Det postuleres ofte, at "unge ikke gider sund mad". Det er en myte, som jeg gerne vil søge at slå hul på. Folkeoplysere og undervisere har gennem tiden haft fokus på fødevarer og oplysning om sund livsstil, men traditionel oplysning om sundhed kan ikke stå alene. Det handler nemlig ikke alene om at overbringe mere eller mindre teoretisk information og fakta. Det handler i høj grad også om de unges praksis i forhold til deres livsstil - vi skal give de unge egentlige handlekompetencer.
Som lærer på en husholdningsskole, har jeg i årevis været i tæt dialog med mine unge elever om, hvorfor det er en god ide at lære om kost og sundhed. Og svaret har ofte været "man skal jo kunne det, når man flytter hjemmefra".
Svaret giver indtryk af, at de unge ser det som en pligt og en del af det at blive voksen. Men oplevelsen af at have haft 200 timers praktisk anlagt undervisning i "Kost & Sundhed" betyder meget for, hvad de unge kan - og gider - i forhold til sund mad. Det betyder, at de unge har fået klare holdninger til egen livsstil.
Praktisk arbejde giver eleverne holdninger og perspektiv
For at komme lidt tættere på svarets kerne, bad jeg for nyligt en gruppe af elever om at reflektere over, "hvad de har fået ud af undervisningen", og jeg blev mødt af forbavsende positive og konstruktive udsagn. De 15 elever var fordelt på 9 drenge og 6 piger, og denne gruppe er givetvist en alt for lille population til at gøre det ud for en videnskabelig undersøgelse. Men deres udsagn giver et billede af, at når eleverne arbejder konkret med ernæring og sundhed, så får de holdninger til sundhed samt perspektiv på egen livsførelse. Nedenstående håndfuld udsagn er gode eksempler:
"Skønt at arbejde i køkkenet, det er som at være i et ekstra rum - hvor man bliver glad"
"Udfordringer - dejligt at lave mad"
"God mad smager godt"
"Rigtig dejligt at gå i køkkenet, hyggeligt at høre musik samtidig - min egen verden"
"Jeg kan godt lide at lave mad"
"Godt at lære det med hygiejnen - vi skal jo flytte hjemmefra"
"Jeg bliver i godt humør af at være i køkkenet"
"Har fundet ud af hvad der er godt for kroppen"
"At kunne fremstille sin egen livret"
Disse udsagn vidner om, at vores undervisning skaber et andet syn på kost og sundhed, spørgsmålet er så, hvad det er ved undervisningen, der medfører elevernes erkendelse?
Hvis vi kigger konkret på Vordingborgskolens undervisningsplan, så handler det om, at eleverne tilegner sig grundlæggende 6 elementer:
(1) Færdigheder i fremstilling af sund og varieret kost, både til hverdag og fest.
(2) Forståelse for sunde kostvaner og viden om, hvordan nutidens livsstilssygdomme undgås.
(3) Kendskab til kostvaner i Danmark og andre kulturer verden over, og de danner egne holdninger til kostvanernes udvikling gennem de sidste årtier.
(4) Kendskab til faktorer som kvalitet, miljø og økonomi, så de bliver i stand til at tage ansvar for egen fremtidig husholdning, samt at de bliver i stand til at foretage begrundede valg vedrørende, hvordan de vil leve deres fremtidige "mad-liv".
(5) Forståelse for sammenhængen mellem god køkkenhygiejne og levnedsmiddelforgiftninger.
(6) Rustet til at gå op til FAHH's afgangsprøve i hjemkundskab og til at aflægge prøve til Hygiejnecertifikat.
I praksis handler den konkrete undervisning om; ernæring, hygiejne, tilberedningsmetoder, råvarens vej fra producent til tallerken, årstidens sunde hverdagsmad, danske madtraditioner og værtskab, samt fremmede landes madkultur. Det kræver megen planlægning og forberedelse fra lærerens side, før eleven iført køkken t-shirt, gastronomforklæde og træsko kan komme i køkkenet og få handlekompetencer. Men det giver pote i forhold til, at få eleverne til at "gide sund mad".
Sundhed er ikke mad alene
Det sunde liv kræver også forståelse og interesse for en aktiv livsstil med idræt og motion. På Vordingborgskolen kombineres det sunde måltid med fysisk aktivitet minimum 4 gange om ugen. Her er altid tilbud om idræt på valghold efter interesse, for eksempel svømning og morgenløb samt faget kropsværksted. Livsstilsfagene har til formål at ansvarliggøre den enkelte elev i forhold til en række fælles idrætsaktiviteter. Det handler om, at eleverne bliver aktivt deltagende i et fællesskab og stifter bekendtskab med idræt i forskellige former og som en naturlig del af hverdagen, som når de eksempelvis siger "Dejligt med motion 4 gange om ugen - men hvorfor ikke 5 gange?".
Det er så dejligt at være lærer på en husholdningsskole, når jeg oplever at elever i alderen 16- 19 år har holdninger til kost, sundhed og motion. Så er det svært at få armene ned af bare begejstring. Kom ikke og sig, at de ikke gider, de skal bare have engagerede lærere til at åbne deres øjne og en skole med masser af udfoldelsesmuligheder, som eksempelvis på Vordingborgskolen.
På 15 Husholdnings- og Håndarbejdsskoler landet over, har cirka 1000 unge haft samme muligheder for veltilrettelagt undervisning i kost og sundhed. Men hvordan vil vores samfund se ud, hvis alle unge fik et tilsvarende forløb med fokus på handlekompetencer og fællesskab? Man kan kun drømme .
Karin Hansen Møller er ernærings- og husholdningsøkonom formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.
KOMMENTAR: ”Man skal jo kunne det, når man flytter hjemmefra”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.