KOMMENTAR: Er sund skolemad muligt?

Det er velkendt, at børn og unge spiser for meget sukkerholdig mad og for lidt frugt og grønt. Samtidig er måltidsvanerne blandt især unge præget af uregelmæssige måltider og fast food. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet har vist, at børn og unges frokost på hverdage er dagens fedeste måltid præget af lidt rugbrød, fedt kødpålæg samt en meget lille mængde frugt og grønt.

De senere år har børns frokost i form af madpakker været lagt for had af flere. Madpakken er en varm og smattet gang leverpostej med rødbede og altså ikke nogen kulinarisk topscorer. Politikere har ment, at løsningen er at indføre skolemad, så børnene hver dag i skolen kan tilbydes et sundt og nærende måltid mad. Mange initiativer er igangsat og flere steder har skolerne fået en god skolemadsordning op at køre.

God adgang til inspirationsmateriale

I foråret 2009 har Fødevarestyrelsen lanceret inspirationsmaterialet "Sund skolemad med smag, smil og samvær" til køkkenansvarlige på skolerne samt pjecen "Sunde skolemåltider - et ledelsesansvar" til beslutningstagere i skoler og kommuner. Ydermere har Fødevarestyrelsen ønsket at samle den seneste viden om kostens betydning for læring og adfærd med børn og har derfor bedt Københavns Universitet gennemgå den forhåndenværende videnskabelige litteratur vedrørende kostens betydning for læring og adfærd hos børn. Denne litteraturgennemgang er samlet i rapporten "Kostens betydning for læring og adfærd hos børn". Alt materiale findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside og illustrerer det flerårige fokus, der har været, for at få skolerne til at servere sund mad til eleverne. Som led i dette fokus har DTU Fødevareinstituttet desuden i flere omgange undersøgt udbuddet i skolerne og set på de rammer, eleverne tilbydes, når de skal spise mad i skolerne.

Hvad er sund skolemad og udbydes det?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn skal tilbydes to portionsstørrelser af måltider, så både yngre og ældre børn kan blive mætte. Samtidig skal maden indeholde masser af grønt og frugt (mindst 1/3 af måltidets vægt), magre kød-, ost- og mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, fisk i hvert femte måltid samt vand eller mælk til maden.

På skoler, som DTU Fødevareinstituttet har undersøgt, er det muligt at få både store og små måltider, men kvaliteten er svingende. De mest solgte retter i eksisterende madordninger er bl.a. pølsehorn, toast, pizzastykker, ostehapser, søde mælkeprodukter, kage og myslibarer. Det gennemsnitlige indhold af frugt og grønt er generelt lavt og gør det svært at nå op på de anbefalede mængder frugt og grønt om dagen. Hovedparten af retterne lever ikke op til anbefalinger for sund skolemad men indeholder masser af tom energi i form af sukker og fedt og med en energitæthed, som minder om mad fra pølsevogne, grillbarer og pizzeriaer.

Lang vej til sikkerhed for sund skolemad

I en undersøgelse fra 2006 havde knap halvdelen af skolerne automater med isvand, men forbavsende mange skoler (9 ud af 10) tilbød juice eller smoothies og 10 procent tilbyder sodavand, iste eller andre søde drikke.

Alt i alt viser undersøgelser af skolemaden, at der er lang vej, før man som forældre er sikre på, at børn får et sundt måltid mad på skolen, for skolemaden ligner på nogle skoler udbuddet på en grillbar. Man kan dog håbe på, at det er blevet bedre, siden DTU Fødevareinstituttet har undersøgt skolemaden i 2006. Der er igangsat en ny undersøgelse af udbuddet på udvalgte skoler, og hvad skoleelever spiser på skolerne. Undersøgelsens resultater udkommer til september og vil forhåbentlig vise, at det er blevet bedre, for Fødevarestyrelsens nye materiale viser, at der er mange gode initiativer i gang. Styrelsen har indsamlet erfaringer fra skoler rundt om i landet og det fremgår af "Sund skolemad", at mange skoler har fundet vejen til at gøre skolemaden sund og til at få børnene til at spise den.

Mange skoler har succes med at tilbyde salatbar, og nogle har lavet regler for, hvad der må tages. For eksempel fem forskellige slags, så man ikke kun vælger ananas. Andre skoler har buffetvagt, en elev som sikrer, at salatreglerne overholdes. Det kan virke voldsomt, at der lige frem skal være "vagt" på buffeten, men en del af en god maddannelse er vel også at lære at spise varieret? Andre skoler får listet grøntsager ind i retterne i form af findelte grøntsager og er denne form for snyd ikke i orden, så længe maden bliver sundere?

Uden mad og drikke...

Der er efter min mening ingen tvivl om, at mad har betydning for børns indlæring. Erfaringer tyder på positive effekter af skolefrokostordninger med hensyn til læringsmiljøet og læring, men den videnskabelige litteratur er yderst begrænset. Rapporten om børns indlæring kan derfor ikke vurdere, om indførsel af for eksempel skolefrokostordninger kan forventes at øge skoleelevers læring. Noget af denne manglende viden vil blive belyst i den store OPUS-satsning, hvor sund mads indflydelse på bl.a. børns læring vil blive undersøgt efter alle den videnskabelige kunsts regler.

På basis af de nuværende erfaringer vil jeg mene, at "ja, det er i høj grad muligt at skabe en sund skolemadsordning". Der er masser af materialer og gode erfaringer. Indtil der ligger mere håndfast viden om betydningen af skolemadsordninger, må der som minimum af skoler kræves, at de sørger for, at det sunde valg også er det lette valg. Der skal ikke være usunde alternativer hver dag. Hvis man ikke mener, man kan få økonomien til at hænge sammen uden at sælge fast food-lignende mad, må man overveje, om man overhovedet skal sælge mad på skolen. Hvis der ikke er kommunal og skoleledelsesmæssig opbakning til skolemadsordningen, er det svært. Skolemadsordninger kræver forankring mange andre steder end blandt de køkkenansvarlige, og nuværende succesfulde ordninger er netop præget af forankring i alle led. Man skal have mod til kun at have det sunde udbud, for så er der heller ikke brug for regler eller buffetvagter, der sikrer det sunde valg. Det kan godt være, det koster mere i starten, men det skal så være prioriteret fra alle sider.

Sisse Fagt er kostvaneforsker ved DTU Fødevareinstituttet og har i mere end 15 år arbejdet med ernæring og kostvaner. Fødevareinstituttet gennemfører de landsdækkende kostundersøgelser og undersøger blandt anet, hvordan skolemaden kan blive sundere.