Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

KOMMENTAR: Frygt ikke skolemaden

En snegl fra bageren eller en pose chips fra Fakta, det er ifølge BT valget for mange skoleeelever. Skolemaden blev i BT klandret for at være for fremmedartet og for dyr. Men at ændre mad- og spisevaner tager tid, og det starter med os - de voksne.

Anne-Birgitte Agger
Anne-Birgitte Agger
Start debatten
1. juni 2010, kl. 10:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skolemaden som stod for skud i BT den Københavnske Skolemad EAT. Artiklen stod at læse umiddelbart efter at, også danske aviser, havde offentliggjort de bemærkelsesværdige resultater fra England af Jamie Olivers skolemadsprojekt "Feed me better". Undersøgelsen af projekterne har universiteterne i Oxford og Essex stået for, og de viser, at ikke bare steg elevernes karakterer på de skoler der var omfattet af projektet, i forhold til eleverne på de skoler der ikke var, også sygefraværet faldt.

Kommentarer på ernaeringogsundhed.dk

Børn bliver gladere, sundere og klogere af sund mad. Det er logisk, og nu er det også målbart. Udsagn som ovenstående og artikler af den karakter som i BT, viser på sin egen omvendte måde egentlig bare, hvor vigtigt det er at sikre vores børn ordentlige måltider.

I Københavns Madhus, som står bag det store Københavnske skolemadsprojekt EAT, er vi helt på det rene med, at vi ikke ændrer mad- og måltidsvaner med ét slag. Det kræver et langt, sejt træk og det kræver opbakning fra lærere og skoleledelse, politikere og forældre og ikke mindst eleverne selv. Lige nu sælger EAT kun dagligt til 7 procent af de københavnske elever. Det er oplagt alt for lidt.

De voksnes ansvar

Lærere og skoleledelse skal tage et projekt som EAT til sig og gøre det til en integreret del af skolens hverdag. Jeg tror faktisk, at alle lærere kan mærke forskel på elever, der har fået en god og sund frokost og på dem der har været på gaden, efter et eller andet, der kunne stille den væste sult. Faktisk har jeg svært ved at forstå, hvordan lærerne kan undervise sultne eller sukkerkolde elever? Ingen burde være i tvivl om, at hvad der kan vindes på kort sigt, i form af indlæring, intet er at regne mod gevinsten på lang sigt. Den folkesundhedsmæssige.

Alligevel mødes EAT af nogle lærere med argumenter om, at det er fråds at bruge penge på skolemad, når nu man savner nye lærebøger, eller et nyt spiseområde sables ned med begrundelse om, at toiletforholdene er meget dårlige. Andre lærere tager med glæde vores ordning til sig og kan se mulighederne, ikke bare i maden, men også i det spiseliv og elev-engagement initiativet kan bruges til. Ordentlig skolemad koster og kræver engagement og alt for mange skolemadsordninger landet over, er for billige og for dårlige.

Både forældre og politikere skal være parate til at betale prisen. I Københavns Kommune har politikerne været fremsynede og lavet den investering i fremtiden som EAT er. Forældrene skal nu vise sig klar til at lægge den tyver, som det i København, i gennemsnit koster, at sikre sin søn eller datter en sund frokost. I en tid hvor vi er i fuld gang med at spise os ihjel, og vores børn bliver federe og federe, kan det undre, at vi ikke er parate til at bruge det forholdsvis beskedne beløb på vores børns sundhed. Et beløb vi voksne gladelig betaler for vores egen frokostordning på arbejdet.

Skolen som generator

Et frokostmåltid i EAT koster kr. 23 i løssalg, kr. 21 ved 10-klips-kort og kr. 18,- i månedsabbonement. EAT er retter som eksempelvis nudler med rejer og østersauce, kyllingelår med salat af kartofler, asparges og fenikel og spareribs med spicy spidskålssalat. Maden er 75 % økologisk, og menuerne er sammensat så de også er sunde. Alt det er jo fint, men intet rykker sig, hvis ikke vi, de voksne, går forrest og støtter op om et sådant projekt. Gør vi ikke det, bliver elevernes valg ikke det sunde valg.

Det er EAT's opgave at skabe en anden og sundere madkultur. Det er et langt, sejt træk, hvor forældre og skole anerkender nødvendigheden af en god madkultur. Skolen er en kulturdannende institution og kan også være det for madkulturen. Skolen og forældrene kan her være med til at lægge grundlaget til et unikt bidrag til folkesundheden og dansk kvalitetskultur. Men det kræver at skolerne tager opgaven til sig. Helst ikke som en byrde, men som et bidrag til en sundere og gladere skole.

Anne-Birgitte Agger er direktør for Københavns Madhus. Hun har erfaring med at udvikle og implementere ideer og koncepter, der handler om mad og måltider.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

KOMMENTAR: Frygt ikke skolemaden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS