forældrene havde intentioner om at deres børn skal spise sundt. Men 13 ud af 16 børn fik alligevel for meget sukker i kosten. De principfaste forældre med restriktive sukkerregler var de eneste, som tilsyneladende kunne styre børnenes sukkerindtag. Som en af forældrene udtalt: "Jeg kan ikke finde gode argumenter for, at børn skal have kage, slik eller sodavand som mellemmåltider, eftersom det er tomme kalorier, der ikke bidrager til barnets udvikling. Derfor giver vi ikke vores børn usunde mellemmåltider, men i stedet får de typisk alternativer som frugt, nødder, groft brød eller skårede grøntsager som gulerødder eller peberfrugter. Indimellem får de også kage, men kun hjemmebagt kage, fordi så kan jeg styre indholdet af chokolade, men så sørger vi får, at det er mørk chokolade med høje kakaoprocenter"

Hvorfor får børnene sukkerrige produkter?

Undersøgelsen afdækkede at den gode gamle kending "hyggekulturen" selvfølgelig var på spil, men forældrene nævnte også vane og tradition (fra egen barndom). Ugen igennem var vanerne fornuftsbestemt og man begrænsede de søde produkter, men i weekenden tog følelserne over og så skulle der hygges!"Det vil naturligvis være mere politisk korrekt at give børnene frugt frem for slik i weekenden, men det har jo bare udviklet sig til at være en vanesag, at vi giver børnene slik, fordi det hører sig til på en hyggelig aften. Derfor kan vi jo heller ikke bare lige ændre på vores vaner ved at skifte børnenes slik i weekenden ud med eksempelvis frugt. Det vil i hvert fald ikke blive modtaget godt af børnene."

"…. når vi kommer til weekenden, er det i orden at synde lidt. Det er altså også hyggeligere at spise chokolade, is eller en god, hjemmebagt kage i stedet for frugt, som børnene og vi andre også får i hverdagen"

Sukkerindholdet kan sagtens overstige det anbefalede

Til trods for at forældrene på det overordnede niveau havde styr på, hvad der var sund mad og kunne citere kostrådene, så var der klart manglende viden om, hvor meget sukker børn maksimalt må få eller at sukkerindtaget én weekenddag kunne overstige max anbefalingen for tomme kalorier for en uge

"Jeg tænker overhovedet ikke over, at selvom de ikke får meget sukker i hverdagen, så kan sukkermængden i weekenden overstige det anbefalede ugentlige sukkerbehov. Det synes jeg egentlig slet ikke er nødvendigt at spekulere på, eftersom jeg synes vi er gode til at give børnene slik, chokolade osv. i begrænsede mængder. Jeg synes ikke det er vanskeligt at vide, hvornår de har fået for meget sukker på en uge, så jeg stoler på min egen intuition"

"Jeg kender ikke til forskellige anbefalinger om børns kost- eller sukkerforbrug, men jeg mener egentlig heller ikke, at det er relevant for mig, eftersom mine børn ikke får for meget sukker (…) Jeg stoler på mine intuitioner om, at jeg sagtens selv kan kontrollere deres sukkerforbrug, fordi jeg kan mærke på deres opførsel, når de har fået for meget sukker, så sådanne anbefalinger vil ikke påvirke mig alligevel"

Forældrene var helt bevidste om, at de var den største barriere for sukkerindtaget blandt børnene, idet forældrene skabte tilgængeligheden af sukkerrige produkter. Men undersøgelsen viste også, at ved at forældrene fulgte deres intuition og fornemmelse, mente de at sukkerindtaget var kontrolleret og mange forældre ønskede ikke at skære ned på børnenes sukkerindtag.

På baggrund af undersøgelsen kan følgende nævnes som fokusområder for at mindske børnenes sukkerindtag.

• Fokus på misforhold mellem børns sukkerindtag i hverdagen og weekenden
• Fokus på at sukkerindtaget sagtens kan overstige max anbefalingen
• Fokus på at hyggestunderne godt kan fyldes med sunde snacks i stedet for sukkerholdige produkter
• Fokus på at råderummet til sukker ikke bliver meget større af fysisk aktivitet (fravær af overvægt og sygdom er ikke ensbetydende med en sund nok livsstil i forhold til kost og motion)

Der er helt klart nok af områder at tage fat på indenfor hjemmets fire døre. Tilsyneladende er sukkeret i institutionerne ikke det store problem, men dette område vil bl.a. blive belyst gennem en undersøgelse af sukkerkulturen i daginstitutioner og blandt dagplejere, som FOA har gennemført blandt deres medlemmer. Undersøgelsen offentliggøres i januar nummeret af fagbladet FOA og vil formentlig give yderligere information på institutionsområdet. Men alt i alt er det i hjemmet af det største slag om sukker skal stå.

Sisse Fagt, seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet

Kilde:

Iversen JD, Matthiessen J, Fagt S, Sørensen MR, Trolle E (2011). Børns sukkervaner. Undersøgelse af sukkerkulturen blandt børnefamilier med 4-12-årige børn. DTU Fødevareinstituttet