Så længe jeg kan huske tilbage, har der været rådgivning om det sunde liv. Rådgivningen har ikke altid været ens, den har udviklet sig med tiden. Så hvad der var "god latin" for få år tilbage kan nu risikere at være "dårlig stil". Den grundlæggende lære ved dette er, at sundhedsbegrebet udvikler sig med tiden - i takt med samfundsudviklingen og som følge af større viden.
På den baggrund kan man med rette spørge, om der er for stor fokus på det faktuelle - på 600 gram frugt og grønt om dagen?
Er den perfekte samfundsborger virkelig den ikke-ryger, som overholder alle kostråd, som motionerer som foreskrevet, og som forholder sig til alkohol med en lommeregners præcision?
De fleste af os vil svare nej. Ikke mindst fordi vi ikke selv er i nærheden af dette ideal.
Måske burde vi i stedet blive bedre til at udstyre vores unge med evnen og lysten til at tage ansvar for deres egen livsstil.
Frirum som sundhedsfremme
Husholdnings- og håndarbejdsskolerne har igennem historien været læringsmiljøer for, hvad et godt og sundt liv indebærer - ikke kun i køkkenet. Den moderne husholdnings- og håndarbejdsskole er ikke anderledes. Den arbejder med sundhed for nutidens unge. Men udgangspunktet har aldrig været løftede pegefingre, skolerne har tilbudt et frirum, hvor der har været fokus på at leve livet - hele livet.
Resultatet er lige netop ikke en klinisk overholdelse af alle de officielle sundhedsråd, men i stedet udfordres eleverne til at tage aktiv stilling til deres livsstil. Dermed får de holdninger til både mad og motion. Og et livslangt kritisk syn på, hvordan de lever deres liv.
Uanset om vores elever tager 10. klasse, eller om de følger en særlig "slankelinje", så tages der altid udgangspunkt i det, der giver mening for den enkelte og ikke i en forfølgelse af specifikke sundhedsråd.
Som sunde og kreative skoler kan vi bl.a tilbyde vores elever:
- at få mulighed for at lære det praktiske håndværk i køkkenet.
- at opleve kreativiteten omkring egen kostforståelse.
- at pirre smagsløg overfor nye produkter og nye sammenhænge.
- at fremme viden om tilsætningsstoffer.
- at øge kendskab til råvarernes værdi herunder økologiske produkter.
- at give plads for dialogen om den bæredygtige produktion.
- at fremme viden om hygiejne i forbindelse med tilberedning.
- at arbejde med de nutidige værdisæt, som de 8 officielle kostråd er udtryk for.
- at se og forstå sammenhænge mellem kost og motion.
- at afprøve egne grænser i forhold til idræt og motion.
- at finde sundhedsmæssige værdier i forhold til egne ønsker og behov.
- at erkende ansvar for egen livsstil.
Det er alle elementer i den sundhedsforståelse, som giver mening for de unge, som vælger aktivt at være ansvarlige for egen livsstil.
Karin Hansen Møller er ernærings- og husholdningsøkonom, og formand for Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler.
KOMMENTAR: Forebyggelse – for meget pegefinger?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.