Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KOMMENTAR: Slow Food gør måltidet værdifuldt

KOMMENTAR. Brug tid på måltidet, på at spise velsmagende, groft og godt, og på at skaffe bedre lokale råvarer. Med kvalitet bringer vi mere nydelse og glæde ind i hverdagen, mener kok og madskribent Katrine Klinken, som her skriver om Slow Food.

Foto: Jeppe Carlsen
Katrine Klinken
Start debatten
12. maj 2009, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kvalitet er alles ret og bør ikke kun være luksus for de få! Uanset om man tænder op i en grill, sidder på en tatamimåtte eller i en smuk restaurant, er dét at spise en helt grundlæggende del af tilværelsen. Ved at højne kvaliteten af vore madvarer, tilberede dem godt og give os tid til at nyde dem og smage, bringer vi med enkle midler større glæde ind i hverdagen. Det er filosofien bag græsrodsbevægelsen Slow Food. Navnet antyder en modsætning til fastfood-værdierne og hylder et liv uden hastværk, som begynder ved spisebordet.

Katrine Klinkens hjemmeside

Alle kommentarer på ernaeringogsundhed.dk

Protest mod hastværket

Slow Food blev grundlagt i Italien i 1986, og i 1989 blev den en international nonprofit-organisation. Det startede som en protest mod fastfood, da McDonald's planlagde en ny burgerbar ved Den Spanske Trappe i Rom, hvilket mange i Italien betragtede som en kulturel ydmygelse. Stiftelsen af Slow Food-bevægelsen er en reaktion mod mainstream-mad og fastlife over hele verden, mod internationale monopoler, ensretning og alt hvad det indebærer: ændret naturgrundlag, uvidenhed om mad og svækkelse af evnen til at smage og nyde måltidet.

"Vi er slaver af hastværket og er alle bukket under for den samme snigende virus: det hurtige liv, som bryder vore vaner op, trænger ind i hjemmenes privatsfære og tvinger os til at spise Fast Food".

"Gid passende doser af sikker, sanselig glæde og langsom, vedvarende nydelse må beskytte os mod smitte fra alle dem, der forveksler hektisk hastværk med effektivitet".

Det er to citater fra Slow Foods manifest. Slow Food-sneglen er symbolet, fordi den bevæger sig langsomt og roligt spiser sig gennem livet.

Good, clean and fair

Slow Food kobler glæden ved mad sammen med et bevidst og ansvarligt forhold til omverdenen. På engelsk kaldes det eco-gastronomic. Bevægelsens arbejde handler om bevarelse af kulturteknikker og er blevet en slags madens naturfredningsforening med sloganet: Good, clean and fair.

Ved at vælge at købe lokalt støtter man lokal økonomi og ikke arrogant markedsøkonomi. Man påvirker landskaber i hele verden, så de bliver smukkere og mere varierede. Det handler om miljøforhold på hele kloden, biodiversitet og at udjævne global ulighed. Det hele starter med valget af råvaren og ingredienserne - noget der folder sig ud forskelligt rundt om i verden f.eks. på Farmers Market, Årstidernes Dogmekasse og på mange andre kreative nye måder i hele verden.

Kokke og madhåndværkere transformerer mad til kultur. Som forbruger er man medansvarlig for de produkter, der produceres, ved de valg man foretager sig. Vi er derfor alle "co-producenter".

Smagens Ark

Mad og måltider er kultur, der er levende. En masse traditioner og viden om dyrkningsformer, madlavningsteknikker m.m. er udrydningstruede.

Slow Food har i mange år arbejdet med at bevare produkter og metoder til dyrkning og fremstilling af dem i et projekt der hedder "Ark of Taste". Arbejdet foregår i såkaldte presidias, som er interessefællesskaber, der støtter et lokalt, unikt produkt. Der er en hel stribe af madvarer fra hele verden: klipfisk fra Norge, vilde ris fra indianerreservater i USA, Yakost fra Himalaya, mange slags gede- og fåreoste fra Italiens forskellige regioner, kartofler fra Perus bjerge, tørrede frugter, alverdens nødder og meget, meget mere.

Gennem Smagens Ark og presidium-projekter beskyttes vores gastronomiske kulturarv. Samtidigt med en stribe af uddannelsesprojekter. Der arbejdes med skolehavenetværk, undervisningsfilm og udgives bøger til børn. Desuden har bevægelsen stiftet verdens første maduniversitet, The University of Gastronomic Sciences. Det er vigtigt at slå fast, at det ikke kun handler om historie og nostalgi, men at vores forfædre igennem generationer har samlet vigtig viden, som ikke må gå i glemmebogen. Ud fra den viden skal vi bruge moderne teknologi, for at arbejde hen imod en verden med ordentlig mad til alle og en verden uden hverken overvægtsproblemer eller sult!

Fakta om Slow Food

Slow Food består i dag af ca. 1.000 afdelinger, eller convivia, hvis ca. 100.000 medlemmer i ca. 130 lande og udgør et mægtigt netværk over hele verden.

Slow Food er en græsrodsbevægelse, der er åben for alle, og netop medlemmernes mangfoldighed er en af dens store styrker. Se www.slowfood.com og www.slowfooddanmark.dk

Katrine Klinken er bestyrelsesformand for den lokale Slow Food-gruppe København-Nordsjælland. Hun er kok, madskribent, kogebogsforfatter m.m.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KOMMENTAR: Slow Food gør måltidet værdifuldt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS