I den forgangne uge fik jeg uventet medietid i diverse landsdækkende radioprogrammer. Denne var af sted kommet af et interview i Jyske Vestkysten, hvor jeg blev spurgt til min mening om, at 16 % af alle danskere føler sig afhængige af cola. Det emne interesserede en masse andre medier, der fluks tog emnet op. Ironisk nok havde jeg ikke skænket problemets omfang større tanker indtil det øjeblik, hvor jeg blev konfronteret med resultaterne af den meningsmåling, som det oprindelige interview beroede på. Men efterfølgende har det givet grundigt stof til eftertanke. Først og fremmest er det rystende, at så mange erklærer sig afhængige af cola. Med forbehold for, at en meningsmåling kan overdrive et problems omfang, er det alt andet lige ganske tankevækkende, at én ud af seks danskere føler sig som slaver af colaen. Problemet er ikke kun, at det er synd for de arme stakler, der føler sig bundet til deres last. Ud fra mere overordnet fysiologisk synspunkt er det usundt at føle sig afhængig af en farverig sukkerdrik, som i forlængelse af trangen konsumeres i spandevis.
Slaver af drikken
Men er det ensbetydende med, at der er tale om et problem, som vi der arbejder med sundhed, bør skænke øget opmærksomhed? I mine øjne ja, for interviews med selvudnævnte colanarkomaner afdækker, at de føler sig som slaver af drikken og er yderst interesserede i at slippe fri af deres last. De kan bare ikke finde ud af, hvordan. Her er det så, at jeg øjner muligheden for, at vi der arbejder med ernæring og sundhed, træder i karakter. I stedet for at messe med på den evige snak om, at de (ofte unge) colamisbrugende individer bare må tage sig sammen og droppe sodavanden, skulle vi i stedet prøve at påvirke holdningen i sundhedssystemet, hen imod, at cola- og eventuelt den nært beslægtede sukkerafhængighed, som formelt ikke anerkendes som en sådan, får større bevågenhed. Netop det at vi ikke må tale om afhængighed er i mine øjne en af de primære årsager til at problemet ikke får større bevågenhed. I stedet for at fokusere på problemet glider den akademiske debat alt for hurtigt over i, om man reelt kan være afhængig af cola/sukker, eller ej. Og dermed forsvinder det langt mere centrale fokus på, at der helt indiskutabelt findes en stor gruppe danskere, der mod egen vilje drikker mere, end hvad der er sundt.
Skab bevågenhed om overdreven trang til cola
Kan vi medvirke til at sundhedssystemet får øjnene op for, at det er fløjtende ligegyldigt om vi taler afhængighed eller misbrug, når blot vi anerkender, at overdreven trang til cola er et problem - og ikke kun individets - så åbner der sig en mulighed for at vi kan få tildelt økonomiske ressourcer og tilbyde professionel assistance. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det naturligt nok er den der hænger på flasken, som umiddelbart har det største problem. Men senest når fedme og fejlernæring afspejler sig i hundedyre livsstilssygdomme bliver det samfundets, og dermed vores allesammens.
Tal direkte til eleverne
Forestil dig i forlængelse heraf et scenario, hvor vi, som ernæringskyndigt personale, kommer ud i skolerne og tilbyder offentligt støttede gruppeseancer for de elever, der føler sig afhængige af den søde drik. Med afsæt i vores pædagogiske evner kunne vi møde dem på øjenhøjde, helt uden formynderisk hævet pegefinger, og give dem de fornødne redskaber til at slippe fri af deres last. Det ville gavne de unge, samfundet, og ikke mindst os selv, fordi vi kunne være med til at gøre en forskel for en stor gruppe mennesker, der føler sig fortabt i behandlersystemet og zapper rundt i det alternative behandlersystem med spinkle forhåbninger om at komme deres problem til livs.
Gør en forskel
Spørgsmålet er, hvordan vi kommer i gang. Det har jeg ikke selv noget umiddelbart svar på, men håber gennem denne kommentar at pirke lidt til nogen af jer, der brænder for at hjælpe andre og vejrer en potentiel indtægtskilde i at overtage depechen. I ville i givet fald have min fulde opbakning.
Skal ernærings- og sundhedsuddannede skabe mere bevågenhed om cola-afhængighed? Skriv en kommentar i feltet under denne artikel.
Martin Kreutzer er professionsbachelor i ernæring og sundhed, underviser og selvstændig konsulent.
KOMMENTAR: Hjælp colanarkomanerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.