På konferencen holdt Martin McKee fra London en spændende forelæsning om konsekvenserne af økonomiske kriser i forhold til folkesundheden. Med økonomiske kriser følger eksempelvis stigning i selvmord og fald i trafikulykker. Allerede nu ses konsekvenser af den økonomiske krise i Grækenland; forekomsten af selvmord er steget med 40 %, og der ses en voldsom stigning i depressioner. Stærke sociale netværk (f.eks. i kirkesamfund og fagforeninger) og stærke velfærdssamfund ser ud til at kunne hindre disse konsekvenser. Michael Marmot også fra London talte om fattigdom og social ulighed - også i relation til børn. Der er eksempelvis en social gradient i forhold til om forældre dagligt læser op for deres børn, samt om børnene har regelmæssige sengetider. Med social gradient menes, at udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i en befolkning stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder. Uddannelseslængde, indkomst og etnicitet er nogle af de faktorer, som har betydning for den sociale gradient i sundhed. Marmot fremhævede, at fattigdomsniveauet kan ændres ved hjælp af politikker.
Vi lever i samfund som ikke er designet til vores kroppe
Lige inden konferencen udkom bogen Sick Societies - Responding to the global challenge of chronic disease (D Stuckler & K Siegel, 2011). Denne bog viser - med udgangspunkt i aktuel forskning - at den måde vi indretter vores samfund på, har stor betydning for folkesundheden. Forfatterne fremhæver, at vi etablerer samfund og omgivelser, som ikke er designet til vores kroppe og vores helbred. Tobak, fødevarer med høje indhold af salt, sukker og fedt er det nemme, billigste og mest oplagte valg, mens frugt, grøntsager og fysisk aktivitet er dyrere, ikke tilgængeligt og ikke det bekvemme valg.
Mange alsidige tiltag bør sættes i værk…
Forebyggelsesstrategier må bygge på både oplysning (health education) og på at sikre sunde omgivelser - blandt andet ved at beslutte lokale og nationale politikker (healthy public policies), som også inddrager social ulighed og den sociale gradient i sundhed. Mad og måltidspolitikker på skoler og institutioner, gode måltidsordninger, organisering af skoledagen - og planlægning af byer, så den favoriserer fysisk aktivitet, regulering af for eksempel transfedtsyreindholdet i fødevarer, som vi har det i Danmark og få andre lande og mange andre tiltag må sættes i værk. Som det flere gange blev nævnt på konferencen, så må vi påvirke og ændre 'causes behind the causes'.
Et globalt, nationalt og lokalt ansvar
Få uger inden konference stod WHO bag en international konference i Rio om sociale determinanter for sundhed. Rio Political Declaration on Social Determinants of Health fremhæver, at social ulighed i sundhed skal bekæmpes og at det er et globalt, nationalt og lokalt ansvar.
Ida Husby, MPH, ph.d. og uddannelsesleder på Ankerhus, UCSJ
Sick Societies. Responding to the global challenge of chronic disease. Edited by David Stuckler & Karen Siegel,OxfordUniversityPress 2011.
http://www.who.int/sdhconference/declaration/Rio_political_declaration.pdf
KOMMENTAR: Folkesundheden og den sociale ulighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.