Ingrid Schrøder-Hansen er kendt for sine helt fantastiske genfortællinger af de bibelske for-tællinger, så det er ikke overraskende, at hun også har erfaringer og idéer til undervisning af minikonfirmander. Hendes bog med kopisider og lærervejledninger er intet mindre end en oplevelsesrejse gennem børnenes egen kirke og kristendom i et forløb på 13 uger med hver sit tema. Vi ser på kirkens inventar, højtider, kristen trospraksis og billeder, som er kreativt og aktiverende tilrettelagt for små børn. Hendes mål er at skabe en oplevelse af kirken i levende brug, hvilket er udelukket af folkekirkens undervisning. Materialet er samlet i én bog med spiralryg, der fungerer som en resursemappe for underviseren og indeholder: introduktion til hele forløbet, overvejelser om undervisningen af minikonfirmanders stofområder, arbejdsmetoder og forældrekontakt. Det er alt sammen pænt og nydeligt og kan tjene et godt formål i kirkens undervisning. Og for læreren i folkeskolen kan bogen tjene som inspiration til skole-kirke-samarbejde og almen orientering om, hvad der sker i kirkens undervisning, der forløber parallelt med kristendomskundskabsundervisningen i 3. og 4. klasse.
Anmeldelse
Kom og se
Klik for at skrive manchettekst.
Kom og se
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.