KOMMENTAR: Jeg er træt af ernæringseksperter

Jeg er så træt af folk, der kalder sig "ernæringseksperter". Mærkeligt nok er det som regel ikke folk, der har en faglig baggrund for at udtale sig om kost og ernæring, der kalder sig eksperter. De har selvfølgelig også uddannelse eller jobtitel at henvise til - men måske har de også større ydmyghed overfor begrebet ekspert? Selvudnævnte ernæringseksperter har ofte ikke anden baggrund for deres ekspertise end (økonomisk) interesse og personlige erfaringer. Det bliver baggrunden for deres markedsføring af diæter, dogmer, råd og produkter.

Når de interviewes i medierne virker de i bedste fald som ignoranter, i værste fald rendyrket kyniske. De benægter fakta, kommer med udokumenterede påstande og som middelalderens pavekirke bruger de folks uvidenhed til at give skyld og skam og pålægge afsavn, aflad og bod. Alt sammen for at udbrede deres budskab og få solgt deres produkter.

Det undrer mig at veluddannede, kritiske og sekulære danskere, som er vokset op uden religiøse dogmer der blacklister bestemte levnedsmidler og tilberedningsmetoder, selv vælger at følge begrænsende regler. Det undrer mig også at diættilhængerne ikke overvejer, hvordan det kan være at størstedelen af jordens befolkning lever udmærket på en anden kost end diæterne.

Kostråd opdelt i godt og dårligt

Det kendetegner deres kostråd at nogle levnedsmidler/tilberedningsmetoder bliver opfattet som dårlige og andre som gode. De gode gør dig sund, de dårlige usund. Deraf sluttes, at fjerner man dårlige elementer fra sin kost og erstatter dem med gode, bliver man sund. Følger man ikke dogmerne 100 procent er man usund. De dårlige elementer er helt almindelige fødevarer som mejeriprodukter, sukker, kaffe, te, kakao, hvidt hvedemel - i nogle tilfælde i det hele taget kornprodukter, bælgfrugter, mad i forskellige kombinationer eller mad der har været varmet op. Det er altså fødevarer og tilberedningsmetoder, som indgår i retter og traditioner, der en stor del af vores madkultur og derfor svære at undgå når man bor i Danmark

En junkfoodbruger der skifter junkfooden ud og vælger at følge "eksperternes" råd bliver formentlig sundere, men spiser man som anbefalet - varieret, grønt og groft, magre proteiner og gode fedtstoffer og lider man ikke af sygdomme eller allergier, der kræver særlig kost, risikerer man det modsatte. Derudover sker det ofte at folk, der følger en af diæterne i en kortere periode, føler sig så begrænset af diæterne, at belønningen når perioden slutter, bliver at slå sig løs med store mængder junk. Endnu værre er det for de mennesker, der vælger at følge dem i længere tid (for ikke at snakke om deres børn, der ikke har noget valg). For at undgå at føle sig presset til at spise eller blive fristet af "dårlig" mad, fravælger de sociale situationer hvor mad kunne forekomme - og det kunne det i de fleste tilfælde.

Specialdiæterne tiltrækker

Hvordan kan det være, udover selvfølgelig at der ikke er samme kommercielle interesse i markedsføringen, at mindre radikale kostråd som for eksempel "Fuldkornskampagnen" eller " De 8 kostråd" ikke appellerer i lige så høj grad som de mere specielle diæter?

Måske virker specialdiæterne umiddelbart lettere at følge, end det er at tage stilling til sit liv og sin livsstil? Måske fordi reflektering, kritiske spørgsmål og svar, som ikke altid er klare, kræver mere energi og engagement end en færdig løsning på det gode liv? Måske fordi vi i Vesten er opdraget til at opleve verden fragmenteret i delelementer, som vi opdeler i godt og ondt og vi ser askese, afhold, faste og aflad som positivt. Derfor føles det måske rigtigt at gøre det samme med mad? Måske søger vi bod, ved at nægte os selv mad der glæder os? Måske er det dødsangst - eller livsangst? Måske mangler vi projekter i livet eller noget der får os til at føle os specielle?

Jeg ved det ikke, men jeg ved at det kræver viden og færdigheder at vælge sundhed til - kvalificerede valg kræver viden og skal viden blive til handlinger, kræver det færdigheder - ikke mirakelkure og patentløsninger.

Hvad er sundhed?

Objektivt og målbart: fravær af sygdom, god ernæringstilstand, muskelstyrke og kondition - og det er ikke til diskussion! Jeg har mødt folk der efter diæter hvor de følte sig sunde, slanke og udrensede, fik af vide af deres læge, at de var underernærede eller havde begyndende osteoporose.

Subjektivt for mig: at min krop og bevidsthed ikke begrænser mig og giver mig maksimal glæde og sanselighed inden for mine givne rammer. For andre kan det være noget andet.

Det er derfor vigtigt at definere sit subjektive sundhedsbegreb. Hvis ikke det er klart, er målet svært at nå. Når målet er defineret, gælder det om at finde så mange veje som muligt til at nå det - jo større viden og jo flere færdigheder, jo flere og bredere veje er der dertil og jo større sikkerhed for at nå frem.

Fordi den subjektive sundhed er forskellig fra menneske til menneske, vil vejene også være det, men der skal være flere veje, for verden er dynamisk, forholdene ændrer sig og det gør de hele tiden og har man kun én smal vej til målet, er det svært at nå frem. Viden og færdigheder giver fleksibilitet, der gør at man kan handle i de situationer som uventet opstår. Mangler viden, bliver den erstattet med kontrol, man bliver nødt til at detailplanlægge sit liv, man begrænser sig selv og så er det diæten der styrer ens liv.

Vejen til sundhed

Til forskel fra "eksperternes" råd, skal vi i stedet for at leve med deres begrænsninger og bandlyse enkelte levnedsmidler, tænke i helheder - i måltider, dagskost, ugekost og sæsonkost. Jo større variation jo bedre og for eksempel sukker, dessert og kage kan sagtens være en del af en sund livsførelse, når de ikke ses som isolerede elementer, men indgår som del af et måltid eller en dags- eller ugekost.

Sanselighed skal tænkes ind. Mad der ikke taler til sanserne, kan være nok så fuld af næringsstoffer - bliver den ikke spist, har kroppen ikke glæde af den.

Viden, færdigheder og sanser skal bruges når der planlægges måltider, købes ind og laves mad så maden udover at dække behovet for næringsstoffer, ser lækker ud, dufter appetitvækkende og smager godt. Fra maden serveres og lægges på tallerkenen skal den ideelt, udelukkende nydes og beskrives med sanserne. På samme måde skal sanselighed også tænkes ind i daglig motion.

Den skal være sjov og man skal nyde at bevæge sig. Hvis motion er en sur pligt holder det ikke i længden. Endelig må både måltider og motion gerne foregå med andre mennesker. Helt anderledes, sundere og mere langtidsholdbart end "ernæringseksperternes" diæter.

Hvordan danskerne så får viden, færdigheder og sanselighed til at gennemskue "eksperterne" og vælge deres egen vej til sundhed, det er en anden historie. Folkeskolen kunne være et bud...

Morten Skærved, ernærings- og husholdningsøkonom