Det moderne menneske tilbringer mange timer siddende - i bilen, bussen eller toget, foran pc'en og fjernsynet, når vi spiser og hygger os sammen og for mange er også arbejdslivet præget af det, der kan kaldes "siddende adfærd".
Sedentarisme er et nyt forskningsområde, som undersøger, hvad siddende adfærd betyder for folkesundheden. Der kan påvises en sammenhæng mellem antallet af de siddende timer og øget risiko for en lang række sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, overvægt, diabetes. En sammenhæng, der er så tydelig, at det måske ikke er tilstrækkeligt at opfordre til at følge anbefalingen om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Der skal samtidig arbejdes for at nedbringe antallet af de siddende timer.
Nogle vil måske mene, at det er hip som hap, om der fokuseres på at øge den fysiske aktivitet blandt befolkningen eller mindske den fysiske inaktivitet. Det er klart, at der er en sammenhæng. Men de strategier, der tages i brug, vil være forskellige. Der er brug for fokus og indsatser på begge dele.
Fysisk aktivitet og helbredet
Det har længe været kendt, at fysisk inaktivitet har stor betydning for sundheden. Et tidligt studie blandt buschauffører i England viste alt andet lige, at chaufføren af dobbeltdækkerbussen havde en større risiko for hjertestop end konduktøren. Chaufføren sad ned 90 procent af arbejdstiden, mens konduktøren typisk sprang op og ned i bussen fra øverste til nederste dæk - op til 750 trin på en arbejdsdag. Og det kunne påvises, at det netop var konduktørens større aktivitetsniveau, der førte til en lavere risiko for slagtilfælde og dødelighed end chaufførerne på disse dobbeltdækkerbusser. Studiet satte skub i adskillige nye studier inden for fysisk aktivitet og den viden og de anbefalinger, vi har i dag på dette område.
Der er nu stærk evidens for, at regelmæssig motion mindsker risikoen for tidlig død og en lang række livsstilsrelaterede sygdomme. Derudover øges konditionen, velbefindende og kognitive funktioner. Der er derfor al mulig grund til at få alle, ikke mindst unge mennesker, til at bevæge sig og dyrke motion. Det er der heldigvis mange, der beskæftiger sig med - ikke mindst vores foreningsliv.
Vi kan selvfølgelig komme langt ved at få børn og unge mennesker (og naturligvis også voksne) interesseret og engageret i idræt og fysisk aktivitet, men forskningen inden for sedentarisme viser, at der også skal fokus på de stillesiddende timer. Pointen er, at vi formodentlig ikke kan nøjes med at bevæge os de 30 minutter om dagen, som sundhedsstyrelsen anbefaler. De 30 minutter skal kombineres med et aktivt liv ved siden af. Det jeg vil kalde et "rørligt liv", hvor vi bevæger os i let til moderat tempo.
Hvordan tager vi livet af de stillesiddende timer?
I bund og grund skal der ikke så meget til. Vi kan stå i stedet for at sidde. Vi kan vælge aktiv transport frem for den passive. Møder kan tages stående. Vi kan gå omkring, når vi taler i telefon. Vi kan indføre rørlighedspauser. Vi kan spænde ben for os selv, så vi tvinges op af sofaen for at hente kaffen, eller rejse os når der skal skiftes kanal. Og eksemplerne kunne fortsætte. En væsentlig pointe er, at det især er mange stillesiddende timer i træk, der er sundhedsfarlige. Så pauser, hvor benene strækkes og kroppen bevæges, er absolut at anbefale. Det er tiltag, der nemt kan tænkes ind i skoledagen eller på arbejdspladser med høj grad af stillesiddende arbejde.
Det kræver, at der er fokus på området, og at temaet anerkendes som væsentlig indsatsområde.
For yderligere information henvises til professor David Dunstan's oplæg "Is Too Much Sitting A Health Hazard", som han for nylig holdt i forbindelse med Dansk Selskab for Folkesundhed årlige folkesundhedsdage.
Kilder
Studie blandt buschauffører i England: Morris, JN et al. Lancet 1953 - "Coronary heart-disease and physical activity of work"
KOMMENTAR: Er sofaen din værste fjende?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.