Kommentar: Frigiv potentialerne i forebyggelsen

Så kom de - stramningerne i rygeloven. Det betyder jo blandt andet, at det i fremtiden er helt forbudt at ryge på skolerne både for elever og lærere. Samtidig viser en ny undersøgelse af danskernes holdninger til forebyggelse, at næsten 6 ud af 10 synes, det er et godt forslag at forbyde rygning indenfor i skolerne. Det er meget glædeligt at både lovgivere såvel som befolkningen tilsyneladende - og for en gangs skyld - er næsten enige om noget så vigtigt, som at passe på vores børns lunger.

Lungesygdomme har aldrig fået nok opmærksomhed

For det er lige præcis det som det jo handler om - at sikre at vores børn kan udvikle deres lunger så de undgår at blive syge senere hen i livet. Vidste du for eksempel at en gang var der måske et enkelt barn i folkeskoleklassen, som hev sin astmamedicin frem, mens der i dag i en gennemsnitlig skoleklasse er 2 eller flere elever med astma? Lungesygdommen har fat i tre gange så mange nu, som for 30 år siden. Dette svarer til at knap 100 000 børn og unge under 17 år, har problemer med at få vejret hver dag! Så det er alvorlige sager vi taler om. Lungerne har ligesom bare aldrig fået den plads og opmærksomhed, som der egentlig er påkrævet i forhold til hvor meget lungesygdomme fylder - og hvor meget vi kan gøre for at forebygge disse sygdomme - også hos børn.

Rygernes ansvar

I forbindelse med vedtagelsen af den nye rygelov, har det været interessant at følge, at der ikke har været de forventede og sædvanlige kommentarer, som handler om at rygerne føler sit hetzet med videre i den offentlige debat. Det virker tilsyneladende som om, det er ved at gå op for rygerne, at de har et stort ansvar, når de ryger i skoletiden. Om det skyldes en langtids holdningsmassage, at det er lykkedes mange rygere at holde op eller noget helt andet, vides ikke. Men holdningspåvirkning er fortsat meget central for at kunne frigive de potentialer, som der eksisterer hos enhver elev og lærer.

Læreren og de ældste elever kan benytte sig af priming

Hjerneforskning viser nemlig, at læreren og de ældste elever med få virkemidler, kan fungere som stærke nøglepersoner for eksempel i forhold til at forebygge rygestart for de yngre elever. Lærere og de ældste elever kan nemlig benytte sig af den hjernemæssige påvirkning som kaldes priming. Priming anvendes i meget høj grad i marketing og salgsøjemed og er ikke altid lige sympatisk! Priming udnytter at menneskers adfærd, er påvirket af vores underbevidste forståelse, hvor for eksempel lyde, dufte, ord og visuelle indtryk påvirker os i meget høj grad. Et hurtigt eksempel "Tænk ikke på en citron" - og hvad "så" du og mærkede du lige?

Et andet eksempel som viser styrken i priming er en undersøgelse, hvor man lod skolebørn se et billede af enten en professor eller en hooligan, inden de skulle løse en vanskelig matematisk opgave. Resultatet var, at de som så professoren var bedre til at præstere i opgaveløsningen!

Liv i lungerne

Så ved at give de yngste elever et visuelt indtryk af for eksempel, at ikke-rygere har det sjovt eller at opfinde positivt ladede ord omkring at passe på lungerne, kan i sig selv bidrage til at forebygge for eksempel rygestart. Jeg har set, at for eksempel Danmarks Lungeforening, anvender begrebet "Liv i lungerne" i stedet for "Lad være at starte med at ryge". Og det er for mig tegn på en opmærksomhed i forhold til hvor stærkt ord og kommunikation kan påvirke os i en mere positiv og fremadrettet retning. Priming skal naturligvis anvendes med intelligens og snilde - og det er afgørende, at afsættet er en fælles holdning til hvilket budskab/budskaber, som eleverne skal modtage.

Et fællesformuleret fundament

Den tidligere omtalte rapport om danskernes holdning til forebyggelse, viste således, at 78 % mener, at det er acceptabelt at folkeskolelæreren opfordrer forældre til børn som ryger til at få børnene til at holde op med at ryge, og 82 % mener, at det er acceptabelt at folkeskolelæreren opfordrer forældre til børn der er overvægtige til at dyrke mere motion. Men hvordan kan dette omsættes i praksis så både etikken, integriteten og ens egne holdninger respekteres? Og hvordan ser lærerne deres muligheder for at give disse budskaber videre på en fremadrettet og konstruktiv måde? Det giver rapporten naturligvis ikke noget svar på, og min opfordring er derfor at tage drøftelserne på både lærer- og forældremøder, så der i fællesskab formuleres et fundament, som udnytter de muligheder som folkeskolen rummer i forhold til at sikre mere sundhed og større trivsel i klassen!

Regitze Siggaard er cand.brom