I denne uge skal forligspartierne bag den omdiskuterede madordning tage stilling til, om den ordning de selv har vedtaget og bekræftet for kort tid siden - skal fortsætte. En lille smule pres fra baglandet - og de før så varme argumenter om at sikre "et sundt måltid til alle", "maddannelse", "det gode eksempel" og andre plusord er forvandlet til vage argumenter for "frie valg" og "øget fleksibilitet".
Adskillige kommuner har brugt hundredetusinder af kroner, samt administrative, pædagogiske og køkkenfaglige ressourcer, på at bygge om, ansætte og efteruddanne personale.
Politiken og TV2 har foretaget en undersøgelse blandt daginstitutionsledere der viser, at både institutioner og forældre er glade for ordningerne, når de først er i gang. Omvendt er der modvilje blandt de institutioner, der endnu ikke har madordninger.
Madpakken: Forældrenes kærlige hilsen
Ud over ideologiske argumenter mod madordninger og højere daginstitutionspriser, findes der også det argument, at madpakken opfattes som forældrenes kærlige hilsen hjemmefra. Mange børn synes, det er både hyggeligt og spændende at se hvad madpakken byder på. Jeg er overbevist om, at mange forældre lægger et stort arbejde og mange overvejelser i at give deres børn sunde og spændende madpakker med. Mest af den grund, var jeg i sin tid lunken på forslaget om at etablere madordninger i alle daginstitutioner.
Måltidets fællesskab
I efteråret 2009 var jeg smagsdommer, da de første diplomer skulle uddeles i forbindelse med Køkkenløftet i København Kommune. De bedste børneinstitutioner og plejehjem skulle findes og præmieres for deres arbejde med at lave god og sund mad.
Jeg besøgte både en vuggestue og en børnehave. I vuggestuen blev der den dag serveret fiskefrikadeller, kartofler, persillesovs og rødkålssalat. Børnene - selv de små under to år, var med til at hente maden, dække bord, forklare de andre børn, hvad de skulle have at spise, hældte selv maden op og skar ud, bød maden rundt - og sluttede af med også at rydde op efter sig. Undervejs var der stille og roligt, og børn og voksne snakkede om, hvad de havde lavet om formiddagen, om maden og meget andet.
Mad-nysgerrighed smitter
Ingen af de børn, jeg spiste sammen med, valgte i første omgang rødkålssalat. Det mest attraktive var fiskefrikadellerne. Så kom turen til kartofler og persillesovs. Og endelig gik den mest modige af de små i gang med at udforske rødkålssalaten. Med et fint pincetgreb blev rosinerne først pillet ud. Så kom turen til æblerne, den grønne peber og endelig rødkålen, som dog ikke var den helt store succes. Herefter kom de mindre modige på banen og fulgte det gode eksempel, til der næsten gik konkurrence i, hvem der kunne finde - og spise - flest af de forskellige ingredienser.
Det samme gentog sig i børnehaven, hvor jeg også kunne iagttage børnene blive udfordret på nye typer af grøntsager og smage, de ikke var vant til. Den madprofessionelle's holdning var, at man først efter at have prøvet at spise noget 12-15 gange ved, om man kan lide det eller ej. Så hun blev ved med at servere ting for børnene, som de gradvist vænnede sig til.
Find løsninger på udfordringerne
Jeg var imponeret! Og er nu overbevist om, at de fælles madordninger er en god ide. Det fælles måltid kan bidrage til at stimulere børnenes sanser, skærpe deres nysgerrighed over for ny mad, begrænse kræsenhed og skabe interesse for nye madvaner og kulturer. Hvis børn i deres barndom hele tiden bliver præsenteret for god, sund og veltillavet mad, så må de blive sundere og mere kvalitetsbevidste og kritiske, når de bliver teenagere og voksne.
Inden politikerne direkte eller indirekte nedlægger madordningerne, vil jeg foreslå dem, at de tager sig tid til at besøge nogle af de institutioner, der har indført mad på den gode måde.
Det vil også være konstruktivt at finde løsninger på de udfordringer, som madordningerne alt andet lige medfører for mange kommuner, i stedet for bare at kaste håndklædet i ringen.
Gitte Gross er uddannet cand.brom. og leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed, Viffos
KOMMENTAR: Investering i en bedre madkultur i Danmark
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.