KOMMENTAR: Hvorfor drikker vi al den sodavand?

I ernæringsdebatten kan det nogle gange se ud til, at sodavand er roden til al ondt. Vi har i de senere årtier internationalt og i Danmark set væsentlige ændringer i både børn og voksnes kostvaner. Vi får flere sukkerholdige levnedsmidler som slik og sodavand, mens forbruget af frugt og grønt stadig ligger under anbefalingerne. De nationale kostundersøgelser fra Fødevareinstituttet har vist, at danske børn får cirka 40 procent mere slik og sodavand end for få år siden. I 2001 fik 12 procent af børnene mere end 20 procent af deres kalorier fra tilsat sukker, i perioden 2003-06 var dette tal faldet til 5 procent. Men stadig får 64 procent af børnene stadig mere sukker end den officielle anbefaling, som lyder, at maks. 10 procent af kalorierne må komme fra tilsat sukker.

Skruelåg, rigdom og tilgængelighed

Der har været mange bud på forklaringer på, hvorfor vi får mere sukker - og drikker mere sodavand. Med introduktion af skruelåget på de voksende sodavandsflasker skete en stigning i forbruget, med fastfood og McDonaldiseringen fik sodavanden en fast plads ved siden af burgeren, og den øgede rigdom i samfundet har nok også sin del af ansvaret. Det synes klart, at tilgængelighed af sodavand har betydning. I et par videnskabelige studier er man gået tættere på, hvilke faktorer der påvirker skolebørns forbrug af sodavand. Begge studier er spørgeskemaundersøgelser, hvor børnene selv har besvaret.

I en mindre amerikansk spørgeskemaundersøgelse med 560 skolebørn i alderen 8-13 år undersøgte Master of Public Health Gebra Cuyun Grimm med flere, hvor ofte børnene fik sodavand og hvilke faktorer, der var relateret til forbruget. Ikke overraskende var den stærkeste faktor for forbrug, at børnene godt kunne lide sodavand. De børn, der rapporterede den stærkeste præference for sodavand, havde en markant større sandsynlighed (4,5) for at drikke sodavand fem eller flere gange om ugen end de børn, der havde en lavere præference. Forældrenes sodavandsvaner havde også stærk indflydelse. Af andre faktorer var venners vaner, tilgængelighed af sodavand i skole og hjem samt at de børn, der så mest fjernsyn, også drak mere sodavand.

Forældre som rollemodeller og besltuningstagere

I en norsk undersøgelse blandt 2870 ældre skolebørn fandt kostvaneforsker Elling Bere med flere, at 63 procent af skolebørnene drak sukkersødet sodavand to eller flere gange om ugen, og 24 procent gjorde det på skolen en eller flere gange om ugen. Igen var smagspræferencer for sodavand den stærkeste faktor for at drikke meget. Andre faktorer var tilgængelighed i hjemmet, forældre og venners sodavandsvaner samt holdninger. Derudover blev børnene spurgt, om de havde planer for videre uddannelse. De børn, der ikke havde planer, havde et højere forbrug af sodavand. Afstanden mellem skole til et sted, hvor de kunne købe sodavand samt regler om sodavand så også ud til at have nogen indflydelse på, hvor meget sodavand der blev drukket. Konkluderende på studiet kan man sige, at der er en række faktorer, som har betydning for om man drikker sodavand. Forældre har en væsentlig rolle, både som rollemodel og som dem, der beslutter, om der skal være sodavand i hjemmet eller ej.

Resultaterne af disse to studier peger i samme retning. Smagspræferencer, tilgængelighed og forældre og venners vaner har klar betydning for børnenes sodavandsvaner. Det er således nogle af de faktorer, som vi må have fat i, når vi ønsker at give børn sundere vaner.

Undersøgelser af sodavandsforbrug

- Factors Associated with Soft Drink Consumption in School-Aged Children. GC Grimm, L Harnack, M Story. Journal of the American Dietetic Association, 2004.

- Determinants of adolescents' soft drink consumption. E Bere, ES Glomnes, SJ te Velde, K-I Klepp. Public Health Nutrition, 2007.

Ida Husby er sundhedschef i FDB, Master in Public Health og ph.d.