KOMMENTAR: Rammerne for sund kost er et spørgsmål om fortolkning

Kendetegnende for ernæringsområdet er, at der er nogle generelle ting, som er nogenlunde faste, for eksempel at musklerne forbrænder kulhydrater ved høj intensitet og at protein mætter ganske godt. Men en stor del af den viden, som vi formidler, er netop ikke viden, men antagelser, der er mere eller mindre solid dokumentation for. Selvfølgelig kan vi som formidlere læne os op ad de gældende anbefalinger, som de defineres i de nordiske næringsanbefalinger (NNA). Men helt ærligt, der er vist ikke ret mange, der mener, at NNA definerer rammerne for den bedst mulige ernæring. En stor del af konklusionerne handler jo om, hvordan man forhindrer sygdom – ikke hvordan man sikrer mest mulig trivsel. På samme måde som de otte kostråd giver et praj om, hvordan en nogenlunde sund kost kunne skrues sammen, men ikke nødvendigvis er guidelines til maksimal trivsel.

Kød er både skrammel og trivselsfremmende

Når jeg som vejleder og foredragsholder formidler mit budskab om sund kost føler jeg behov for at løfte barren, og her er det, at grunden begynder at gynge en smule. For hvad belæg har jeg for at komme med mine anbefalinger, udover erfaringerne fra mange års virke i forskningsverdenen, der primært har lært mig, hvor lidt vi reelt "ved". Og arbejdet med hundredvis af klienter, der giver mig en fornemmelse af, om mine råd som minimum her og nu giver mening? Ikke ret meget. Selvfølgelig kan jeg diske op med undersøgelser og personerfaringer, der underbygger hver eneste påstand, som jeg kommer med. Men på samme måde kunne en opponent præsentere undersøgelser, der såede tvivl ved mine konklusioner. Tag blot hele diskussionen om kødrige diæter. Store flotte Harvardundersøgelser indikerer, at kød er noget værre skrammel, der blandt andet giver os sukkersyge. Men mindst lige så flotte europæiske undersøgelser viser, at kød er ganske harmløst, så længe kvaliteten er god, og tilmed enormt trivselsfremmende, når det kommer til at skabe mæthed og en vægt i balance.

Det handler om at gøre en forskel

Situationen er på ingen måde unik for undertegnede, for alle, der formidler ernæringsbudskaber, må acceptere, at der ligger en stor grad af fortolkning og en snert af "religion" i hver eneste afsenders udtalelser. Selv hvis jeg valgte kun at læne mig op af NNA og de otte kostråd – hvilket jeg som sagt ikke gør – måtte jeg finde mig i kritikken af, at materialet, der ligger til grund for NNA er mindst ti år gammelt, og at de otte kostråd markerer én lang stribe af kompromisser, som gør rådene "spiselige" for den svageste del af befolkningen. I samme moment er det fuldstændig utopisk at forestille sig, at jeg hele tiden foretog en metaanalyse af hvert eneste kostemne, inden jeg tog stilling og udtalte mig. For i givet fald blev der nok ganske meget tavshed fra min side, mens jeg havde travlt med at fordybe mig i enkeltstående emner. Tilbage står jeg så med den mulighed, at jeg med afsæt i mine erhvervserfaringer, jævnlig vidensopdatering via faglitteratur og kurser og ikke mindst en stor grad af personlig stillingtagen fortolker rammerne for en sund kost. Det gør mig mere sårbar for kritik, men også langt mere troværdig over for de mennesker, som jeg i sidste ende søger at råde og vejlede efter bedste evne. Og er det i sidste ende ikke det, det handler om – at gøre en forskel for dem, der har behov for hjælp?

Martin Kreutzer, ernærings- og husholdningsøkonom.