KOMMENTAR: Dokumentation – tak!

Med en ernæringsfaglig baggrund i bagagen, bliver man nogle gange udsat for at skulle stå til regnskab overfor spørgsmål som for eksempel: Er det rigtigt, at mit barn kan få damp af at drikke mælk? Kan jeg tabe mig ved at spise mørk chokolade? Giver kød kræft? Feder kartofler på maven?

Mit indtryk er, at mange af disse spørgsmål stammer fra mediernes nogle gange lidt forhastede og ensidige konklusioner på nye undersøgelser og / eller udtalelser fra selvbestaltede ernæringseksperter. Et gammelt mundhæld siger, at hvis du leder længe nok, skal du nok finde det du søger. Dette er også gældende inden for ernæringsvidenskaben. Du kan næsten altid finde enkeltstående undersøgelser, der viser det modsatrettede i forhold til den gængse videnskab, og hvis dette ikke er muligt, kan man jo altid vælge at gå efter de personlige historier, som viser, at lige netop den fødevare har virket sådan på lille Peter. Men er det god, faglig og saglig formidling?

Sundhed sælger

Videnskabelig dokumentation er for mig den vigtigste parameter i forbindelse med ernæringsformidling. Jeg er dog helt med på at medierne hver dag står overfor udfordringen om at finde "den gode historie" - og der er ingen tvivl om at historier om sundhed sælger. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det formentlig ville være bedre for folkesundheden og skabe mindre forvirring i befolkningens sind, hvis medierne ikke blæste små enkeltstående videnskabelige resultater op, samt tænkte lidt mere over, hvor repræsentativ den personlige historie er i forhold til resten af befolkningen.

Evidenspyramiden

Men hvilken videnskabelig dokumentation skal vi så vælge at tro på? For der er unægteligt mange forskellige typer at videnskabelige studier. Det stærkeste studie, er det randomiserede kontrollerede interventionsstudie - dvs. det studie hvor forskerne tilfældigt fordeler en given eksponering blandt deltagerne og følger udviklingen over tid.

Efter det randomiserede kontrollerede interventionsstudie kommer kohorte studiet (observationelt studie, hvor deltagerne udvælges på baggrund af eksponering og følges over tid), case-kontrol studiet (deltagere udvælges ud fra sygdom, hvorefter der spørges til eksponering tilbage i tiden) og tværsnitsstudiet (information om sygdom og eksponering indsamles på samme tid) - i nævnte rækkefølge.

Nederst i evidenspyramiden ses de kvalitative studier og som bundskraber kommer ekspertvurderingen - hvilket lidt humoristisk også kaldes GOBSAT, som står for " Good Old Boys Sat Around Table".

Ingen vidunderfødevarer

Det er klart, at det ikke altid er muligt at opnå højeste evidens, da den videnskabelige viden langt fra er fuldendt (og formentlig aldrig bliver det). Personligt gør jeg brug af blandt andet PubMed (database over videnskabelige artikler), når min paratviden ikke står til, og når jeg ønsker at ruste mig bedre til at kunne tage den faglige og saglige diskussion.

Som jeg ser det, er den kommunikative udfordring ved ernæringsvidenskaben nok den, at intet er sort / hvidt. Der findes ikke én "vidunderfødevare", der kan kurere al sygdom og som sikrer, at du lever sundt og længe. Opskriften på den sunde kost er den varierede kost - der findes ikke hurtige smutveje. Men det er nok bare desværre ikke særligt interessant at fortælle om i pressen.

Line Damsgaard er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Hun er projektkoordinator på Landbrug & Fødevarer og 4H's Madskoler. Hun er lige nu i gang med en master i public health.