Siden etableringen af professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed tilbage i 2001 og senest med godkendelse af den nye bekendtgørelse og nationale studieordning i 2010 har der været meget fokus på videnskabsteori og metode i uddannelsen.
På Ankerhus oplever vi, at flere og flere studerende bliver interesserede i og forstår vigtigheden af at arbejde metodisk, specielt når de når til deres afsluttende professionsbachelorprojekter. Vi oplever her at mange studerende vælger at dykke dybere ned i specifikke metoder, hvorved deres analyser og diskussioner i projekterne bliver en øjenåbner både for dem selv, men ofte også for de praktiksteder og organisationer, som de studerende skriver deres projekter i relation til.
Diskurs som metode
En af de metoder, som flere studerende gennem de senere år har været inspireret af er diskursanalysen. Der findes flere varianter af denne analysemetode, hvorfor jeg ikke her vil gå nærmere ind i de specifikke forskelle, der er mellem de forskellige retninger og i stedet henvise til den megen litteratur, der findes om emnet. Grundlæggende kan en diskursanalyse medvirke til at klarlægge, hvordan forskellige aktører i et givent felt gennem sproget italesætter forskellige meninger og forståelser af givne fænomener. Sproget bliver derved det konkrete udtryk for en social kamp, som foregår mellem de forskellige aktører om at definere hvordan et konkret fænomen skal forstås. Netop i forhold til at forstå hvordan sundhed italesættes af forskellige aktører og i forskellige sammenhænge vælger flere og flere studerende på Ankerhus at benytte diskursanalysen.
Et eksempel på en diskursanalyse af begrebet sundhed
Der findes flere professionsbachelorprojekter på Ankerhus, hvor diskursanalysen har været anvendt som en af flere metoder, til at knække den empiri de studerende har genereret i forbindelse med deres praktikker. Et eksempel på et sådan projekt var, som del af et stort kvantitativt forskningsprojekt, hvor vores studerende fik lov at lave en lille parallel undersøgelse af kvalitativ karakter. De studerende ønskede blandt andet at undersøge hvilken sundhedsopfattelse, der kunne spores hos dele af respondenterne i det store forskningsprojekt og om forskningsprojektet kunne siges at have en direkte betydning for denne sundhedsopfattelse. For at afdække de udvalgte respondenters sundhedsopfattelse, blev der foretaget kvalitative interviews blandt andet omkring forståelsen af sundhed. I forbindelse med analysen af disse interviews så de studerende forskellige uoverensstemmelser i de udtalelser, der fremkom i interviewene, hvorfor de valgte at anvende en diskursanalyse.
I en nærmere analyse af baggrundsmateriale og andet i forskningsprojektet fandt de studerende ud af, at der ikke var præciseret en definition af hvilket sundhedsbegreb, projektet opererede med, og at det måske kunne være medvirkende til den uklarhed, der fremkom hos respondenterne. Der blev derfor lave en analyse af de primære aktører i projektet og den forståelse af fænomenet sundhed, som blev italesat fra de forskellige aktørers side. Bred eller snæver definition
I forbindelse med denne analyse viste det sig, at der var aktører, der opererede med en meget bred sundhedsopfattelse (en salutogenetisk tilgang) "Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener" mens andre aktører opererede mere med en snæver sundhedsopfattelse (en patogenetisk tilgang) med fokus på forebyggelse af eksempelvis livsstilssygdomme. I en nærmere analyse af de foretagede interview blev det tydeligt, at der for flere respondenter var en uklarhed om, hvad sundhed var, og at de i deres svar primært italesatte sundhed ud fra en patogenetisk tilgang, men at der også fremkom udsagn som var af en mere saltugenetisk karakter. Det spørgsmål som derfor må rejse sig på baggrund af denne analyse er: hvad kan forklare denne uoverensstemmelse, og er det en uoverenstemmelse som er opstået i forbindelse med forskningsprojektet og den påvirkning projektet har på deltagerne, eller er det en uoverensstemmelse som findes mere grundlæggende i respondenterne?
Fordele og ulemper ved diskursanalyse
Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at anvende en metode som diskursanalyse. Af fordele kan nævnes, at det bliver muligt at afdække den magt der ligger i sproget, og hvordan der ofte ubevidst for den enkelte forekommer definitioner af begreber og situationer, som har konsekvenser for alle involverede aktører i en konkret social arena. Af ulemper kan nævnes, at der i diskursanalyse forekommer fortolkninger, og at det selvfølgelig kan diskuteres om disse fortolkninger er rigtige, eller om de også er udtryk for andre diskursive kampe, som får betydning for, hvordan analysen bliver tilrettelagt. Helle Wagner Holm er faglig-pædagogisk konsulent hos Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus
KOMMENTAR: Den diskursive kamp om sundhed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.