KOMMENTAR: Bak op om de frivillige, der arbejder for sundheden

Denne sommer har cirka 300 fantastiske og entusiastiske frivillige brugt en uge af deres sommerferie på at lære børn og unge om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Projektet, de mange frivillige har deltaget i, hedder Madskoler og er blot ét ud af mange eksempler på, at frivillige kan gøre - og allerede gør - en indsats i forbindelse med det sundhedsfremmende arbejde i Danmark.

Frivillige overalt

Vi finder frivillige overalt. I gymnastik- og idrætsorganisationer, patientforeninger, forældrebestyrelser i skoler og institutioner med videre. Spektret er stort, og det samme er de frivilliges baggrunde samt bevæggrunde for at melde sig som frivillig.

På Madskolerne møder vi alt fra den unge pige, der læser til professionsbachelor i ernæring og sundhed, til bedstemoderen, der gerne vil lave noget sjovt sammen med sit barnebarn. Og til juristen der er blevet fyret på grund af krisen og derfor pludselig har fået mere tid og overskud til frivilligt arbejdet.

Hvorfor være frivillig?

Fælles for de mange frivillige på Madskolerne er lysten til at gøre en forskel og give børn gode oplevelser med sund mad og fysisk aktivitet.

Frivillige foreninger tilbyder fællesskab, menneskeligt samvær, personlige bånd og netværk. Ligeledes kan det frivillige arbejde fremme karrieren. En undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) står bag, viste, at 63 procent af 200 adspurgte erhvervsledere har været frivillige - og 72 procent af dem mener, at det har gavnet deres karriere.

At regeringen betragter frivillige som en vigtig resurse i forbindelse med det sundhedsfremmende arbejde i samfundet ses tydeligt ved en hurtig gennemgang af folkesundhedsprogrammet "Sund hele livet". Her henvises 17 gange til det frivillige arbejde som værende en vigtig medspiller på sundhedsområdet.

Kodeordet er samarbejde

I "Sund hele livet" står der blandt andet: "Et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige og private organisationer kan bidrage til en bredspektret, fleksibel indsats med mulighed for nye og utraditionelle tilbud". Kodeordet er her "samarbejde".

Når frivillige engagerer sig i et projekt, går de som regel ind i det med en helt særlig glød, som man ikke kan betale sig til. Men selv om frivillige er fantastiske, kan sundhedsfremmende projekter ikke bero på frivillighed alene. Der er også behov for bagvedliggende resurser og koordinering, for at et projekt kan blive realiseret.

Der er brug for offentlige lokaler

Madskolerne er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer samt 4H. Det er i disse organisationer, koordineringen finder sted. Foruden de resurser det koster at koordinere projektet, støtter en lang række af Landbrug & Fødevarers brancher Madskolerne økonomisk og med råvarer. Herudover er det offentlige en vigtig samarbejdspartner for Madskolerne, da det er det offentliges lokaler (primært folkeskolekøkkenerne), vi benytter i forbindelsen med gennemførelsen.

Pedellen har ferie

Desværre fungerer samarbejdet med det offentlige ikke altid optimalt. Særligt i de større byer har vi haft problemer med at få lov til at låne skolernes lokaler. Lokaler der ellers oftest står tomme hen over sommerferien, som er det tidspunkt, Madskolerne afholdes.

"Pedellen har ferie". "Der skal være hovedrengøring/renovering". "Der er lukket for varmen/vandet". Og så videre, og så videre. Undskyldningerne er mange, men ikke desto mindre ærgerligt er det, når vi står klar med de frivillige, men ingen steder har at være.

Det fælles ansvar

I "Sund hele livet" henviser regeringen til, at sundhed er et fælles ansvar. Men skal frivillige tage del i det fælles ansvar, er det vigtigt, at der bakkes op om de frivilliges arbejde med de nødvendige resurser - både på privat og offentligt plan.

Line Damsgaard er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring. Hun er projektkoordinator på Landbrug & Fødevarer og 4H's Madskoler