KOMMENTAR: Det er nu der skal handles!

"Hvad skal vi ha at spise?" er et tilbagevende spørgsmål i hverdagen, og har man ikke overvejet svaret i god tid, er der en masse retter man ikke kan nå at lave og madvarer, man ikke kan få i hus inden spisetid. Det kan blive trivielt og ensformigt at spise færdigretter eller mad som først bikses sammen i en ruf, når sulten har meldt sig.

Det er indlysende, at en smule planlægning giver mulighed for flere smagfulde og varierede måltider, der er mere nydelsesrige og stimulerende, som god mad skal være! Men der er en række barrierer for at gøre den ekstra indsats det kræver at få god mad. Problemet er ikke kun manglende tid, tilvænning til industriens standardiserede og kedsommelige smage, vaner og manglende færdigheder i køkkenet, men i høj grad også manglende prioritering af at handle ind og skaffe sig god mad.

Mange er henvist til supermarkedsmad

For at sætte det lidt på spidsen kan en tur igennem et almindeligt supermarked være direkte uappetitligt i forhold til en tur på et stort levende marked med friske råvarer og duftende madvarer. En vandring langs supermarkedets hylder forbi den ene plastikindpakkede madvare efter den anden og med en stribe af produkter af uigennemskuelig kvalitet er ikke spændende. Allerede når vi køber ind kan nærvær, opmærksomhed og sansning hjælpe til at handle godt, men det er umuligt at bruge sine sanser fuldt ud, når man ikke kan dufte, mærke eller se maden. Nogle råvarer kan ses, og ofte er det slatne gulerødder, visne porretoppe, kartofler, der sveder under plastfolien og halvgamle fisk. Det stimulerer ikke til at spise varieret og sundt. Og er man vænnet til og måske også vokset op med, at det er den måde, man kan skaffe sig mad på, har man forståeligt nok ingen forudsætninger for at vurdere, hvor ringe kvaliteten ofte er fra de almindelige indkøbssteder.

Råvarernes kvalitet er basis for god mad

Alle og enhver der laver mad ved, hvilken betydning gode råvarer har for, at maden bliver vellykket. Man kan ikke komme uden om, at håndlavet eller hjemmelavet mad bidrager med et særpræg, der er mere varieret og ofte mere interessant end industriens metervarer.

Flere og flere har i mange år, og nogle i et par generationer, vænnet sig til den standardiserede smag, fordi det er så længe siden eller aldrig, at man har oplevet et hjemmelavet produkt med mere personligt præg. Og hvis maden man selv laver ikke bliver bedre end den færdiglavede man får fra storindustrien, er det ikke underligt, at man holder op med at lave sin egen mad. Et ofte brugt argument til fordel for standardprodukter er, at de er billigere. Mange mener at spare meget, når de handler discount, og det er jo klart, hvis man sammenligner mærkevare som standardcornflakes eller cola, for det er så ensartet, at man ligeså godt kan købe det billigste i stedet for at føle sig ekstra meget snydt ved at købe for dyrt.

Brug specialbutikker

Men det giver ikke mening at sammenligne priser for gode råvarer for eksempel fra lokale markeder eller små producenter med supermarkedspriser, for de er ofte unikke.

Brug tid på at skaffe madvarer - og gerne på flere måder

Det er ikke det samme at handle hos de små som hos de store. Hos både fiske-, oste- og grønthandleren og andre specialbutikker kan det tage lidt ekstra tid at købe ind på gammeldags vis, men oplevelsen kan være langt bedre og mere sanselig end at handle i store supermarkeder med forloren overkommerciel stemning. Man kan få smagsprøver, vejledning og ideer til, hvad man skal gøre med de madvarer, man køber. Og så kan man ofte få passende portioner af det, man har brug for. På denne tid af året er der mange steder i landet vejboder og lokale markeder, og hvis man på nogen måde kan skaffe sig bedre friske sæsonvarer, gælder det om at støtte denne form for salg. Det giver både lokal økonomi, større biodiversitet og flere madoplevelser. Der er også mange gårdbutikker og salg på nettet af lokale produkter. Har man mulighed for at dyrke selv, kan der være stor glæde i dét: at se maden gro og selv at høste, når den er klar. Eller have høns, fiske og så videre - der er faktisk mange flere muligheder, end man lige skulle tro for at skaffe madvarer. De trendy kokke samler urter i byernes parker og kirkegårde. De forskellige urter tilsætter maden en større smagsoplevelse.

I det daglige handler mad om at få lavet noget, der så velsmagende, at det giver os lyst til at sætte os ned sammen og dele et godt måltid. Man får andre kostvaner når man spiser sammen - og man gør sig mere umage med at få maden til at smage godt og være en fælles oplevelse. Selv om nogle vil mene, at stor intens smag giver lyst til mere mad, tyder noget på, at velsmag mætter bedre og tilfredsstiller mere, og derfor er sundere.

Madoplevelser kræver tid og kærlighed

Madoplevelser, der ikke er ligegyldige kræver tid og kærlighed. og det gælder ikke kun håndværket, men også den måde, man skaffer madvarerne på.

Hvis der ikke var så mange danskere, der købte eksempelvis økologiske madvarer, var de ikke på supermarkedernes hylder, for dér er kun, de varer der sælger. Hvis vi fravælger at købe friske kvalitetsråvarer fra mindre produktioner og ikke køber ind hos de små handlende forsvinder de også en dag - for man handler, når man handler!

Katrine Klinken er kok og madskribent, kogebogsforfatter med mere læs mere på www.klinken.dk