Der fremsættes meget hyppigt ernæringsrelaterede påstande om sundhedsfremmende eller skadeforvoldende effekter af fødevarer i medierne. Sådanne påstande er vanskelige at forholde sig til med kort varsel, og dermed meget besværlige at tilbagevise, fordi det kræver grundig videnskabelig udredning.
Ofte er de fremsatte påstande "letkøbte", og de er i stand til at sætte dagsordenen og binde store mængder arbejdskraft for dem, der forsøger at oplyse forbrugerne på et mere solidt fagligt grundlag.
På den anden side kan der måske være elementer af de alternative kostråd, som der kan være visse holdepunkter i, om end de ikke egner sig til at blive fulgt af hele befolkningen. De fleste af os har helt frisk i erindringen, hvordan en alternativ ernæringsterapeut var ved at slå en dreng med peanut-allergi ihjel ved at tilråde han at starte med at indtage små mængder peanuts.
Giver mælk snotnæser, mellemørebetændelse og kræft
I bogserien Kernesund Familie bringes der en række påstande til torvs, og de har vundet udbredt accept, blandt andet med begrundelsen at de faglige miljøer ikke har argumenteret imod de fremsatte påstande (1).
Flere af påstandene i Kernesund Familie handler om, at mælk forårsager en række sygdomme. I en nylig artikel i Ugeskrift for Læger gennemgik vi fire af disse (1): 1) at indtagelse af mælk er en årsag til autisme, 2) at mælk ikke tåles af børn under 3 år, 3) at mælk kan forårsage mellemørebetændelse, 4) at mælk kan forårsage kræft i bryst og prostata.
Ved en gennemgang af disse fire påstande findes, at der måske kan være belæg for påstanden om relation til prostatakræft, men at det ikke kan dokumenteres for nærværende, ligesom der er tungere dokumentation for, at mejeriprodukter nedsætter risikoen for andre kræftformer, især tyktarmskræft.
En sammenhæng mellem mælk og autisme er sparsomt undersøgt. To interventionsstudier er fundet, der har undersøgt en gluten-(mel) og kasein-(mælkeprotein)fri diæt til behandling af autisme. Begge indeholder meget få cases og er desuden modstridende i deres resultater. En uafhængig Cochrane meta-analyse konkluderede, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for en sammenhæng, til at diæten kan anbefales. Man skal også tage i betragtning, at en sådan diæt både er bekostelig, svær for en familie at overholde og medfører risiko for proteinmangel hos børn.
Ved en gennemgang af litteraturen fandtes der ikke dokumentation for sundhedsgevinster ved at udelade komælk fra kosten indtil 3-års alderen, heller ikke for børn disponeret for allergi.
En øget risiko for mellemørebetændelse, hos børn der får komælk, er undersøgt i fire undersøgelser. Risikoen synes at være multifaktoriel, og allergi kan spille en rolle, men sammenhængen er usikker, og en udeladelse af mælk fra kosten nedsætter ikke hyppigheden af mellemørebetændelse hos raske børn. Der kan således ikke findes belæg for påstanden.
En sammenhæng mellem indtagelse af mælk og en øget risiko for prostatakræft og brystkræft er undersøgt i adskillige studier. Fedtfattig mælk synes dog at have en beskyttende effekt, hvorfor mælk ikke kan bekræftes som risikofaktor ved brystkræft. For prostatakræft kan der ikke drages nogen sikker konklusion, men der synes dog at kunne være en positiv sammenhæng til et højt indtag af fedtfattig mælk og calcium.
En sammenhæng mellem mælkeindtagelse og prostatacancer kan således hverken afvises eller bekræftes på det foreliggende grundlag. Det bør dog bemærkes, at et fødevaremiddels rolle i en risikovurdering af kræft ofte kan være svær at undersøge, idet risikoen er multifaktoriel. At udråbe mælk som medvirkende faktor ved udviklingen af kræft kan give ophav til misforståelser, da mælk umuligt kan bære skylden alene.
Gravide kvinder er en risikogruppe
Man må også overveje, hvilke risici udeladelse af mejeriprodukter fra kosten kan være forbundet med. De fleste er bekendte med, at tilstrækkelige mængder kalcium er nødvendigt for optimal udvikling af tænder og knogler, samt af normal muskelfunktion. Men de færreste er opmærksomme på, at tilstrækkelige mængder kalcium er med til at forebygge, at blodtrykket bliver for højt.
En særlig risikogruppe er gravide kvinder. Gravide kvinder har ifølge de officielle anbefalinger et dagligt behov på 900 mg kalcium. Et Cochrane review og meta-analyse fandt, at en øgning i kalciumindtag med 1000 mg hos gravide kvinder med lavt kalciumindtag fra kosten kunne reducere risikoen for blodtryksforhøjelse med 30 %, og for svangerskabsforgiftning med 52 %, og at effekten var størst hos kvinder med høj risiko for disse komplikationer og lavt kalcium-indtag (2).
Netop svangerskabsforgiftning og for højt blodtryk er de væsentligste årsager til, at børn fødes for tidligt, og at nyfødte dør, men analysen viser også en 20 % reduceret dødelighed hos mødrene, der fik optimalt kalcium indtag. Gravide er derfor en særlig risikogruppe for lavt kalciumindtag, og udsættes for en potentiel risiko, hvis de følger specielle diæter. Man kan naturligvis få sin kalcium fra andre kilder, men det kræver urealistiske mængder grønt, og så er et kosttilskud et mere realistisk alternativ.
Konklusion: Rådgivning om ernæring og kost er for vigtig for sundheden til, at den kan overlades til ufaglærte.
Arne Astrup, professor, overlæge, dr.med. Institutleder ved Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet, Marie Therese Lassen, stud med. og lektor og overlæge Jens Rikardt Andersen
- 1. Lassen MT, Andersen JR, Astrup A. Alternative ernæringsråd i den ikke faglige presse - sjældent sande, men besværlige at tilbagevise Ugeskrift for Læger 2010;172(4):316.
- 2. Hofmeyr GJ, Atallah AN, Duley L. Kalcium supplementation during pregnancy for preventing hypertensive disorders and related problems. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue
- 3. Art. No.: CD001059
KOMMENTAR: Det kan være farligt at fjerne mælk fra kosten
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.