Vores officielle kostråd er til vedvarende diskussion. I pressen kan man jævnligt møde udtalelser om, at kostrådene ikke virker - eller, at de ligefrem bidrager til overvægt, når de bliver fulgt. Hvis toneangivende forskere og ernæringseksperter bliver ved med at udråbe de officielle kostråd til at være uduelige eller ligefrem skadelige, er det nærliggende at de, der lytter, mister incitament til at følge dem. Og i stedet søger andre råd. Dem har vi gennem tiden set mange dårlige eksempler på.

De nuværende officielle danske kostråd (Astrup et al, 2005; www.altomkost.dk) har til formål at guide den raske del af befolkningen til at spise og leve sundere og herigennem forebygge overvægt, fedme og visse følgesygdomme som hjerte-karsygdomme og diabetes. De otte råd fortæller, hvilke fødevaregrupper man kan spise for at opnå en sund kost og i hvilke mængder, og hvor meget man skal røre sig dagligt. Kostrådene bygger både på de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR2004) og på undersøgelser af danskernes kostvaner. Anbefalingerne angiver, hvilke næringsstoffer vi bør indtage i hvilke mængder, mens kostundersøgelserne viser, hvordan danskerne i praksis spiser og motionerer.

Næringsstofanbefalinger sætter mål for kosten

De Nordiske Næringsstofanbefalinger fastlægger mål for kostens sammensætning, når det gælder de enkelte næringsstoffer og fordelingen af dem i kosten. De er baseret på den gældende videnskabelige evidens, og bliver opdateret med otte-ti års mellemrum af forskere fra de nordiske lande, når der gennem forskning er opnået ny relevant viden. De seneste næringsstofanbefalinger er fra 2004, og der er nye anbefalinger undervejs. De forventes færdige i 2012.

Børn får for meget sukker

Undersøgelserne af danskernes kostvaner gennemføres af Fødevareinstituttet på DTU med nogenlunde samme interval som næringsstofanbefalingerne. De nationale kostundersøgelser viser, at voksne danskere i gennemsnit får for meget fedt og børn for meget sukker i kosten. Det gælder særligt det mættede fedt fra fede mejeriprodukter og kød. Sukkeret stammer især fra slik, kager og læskedrikke. Men undersøgelserne viser også, at indtaget af fedt er faldet gennem de seneste ti år.

Kostråd ændres i takt med ny viden

Det har altid været god videnskabelig praksis inden for ernæringsområdet, at ændringer af de officielle anbefalinger sker ud fra en samlet vægtning og vurdering af den tilstedeværende viden. Det gælder også kostrådene, der derfor bliver opdateret i takt med næringsstofanbefalingerne. Og i særlige tilfælde, når ny væsentlig dokumentation er til stede. Det gælder for eksempel rådet om at spise kartofler, ris eller pasta hver dag, der blev ændret til at gælde primært fuldkornsvarianterne af brød, ris og pasta. Så - det ligger i systemet, at rådene ændres i takt med ny relevant viden.

Kritikken

I en situation, hvor næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtige eller fede, er det nærliggende at konkludere, at rådene ikke virker. For hvis de virkede, ville folk vel ikke blive overvægtige? Det er da også et gennemgående argument i kritikken af kostrådene. Kritikken går både på rådenes udformning og på de næringsstofanbefalinger, rådene bygger på. For eksempel på, hvor meget protein eller kulhydrat, vi har brug for som normalvægtige, når vi er på kur eller, når vi skal fastholde et vægttab.

Råd skal følges for at virke

I min optik er det naivt at tro, at råd eller information alene kan sikre, at folk lever sundt og ikke udvikler overvægt. Når man modtager et råd, kan man vælge at følge det - eller lade være. Det er ikke det samme som at rådet er dårligt - eller bygger på et forkert grundlag. Der kan være mange grunde til, at man ikke følger rådene: For mange dårlige vaner, der er svære at ændre på? For svært at fastholde de gode vaner? For mange usunde fristelser i kombination med et lille udbud af sunde og velsmagende alternativer? En lille tilgængelighed af reelt sunde fødevarer, når man spiser uden for hjemmet? For svært at gennemskue, hvad der er sundt og hvad der ikke er det? For mange, der ikke har overskud eller lyst til at interessere sig for deres sundhed? Endelig kan det også være, at rådene er svære at forstå - og omsætte i praksis. Ved udformningen af kommende råd er det vigtigt også at have den problemstilling for øje. Ligesom det er vigtigt fortsat at forske i, hvordan man kan udvikle og fastholde gode livsstilsvaner.

De virker - når man følger dem

Men tilbage til kostrådene. Meget tyder på, at de officielle kostråd virker - når de bliver fulgt! Både i forhold til at fastholde en normalvægt og til at opnå vægttab. Senest er der i foråret 2011 blev publiceret et stort nyt studie i USA. 120.877 raske og - ved forsøgets start - normalvægtige amerikanske mænd og kvinder er blevet fulgt i cirka 20 år. Sammenhængen mellem deres livsstil og vægtudvikling blev målt hver fjerde år. Der var ikke overraskende en negativ vægtudvikling associeret til indtag af kartoffelchips, pomfritter, sukker, sødede læskedrikke samt forarbejdet og ikkeforarbejdet kød. Og omvendt var en fastholdelse af normalvægten - eller vægttab - associeret med indtag af grøntsager, fuldkorn, frugt, nødder, yoghurt samt jævnlig motion. Anden litteratur viser også, at den kostsammensætning, som de danske kostråd anbefaler, har mange fællestræk med kostmønstre, som er forbundet med en lav sygdomsrisiko, fastholdelse af normalvægten - og vægttab.

Brug den kommende proces

Hvis toneangivende forskere og ernæringseksperter bliver ved med at udråbe de officielle kostråd til at være uduelige eller ligefrem skadelige, er det nærliggende, at de, der lytter til kritikken, mister incitament til at følge kostrådene, og i stedet søger andre råd. Det har vi gennem tiden set mange dårlige eksempler på. Jeg vil godt opfordre til, at vi alle bruger den kommende proces, hvor der både skal laves nye næringsstofanbefalinger og kostråd, til at diskutere de faglige problemstillinger, der knytter sig hertil. Og ikke mindst - hvad det videnskabelige grundlag kan give anledning til af mulige ændringer af kostrådene og formidlingen af dem fremover.

Gitte Gross erfdelingschef, DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Ernæring