På ernærings- og sundhedsområdet findes der tiltag på såvel førskole- som folkeskoleområdet, men også på det område, der kaldes 'lifelong learning'. Som undervisere på området skal vi kunne godtgøre, hvorfor det er relevant for dannelsen af det enkelte menneske og for samfundet. Jeg vil her gennem nogle pædagogiske udsagn forsøge at give nogle bud ud fra tre perspektiver, et fagligt, et personligt og et medborgerskabs perspektiv.
Det faglige perspektiv
Fag og fagdidaktik kræver, at lærerens faglighed rummer det, vi kan kalde fagdidaktisk tænkning. Det handler om, »at en lærer altid må transformere - oversætte, formidle, videregive, rekonstruere - fagligheden på en tilgængelig måde for eleverne. Læreren må hjælpe elverne med at knække koden«, (Schnack, 2000: 19) At knække koden vil sige at finde frem til det den tyske pædagog Wolfgang Klafki kalder: det elementare, det fundamentale og det eksemplariske. Det elementare er grundlæggende forhold (ikke bare det elementære), der åbner verden for os. Det vil her sige hverdagslivet, husholdningsområdet. For eksempel madens grundlæggende betydning, sansningen af føden ved tilberedning og spisning, måltidet sammen med andre. Det fundamentale er det i faget, der er vigtigt for den enkelte, der hvor vi kan "flytte" personen, men også, hvad han måtte have behov for i det 21 århundrede. Endelig det eksemplariske, som rummer de eksemplariske temaer, der er egnede til at udfolde faget og fagligheden på forskellige niveauer. Det kan være temaer, der udgår fra de mere kernefaglige områder eller bredere temaer som sundhed og livskvalitet.
Det personlige perspektiv
Fagligheden handler om det område eller basisfag, vi har at gøre med. For ernæring og sundhed gælder det husholdningsområdet eller hverdagslivsområdet. Et bredt fagfelt, som ikke er et fag, men snarere et livsområde taget fra hjemmet og hjemmets opgaver, der som overordnet mål har omsorgen udmøntet i en række praktiske opgaver. Disse er grundlæggende de samme, som da undervisning på området indførtes for over 100 år siden. Men nogle er outsourcede og overtaget af industri og samfund afhængig af den enkelte families prioriteringer. Uden indsigt i produktion og varetagelse af omsorgsopgaver kan den enkelte dog ikke tage kritisk stilling og handle. Klafki taler om, at dannelse skal ske inden for alle grunddimensioner af menneskelige interesser og evner, og at de omfatter:
. den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop
. de kognitive muligheder
. produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i hjemmet
. medmenneskelige relationsmuligheder, med andre ord: socialiteten
. den æstetiske iagttagelsessevne, formgivningsevne og dømmekraft
. evnen til at træffe etiske og politiske afgørelser samt til at udføre etiske
og politiske handlinger
Den professionelles faglighed må derfor indbefatte at kunne tilrettelægge læringssituationer, hvor alle disse muligheder og erkendelsesformer tilgodeses. Ikke nødvendigvis på samme tid, men i det samlede forløb. Hvordan et ernærings- sundhedstiltag eller kursus skal tilgodese disse virksomhedsformer er væsentligt, og her kommer den professionelles faglighed på prøve i tilrettelæggelsen af kurser og undervisning. Samlet set er det væsentligt, at der på ethvert niveau opnås en sammenhængsforståelse, som omfatter det at vide, at der er sammenhæng mellem det du gør, og det der bliver resultatet. For eksempel mellem resurseanvendelse og miljø, eller mellem indtag af mad og drikke og sundhed. Her kommer fagområdets bredde i nogen grad til at overskygge dybden. Da der er elementer fra en række videnskabsdiscipliner, der kunne komme i spil.
Medborgerperspektivet
Generelt handler dannelse om, at den enkelte bliver i stand til at deltage aktivt i det hverdagsliv, de står i og kommer til at stå i. Der vil de også få brug for at kunne agere på det praktiske plan. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de udelukkende skal lære »at følge opskriften«, men snarere tværtimod forholde sig kritisk til opskrifter, forlæg og fremstillinger. Det er der brug for i forhold til lægmandsperspektivet, nemlig den læge borgers stillingtagen til problemer i hverdagen, der vedrører en selv, men også de andre - det vil sige medborgerne.
Hverdagslivsperspektivet giver anledning til at sætte spørgsmål på dagsordenen om relationer mellem menneske og samfund samtidig med, at hverdagslivshandlinger kan inddrage de nævnte forskellige virksomhedsformer i sine problemløsningsforslag og dermed bidrage til aktivt medborgerskab. Medborgerskabet indebærer både en villighed til at deltage, men også forpligtigelsen til at indgå i et omsorgsfuldt fællesskab. Det gælder blandt andet udfordringerne om ulighed, ufredhed og miljøet, som Klafki kalder »Schlüsselprobleme«. De nøgleproblemer kan ikke undgå at være del af et ernærings- og sundhedsindhold, fødevarer kunne tages som et godt eksempel. Dernæst vil selve det at kunne forholde sig konkret, praktisk, teoretisk og innovativt til problematikker af denne art være del af de kompetencer, ernærings- og sundhedsundervisning søger at danne til. Det er ikke enkelt og uden problemer, det handler i undervisningen både om resurser i form af tid og materialer, men også om prioriteringer og fokus. Dertil kommer så hvilke trin, undervisningen lægges på, og hvilke muligheder det giver for at arbejde med udfordringsproblematikkerne. Det er her fagpersonens professionelle kompetencer kommer på banen, og den må således omfatte både almene dannelsesovervejelser, didaktiske og fagdidaktiske aspekter. Nogle af disse har jeg forsøgt at skitsere her.
For nærmere læsning om dette samt referencer henvises til:
Benn, Jette (2011): Fra Almendidaktik til fagdidaktik - hjemkundskab et eksempel i: Dahl, Kari, Kragh Blume, Læssøe, Jeppe, Simovska, Venka, red: Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence - inspireret af Karsten Schnack. Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik. Institut for Didaktik. DPU, Aarhus Universitet; 51-58
Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab - hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I: Kragelund, Minna & Otto, Lene: Materialitet og dannelse. København, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag: 91-112
Jette Benn, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet.
KOMMENTAR: Fagdidaktisk tænkning og dannelse – hvilke muligheder rummer ernærings- og sundhedsområdet?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.