KOMMENTAR: Hjemkundskab er presset i skolen

Hjemkundskab har været et fag i skole og læreruddannelse i mere end 100 år. Det kom ind i skolen samtidig med sløjd og håndarbejde. Begrundelse for at indføre faget var, at det gjorde brug af de nye naturvidenskaber; ernæringsvidenskab og mikrobiologi. Den teoretiske base har primært været taget og forstået herfra. De senere år har der været stor fokus på ernæringsvidenskab og mikrobiologi. Mange mangler kundskaber og færdigheder i at kunne lave mad, praktisere sundhed og hygiejnisk omgang med fødevarer. Der kan næppe en dag åbnes en avis eller et tv-program uden, at der forekommer aspekter med relation til hverdagsliv og sundhed. Samtidig har hele forbrugerkulturen og omgangen med ting stor indflydelse på menneskers dagligdag både som nødvendighed, men også som del af en ressource- og miljøproblematik.

Lærerstuderendes syn på hjemkundskab

Fagområdet er med andre ord væsentligt og evig aktuelt, men hvordan ser lærerstuderende og 'seminarielærere' på faget? Det belyses ud fra en kvalitativ undersøgelse foretaget i 2008. Undersøgelsen er således udarbejdet, mens faget var et af 4 liniefag, og der stadig var linjefagsuddannelse i hjemkundskab på alle landets dengang 18 seminarier. Med den nuværende læreruddannelseslov og strukturændringerne på uddannelsesområdet kan vi se, at hjemkundskab kun opretholdes og tilbydes ganske få steder. Derfor er det væsentligt at se på, hvad et linjefag som hjemkundskab ifølge lærerstuderende og deres uddannere har af styrker, svagheder, muligheder og også hvilke trusler det står overfor.

Interviewundersøgelsen skete midt i en tid med ændringer, med læreruddannelsesloven fra 1997 som basis og dermed 4 liniefag, den omfattede 5 af de gamle seminarier - 5 seminarielærere fra 4 regioner/ CVU'er og 11lærerstuderende, 3 mænd og 8 kvinder mellem 22 og 46 år.

Begge grupper blev bedt om at give deres syn på faget i uddannelse og skole i dag og deres syn på udviklingen i fremtiden, til fagets særlige arbejds- og erkendeformer, samt til de muligheder, styrker, trusler og svagheder de så for faget i uddannelsen og i skolen.

Studerende er overrasket over bredden i faget

Blandt de studerende er såvel positive som negative tilkendegivelser, dels rejses problematikken om 4 liniefag, som har været relevant for en tiårig periode, og dels oplevelsen af faget på seminariet.

Linjefagets kobling mellem teori og praksis ses som en styrke og en mulighed og en ballast for også at praktisere det i skolen. De studerende er blevet overraskede over bredden i faget.

'Linjefaget er lige så væsentligt her som de andre linjefag. Men på skolerne betragtes det som et pausefag. '

Flere studerende fremhæver, at faget rummer både det kulturelle, humanistiske, sociale og naturvidenskab. Studiet har for nogle været en overraskelse i forhold til et højt naturfagligt indhold og kun begrænset praktisk madlavning, De fire linjefag var kun få af de studerende begejstrede for, der mangler som det udtrykkes tid til fordybelse, og der er for meget selvstudium.

Seminarie-lærerne finder, at '4 linjefag giver dem (de studerende red.) god baggrund for at undervise i folkeskolen', at faget er almendannende, samt at fagets indhold og arbejdsformer har en betydning for ligestilling mellem kønnene. Alle udtrykker, at det i en læreruddannelsessammenhæng er nødvendigt at begrunde og synliggøre linjefaget ikke mindst i lyset af den ny læreruddannelse og sammenlægninger af uddannelsessteder.

Styrker og svagheder

Styrker - De studerende fremhæver, at man i hjemkundskab kan arbejde praktisk og derved lære at handle kritisk. Faget kan relateres til privatlivssfæren og til sundhed og miljø og ressourcer. Bredden i fagets arbejdsformer støtter læring på forskellig vis, og giver især eleverne muligheder for at opleve succes gennem praktisk arbejde.

Lærerne på uddannelsen fremhæver hjemkundskab som et basalt og generelt studieområde og livsområde, det indeholder nogle fælles menneskelige aspekter som er af betydning for alle mennesker. Dermed bliver det som en lærer udtrykker 'en basal dannelse af mennesket. Vi kan blive bevidste om, hvad vi gør, få en hverdagslivs kompetence.

Svagheder - Både lærere og studerende finder, at fagområdets bredde gør det vanskeligt at komme i dybden med såvel de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder af faget. Det skyldes mangel på tid og på relevant studielitteratur. Bredden i faget ses både som en svaghed og en styrke. Desuden er svagheden, at faget 'ikke betragtes lige så vigtigt som andre fag i folkeskolen, inspektørerne forlanger ikke det samme i hjemkundskab som i andre fag, for eksempel skrevne undervisningsplaner'.

Hjemkundskab - et truet fag

Truslerne ses i forhold til ny lov og dermed færre liniefagsudbud, samtidig med at strukturændringerne for uddannelsesstederne med dannelsen af de nye university colleges kan betyde færre hold på det enkelte uddannelsessted. I folkeskolen ser begge parter trusler forbundet med, at faget er et praktisk-musisk fag, og ikke et PISA fag, som så ikke bliver taget seriøst at undervisningsmyndigheder og ledere. Det kan også hænge sammen med, at det er vanskeligt at dokumentere, hvad man lærer i et praktisk-musisk fag.

Det opleves, at der ikke er den samme seriøsitet og ambition for et nyttefag i skolen, som ikke er et 'byttefag' for videre uddannelse, og måske også derfor er underprioriteret.

Mulighed for at inddrage faget i tværfaglige forløb

Forslag til muligheder for faget rettes primært mod folkeskolen. Såvel studerende som lærere fremhæver at kunne kombinere det praktiske og teoretiske og udnytte de potentialer der ligger i hjemkundskabfaget, som et centralt aspekt, der er relevant for både uddannelse og folkeskole. Det at kunne tage afsæt i de studerendes/elevernes egne hverdagslivserfaringer er et andet aspekt. Fagets potentialer består også i at kunne eksperimentere og nytænke, og få de innovative kompetencer udviklet gennem faglige problemstillinger. Lærere og studerende fremhæver også muligheder for at inddrage faget i tværfaglige forløb og for eksempel udvikle specifikke områder som for eksempel miljø og ressourcer og sundhed og dermed bidrage til en større forståelse af sammenhænge. Der er som en studerende nævner ' tusindvis af muligheder', når man 'bruger fødevarer som undervisningsmateriale'.

Prioriter hjemkundskab i skolen

Generelt er lærere og studerende enige om en række vurderinger. Med hensyn til svagheder opleves bredden som en sådan, og også den bevidstløse madlavning efter lærerens opskrifter. Truslen er fagtrængsel i folkeskolen og i læreruddannelsen den begrænsede mulighed for at vælge faget. Til gengæld ses fagets styrker og muligheder af begge parter som, at faget gerne med en ny betegnelse kan bidrage til

at kombinere teori og praksis

at opleve af succes i et praktisk emne

at der er en bredde i faget

at opleve æstetiske arbejds- og erkendeformer

at udvikle forbrugerkompetencer

samt at det giver muligheder for tværfaglighed

socialisering og fællesskab

handlekompetence og kritisk valg

Disse styrker og muligheder kan dog kun udfoldes, hvis der fortsat vil være en prioritering af liniefaget og faget i skolen både med tid og ressourcer.

Jette Benn er lektor og ph.d. på Institut for didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Undersøgelsen som omtales i kommentaren er uddybet i en artikel i Cursiv tidsskriftet, der kan downloades fra linket til højre.