KOMMENTAR: Gode måltider hører til en lærerig skoledag

De fælles måltider i skolens hverdag forudsætter planlægning og struktur hvor der er tid og plads til, at børnene kan spise samme. Det er en udfordring i en skolekultur, hvor mad og måltider traditionelt blot har været en lille og enkel madpakke, der skal kunne spises på kort tid og mætte, så børnene kan "overleve" hele skoledagen. At grundlægge gode kostvaner handler om at få stor variation, både i råvarer og i maden. Det er en svær opgave i en madpakke, der har sine begrænsninger. Ønsker man at efterleve kostrådene og spise groft og sundt, skal man spise mange gange i løbet af dagen, og det tager tid at tygge sig igennem den ordentlige og rigtige mad.

Spis sammen

At spise sammen påvirker madvanerne. Mange børn foretrækker mad, de kender, og mad de tror, de kan lide. Men det er vigtigt at vise dem, at der er mange slags god mad. Der er ingen tvivl om, at børn, der spiser sammen, lærer af hinanden. "Når min kammerat spiser kål, fisk eller lever, vil jeg også gerne smage". At spise fælles måltider med skolekammerater i hverdagen er derfor en god mulighed for at få et større repertoire. Dufter der godt og er der veltillavet sund mad, vækker det appetit hos børn i voksealderen. Det er meget svært at lade være med at smage på mad, der er så god, at alle andre omkring bordet tydeligt nyder og værdsætter den og måske højlydt roser den. De fleste er simpelthen for nysgerrige og vil undersøge, hvad de andre nyder, og der er ingen grund til at tvinge til at smage - det kan ødelægge stemningen.

Bordskik hører til et vellykket måltid

Regler og rutiner skal tilpasses den enkelte gruppe, så det bliver rart. Et spisebord i kaos vil sjældent være hyggeligt for alle. Bordskik klinger kedeligt, men er der gode rutiner og regler, skaber det en stemning, der kan øge nydelsen af maden. Allerede i vuggestue og børnehave lærer børnene en god omgangsform omkring spisningen. Hvis tur er det til borddækningen? Hvem sidder på hvilke pladser? Der er rutiner som at vaske hænder, før man går til bords. At vi sætter os og venter, til alle er samlet om bordet, før der tages mad på tallerkenen. Og at der først siges værsgo. Fade og skåle med mad går rundt efter tur, og vi deler maden på demokratisk vis. Og når alle har spist og er mætte, siger man tak for mad og rydder op sammen.

Når børnene får ansvar og inddrages i arbejdsopgaverne, øges deres ansvars- og fællesskabsfølelse også. Og det er klart at de voksne skal være vært for måltiderne og være den eller dem, der er med til at organisere det hele, så der er ro og orden til at nyde. Den voksne er hovedansvarlig for en stemning, der har stor betydning for et vellykket måltid.

Kvalitet er vanedannende

Vi ved det godt: Der er alt for meget præfabrikeret mad, fastfood og junk food, der er for blød, salt og fed og som skader vores børns sundhedstilstand. Denne type mad er meget rig på energi, og dermed kommer den til at tage pladsen op for den gode mad. Så vi har et ansvar for at fremtidlige generationer får mulighed for at kende til ordentlig mad af god kvalitet.

Jeg kender ingen børn der ikke værdsætter et godt måltid mad. Børn der spiser godt sammen flere gange om dagen får ud over en god mæthed et grundlag for at vurdere gadens fast food og madvarer i det hele taget. Får de ikke et oprigtigt og godt forhold til ordentlig mad, risikerer man, at måltidet bliver noget, der bare skal overstås. Kvalitetssans anlægges tidligt i barndommen, og det er godt at få gode sansemæssige oplevelser tidligt i livet.

Børn har et fint smagsapparat, der kan kende forskel på skidt og kanel. Nogle børn kan for eksempel ikke lide oste, der lugter, eller fisk, fordi de har smagt en, der ikke har været helt frisk. De har haft en stærk og ubehagelig smags- og lugtoplevelse, og det er jo egentlig ikke kræsenhed, men kvalitetsbevidsthed og et godt udgangspunkt for at blive en god madkender. Børn, der tidligt får grovere mad med forskellig smag er "kommet godt i gang" med at spise godt. Men det er aldrig for sent at få nye vaner og gode madoplevelser.

Gode måltider gør klog

Det fælles måltid åbner også op for samtaler - også om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan maden er tilberedt, hvordan den føles, og hvordan den smager. Den slags samtaler om mad skaber et større kendskab til forskellige retter og råvarer, en nysgerrighed efter god mad, som kan være med til at børn og unge får et naturligt forhold til at spise.

Gode måltider i børn og unges hverdag skaber kloge børn. Er man mæt og rolig er det lettere at koncentrere sig, og det er lettere at lære. Gode madvaner skal som meget andet grundlægges tidligt. De fælles måltider betyder meget i vuggestue og børnehave men når de lidt større børn og unge kommer i skole, får de daglige måltider en helt anden form. Hvorfor skal vores skolebørn ikke have tid og mulighed for at dele mad og måltider i de mange år de går i skole? Det er et sted vi har mulighed for at skabe sunde og glade madvaner og en kultur, der er grundlaget for et sundt og godt liv.

Katrine Klinken er kok og madskribent, kogebogsforfatter med mere