I de mange bøger, der er udkommet om død og sorg i de seneste år, er det ualmindeligt, at hovedpersonen selv, døden, tager ordet. Der-imod er en af hovedpersonerne i denne roman den personificerede Døden, fremstillet som en kærlig og omsorgsfuld mand, der følger den 13-årige hjertesyge Nina den sidste tid. Døden kæmper og forhandler med Livet om det rette tidspunkt for Nina, og kompromiset bliver, at hun får lov at opleve sin fødselsdag og det første kys.
Døden er en travl herre, som skal overholde sin kvote hver dag, men alligevel udvælger han med omhu dem, han skal hente og hviske det lille skæbnesvangre »Kom« til.
Nina og han har kendt hinanden meget længe, idet hun er født med det dårlige hjerte, og hun har da også været ved at dø flere gange. Selv er hun ufattelig rolig og virker afklaret. Forældrene er ulykkelige og har svært ved at acceptere situationen, og især har de svært ved at tale med Nina om det. Det gør hende vred og ensom, og forældrene indser, at tavsheden er uholdbar.
En af bogens styrkesider er netop at turde bryde tavsheden over for et dødsmærket barn, og den episke form her kan være et brugbart redskab. Desuden er beskrivelsen gjort meget nænsom, så døden bliver mere konkret forståe-lig og dermed behæftet med mindre angst.
En smuk og gribende roman med appel til de 10-14-årige og deres voksne.
Kom, hviskede han …
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.