Forebyggelseskommissionen har fremsat en række forslag, som skulle kunne bidrage til at forbedre danskernes sundhed. Blandt forslagene er den såkaldte "fedtskat", der består i, at der indføres en afgift på mættet fedt i olier og mejeriprodukter (undtagen mælk) på 25 kroner per kilo. Skatteministeriet har udmøntet forslaget i et lovforslag, der aktuelt er til høring. Set fra en ernæringsvidenskabelig vurdering er der ingen dokumentation for at Forebyggelseskommissionens prognose om, at afgiften vil forlænge danskernes levetid med 5 dage holder vand. Anlægger man en vurdering baseret på den nyeste sundhedsvidenskabelige viden, er resultatet snarere, at afgiften vil klippe 5 dage af danskernes levetid.
Dansk tradition for velbegrundet lovgivning til at fremme folkesundheden
Danmark har ellers været foregangsland med at bruge lovgivningen til at regulere forbruget af usunde fødevarer. I 2004 indførte Danmark som det første land i verden en lovgivning der forbød salg af fødevarer med de skadelige industrielle transfedtsyrer. Salg af en fødevare med mere transfedt end 2 % af det totale fedtindhold kan udløse bøde eller fængselsstraf i op til 2 år. Lovforslaget var baseret på en række solide videnskabelige rapporter fra det nu nedlagte Motions- og Ernæringsråd, og lovforslaget kom til verden i et tæt samarbejde mellem fødevareministeriets embedsmænd, ernæringseksperter og fødevareministeren. Loven vakte i begyndelsen undren i andre lande, men efterhånden har flere andre lande og byer (f.eks. New York) fulgt trop, og i dag er der flertal i Europaparlamentet for at gøre den danske lovgivning til EU-lovgivning. Det vurderes at lovgivningen har sparet adskillige tusind menneskeliv i Danmark, og via sin afsmittende fokus på transfedt i resten af verden. Sådan skal det gøres. Regeringens afgift på sukkersødede sodavand, og tilsvarende afgiftsnedsættelse på sukkerfri sodavand, er helt i samme tråd baseret på anbefalinger fra videnskabelig hold.
Tvivlen skal komme forbrugernes sundhed til gode
Fælles for de to love er det helt afgørende princip: Der er enten dokumentation eller begrundet mistanke om at transfedt, henholdsvis sukkersødet sodavand, har en sundhedsskadelig virkning, samtidig med at reduktion af transfedt i maden, og mindsket forbrug af sukkersødet sodavand, med rimelig stor sikkerhed ikke har negative virkninger på sundheden. En eventuel tvivl om dokumentationen kommer altså forbrugernes sundhed til gode. Desværre nedlagde regeringen sidste år Motions- og Ernæringsrådet, så Velfærdskommisionen har ikke haft mulighed for at få et solidt, opdateret videnskabeligt grundlag for sine forslag, men jeg skal derfor gøre opmærksom på, at forslaget om afgift på mættet fedt ikke kan klare denne test.
Er mættet fedt skurken der giver os hjerte-kar-sygdom
Jeg må indrømme, at hvis nogen havde spurgt mig for bare 2-3 år siden, om det var en god ide at lægge afgift på mættet fedt, så ville jeg prompte have svaret ja. Men jeg ville have foretrukket en afgift på alle fedtstoffer, idet al fedt feder lige meget, og fedme er tidens store problem. Der er næppe nogen, der vil påstå, at mættet fedt feder mere end umættet fedt. Forslaget er da også fremsat af hensyn til, at mindske forekomsten af hjerte-kar-sygdom. "Det gælder særligt at et højt indtag af mættet fedt er forbundet med en øget risiko for hjerte-kar-sygdom" skriver Velfærdskommisionen. Man kunne tilføje, at mættet fedt måske også kan bidrage lidt til udvikling af type 2 diabetes, men det er småting i forhold til betydningen af overvægt, fedme og inaktivitet, som er de store skurke ved type 2 diabetes.
Eksperternes råd om at spise plantemargarine slog tusindvis af danskere ihjel
Eksperter i ernæring og hjertekarsygdom har gennem mange år haft den opfattelse, at mættet fedt er den store skurk, når det gælder hjerte-kar-sygdom. Gennem mere end 50 år anbefalede de forbrugerne at skifte den mættede fedt-kilde, smørret, ud med plantemargarine, baseret på den antagelse, at det ville nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme. Stribevis af undersøgelser støttede, at en udskiftning af mættet fedt med især flerumættet fedt, som plantemargariner er rige på, ville sænke den "lede" LDL-kolesterol i blodet, og nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Befolkningen fulgte eksperternes råd, og salget af plantemargarine, bage- og stegemargarine boomede, og salget af smør faldt dramatisk. I midten af 90-erne gik det op for os, at margarine-fabrikkernes produktion af margarine fra planteolier resulterede i et meget stort indhold af transfedtsyrer, og at de med sikkerhed dramatisk accelererer udviklingen af hjerte-kar-sygdom. I mange margariner var 40% af fedtet transfedt. Set i bakspejlet er det ret sandsynligt, at mange af de sundhedsskadelige virkninger mættet fedt har fået skylden for i virkeligheden skyldtes et stort indtag af skjult transfedt samt et faldende indtag af n-3 fedtsyrer fra fede fisk. Anbefalingerne til forbrugerne om at skifte smørret ud med plantemargarinerne har kostet mange tusinde danskere livet. Vi skal sikre os at vi lærer af vore fejl og ikke gentager dem. Efter min opfattelse indebærer fedtskatten en vis risiko herfor.
Øget mættet fedt risikoen for hjerte-kar-sygdom?
Til at vurdere mættet fedts virkning på hjerte-kar-sygdom anvendes både store befolkningsundersøgelser, såkaldte mekanismestudier, samt lodtrækningsstudier. Sammenfattende analyser af de store befolkningsstudier foregår i internationale fora som FAO/WHO, samt i forskningssamarbejder mellem blandt andet danske og førende amerikanske forskere. En række baggrundsdokumenter for WHO/FAO's nye anbefalinger konkluderer, at der ikke kan påvises nogen ændringer i forekomst eller død af hjerte-kar-sygdom ved en øgning eller nedsættelse af indtaget af mættet fedt. Hvis man i stedet for at spise mættet fedt spiser enkeltumættet fedt (oliven- eller rapsolie) eller kulhydrat (brød, kartofler, ris, pasta), så får man heller ingen ændring i hjerte-kar-sygdom. En nedsættelse af forekomsten af hjerte-kar-sygdom kan kun opnås, hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt. Dette er i overensstemmelse med at denne ændring har en gunstig virkning på blodets kolesterolværdier og støttes af lodtrækningsstudier. Så langt så godt. I forlængelse heraf har den unge danske forsker Marianne Uhre Jacobsen fra Institut for Sygdomsforebyggelse, KU, i samarbejde med blandt andet Harvard-forskeren Walter Willett efterfølgende i et studie af mere end 344.000 personer bekræftet, at erstatte mættet fedt med flerumættet fedt giver et pænt fald i forekomsten af hjerte-kar-sygdom og hjerte-kar-død. Men til gengæld finder hun, at hvis det mættede fedt erstattes af kulhydrat, så er det muligt at forekomsten af hjerte-kar-sygdom øges med 7 %. Så om et nedsat forbrug af mættet fedt resulterer i en nedsættelse af forekomst af hjerte-kar-sygdom afhænger af, hvad fedtet erstattes med, og en gunstig virkning kan kun forventes, hvis det erstattes med flerumættet fedt.
Vurder hele fødevaren - ikke kun fedtindholdet: Ost som eksempel
En fødevare der rammes af afgiften er ost. Dette er en naturlig konsekvens af, at ost indeholder en del mættet fedt. Men så skulle oste-spisere vel få hævet deres LDL-kolesterol og hyppigere dø af hjerte-kar-sygdom? Næh, måske tværtimod. En række eksperimentelle studier viser, at ost faktisk ikke hæver LDL-kolesterol, men derimod hæver den gode HDL-kolesterol. Og i befolkningsundersøgelser er ost og mejeriprodukter fundet at nedsætte forekomsten af såvel diabetes, slagtilfælde og hjertesygdom. Hvordan mon det kan forklares? Jo, ost er særdeles rig på protein, kasein og valle, samt kalcium, og det ser ud til at protein og kalcium har vigtigere virkninger på risiko for hjertekarsygdom end det mættede fedt. Selvom jeg ikke vil hævde, at vi har solid dokumentation for, at ost er hjertesundt, så er der stort set ingen dokumentation for, at ost øger risikoen for hjertekarsygdom. Alle pile peger den anden vej! Men ost feder da? Jo da, men er det fedmen, man vil til livs, så beskat hellere alle fedtstoffer.
Afgiften kan virke stik imod hensigten
En forudsætning for, at afgiften skal virke på sundheden er, at noget mættet fedt bliver skiftet ud med flerumættet fedt. Måske går det snarere den anden vej. Mælkeprodukter er undtaget afgiften, også de fede med højt indhold af mættet fest som fløde, piskefløde og creme fraiche. Derimod eksisterer der nogle sunde alternativer; for eksempel vegetabilsk madlavningsfløde 7%. Dette produkt har meget lavt indhold af mættet fedt og højt af flerumættet. Men hvad betyder fedtafgiften for dette produkt. Jo, da produktet faktisk har et vist indhold af mættet fedt, får det pålagt en afgift og bliver altså dyrere. Så man kan forvente, at flere forbrugere derfor i stedet vil vælge mejerifløden! Og så øges forbruget af mættet fedt. På samme måde vil is lavet på vegetabilsk olie blive belagt med afgift, mens flødeis vil gå fri. Så afgiften kan meget vel i et vist omfang øge indtaget af mættet fedt.
Signalforvirring om nøglehulsmærket
For at hjælpe forbrugerne til nemmere at identificere de sundere fødevarer indførte regeringen sidste år nøglehulsmærket, som nu er på de sundere fødevarer. Men selv om flere magre oste som hytteost og visse smøreoste har opfyldt kravene til det grønne nøglehul, vil regeringen fremover pålægge dem en ekstra-afgift, fordi de også indeholder det udskældte mættede fedt. Det virker paradoksalt, at et statsligt sundhedsmærke gives til de samme varer, hvor skatteministeren bagefter kommer og lægger en 'usundhedsskat' på. Hvis ikke det forvirrer forbrugeren, så ved jeg ikke. Jeg er selv forvirret.
Konklusioner
Lovforslaget om afgift på fødevarer der indeholder mættet fedt hviler på et tyndt videnskabeligt grundlag. Den måde den tænkes administreret på giver en række uhensigtsmæssige virkninger, man næppe har taget højde for. Det er sandsynligt, at det sundhedsmæssige resultat er, at afgiften trækker danskernes levetid i den gale retning. Jeg har ikke her behandlet de tekniske aspekter af forvaltningen af afgiften på en lang række fødevarer, men det er alt andet end simpelt. En forenkling ville være kun at beskatte mættet fedt i fedtstoffer, således at forbruget af fedtstof i et vist omfang ville flyttes fra smør over på plantefedtstofferne med højere indhold af flerumættet fedt. Men det giver næppe 1 milliard kroner i statskassen.
Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Institutleder ved Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet.
KOMMENTAR: Fedtskatten – forkorter den danskernes middellevealder?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.