KOMMENTAR: Skrappe krav til videnskabelig dokumentation

I 2007 trådte EU's anprisningsforordning i kraft. Den tillader ernærings- og sundhedsanprisninger i EU. Der er tale om frivillige oplysninger. Ønsker virksomhederne at benytte dem i deres markedsføring af fødevarer, i mærkning, reklame, med mere, skal de kunne dokumentere den anpriste effekt, så forbrugerne ikke bliver vildledt. Og netop spørgsmålet om dokumentation for sundhedsanprisningernes effekt har i foråret været genstand for kritiske røster i Danmark.

Tre forskellige typer af sundhedsanprisninger

Sundhedsanprisninger fastsætter eller giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem en fødevare eller et næringsstof og sundhed. Kommissionen opererer med tre forskellige typer af sundhedsanprisninger:

Artikel 13 anprisninger angiver en sammenhæng mellem et næringsstof og kroppens funktioner, psykologiske og udviklingsmæssige funktioner samt vægttab eller reduktion af sult. Et eksempel fra denne gruppe er "calcium styrker knoglerne". De kaldes også "funktionelle anprisninger" af sammenhænge, der er kendt videnskabelig evidens for. Senest januar 2010 skal Kommissionen fremkomme med en liste over godkendte funktionelle anprisninger af denne type.

Nye funktionelle anprisninger, kaldet artikel 13.5 anprisninger, der er baseret på ny videnskabelig evidens, skal godkendes efter en individuel ansøgningsproces baseret på den ansøgende virksomheds data.

Den sidste gruppe, artikel 14 anprisningerne, er en gruppe, der både indeholder risikoreduktionsanprisninger, og anprisninger der retter sig mod børns mentale udvikling.

Det er EFSA, den Europæiske Fødevaremyndighed, og de tilknyttede videnskabelige paneler, der skal vurdere, om der er tilstrækkelig dokumentation for de forskellige typer af anprisninger, hvorefter de i givet fald tillades.

Kun få fødevarer slipper igennem nåleøjet

På EFSA's hjemmeside ligger omkring 51 vurderinger af artikel 14 anprisninger og 11 såkaldte "nye funktionelle anprisninger". Det er interessant, at EFSA kun har ladet ganske få anprisninger slippe gennem nåleøjet indtil nu. Gang på gang har de måttet konkludere, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for de anprisninger, som virksomhederne har ønsket at bruge.

Det har i Danmark givet anledning til kritiske røster fra dele af fødevareindustrien, der mener, at EFSA har tolket kravet om videnskabelig dokumentation alt for hårdt. Kritikken har lydt noget i stil med: "Det er jo mad, der er tale om, og mad skal ikke gøres til lægemidler".

Den påstand kan jeg ikke være uenig i. Men når man kigger på de forslåede anprisninger, så får man netop associationer i retning af meget potente stoffer - der kunne være lægemidler med effekt på alvorlige tilstande i kroppen. Nogle eksempler: "bidrager til at opbygge synet", "bidrager til knoglevækst", "skærper børns opmærksomhed", "forbedrer børns indlæring", "bidrager til at opbygge centralnervesystemet", "forbedrer børns koncentration", "opbygger og forbedrer hjernens funktion", "hjælper til at reducere infektioner i urinveje ved at forhindre adhæsion af bakterier", og der findes mange andre.

Rigtig mange af de ønskede anprisninger vedrører børns udvikling. Det er svært at forestille sig forældre, der ikke ønsker det bedste for deres børn - bedre vækst, syn, hjernefunktion, koncentration, indlæring med videre. Derfor vil forældre være påvirkelige af anprisningerne og fristede til at købe produkterne.

Min holdning er i det lys, at EFSA er på helt rette vej. Der skal være krystalklar videnskabelig dokumentation for den effekt, produkterne lover. Og lige så skrappe krav til den ernæringsmæssige profil af de produkter, der "slipper gennem nåleøjet". Ellers risikerer vi i fremtiden at møde anprisninger som: "Kinder chokolade fremmer børns vækst". Den er blandt de ansøgninger, som EFSA har behandlet, men heldigvis givet afslag på!

Gitte Gross er uddannet cand.brom. og leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos.