Kønsfordelingen på lærerværelset bekymrer lærerne

Tallene stammer fra en undersøgelse, Scharling Research har lavet for Folkeskolen og Ugebrevet A4 med svar fra 451 lærere fra hele landet. 83 procent er enten enig eller meget enig i, at 'det er et problem for folkeskolen, at der er en overvægt af kvinder'.

Lige så mange afviser, at der generelt er forskel på, hvor fagligt funderede unge mandlige og kvindelige lærere er. Men den skæve kønsfordeling er pædagogisk uhensigtsmæssigt i forhold til eleverne. Der er simpelthen for langt mellem de mandlige rollemodeller. Og det bliver værre endnu. Blandt lærere under 30 år er mændenes andel helt nede på 23 procent mod 31 procent for alle aldersgrupper.

Der skal yders en ekstra indsats for at gøre folkeskolen mere attraktiv for mænd, mener fire ud af fem lærere i undersøgelsen. Det er institutleder og uddannelsesforsker fra DPU Martin Bayer enig i. Han mener, mændenes faldende søgning til lærerfaget illustrerer det statusfald, faget har gennemgået de seneste 40 år.

"Men skolen skal jo afspejle samfundet - og der har vi altså omtrent lige mange mænd og kvinder. Så alene af den grund er det et problem, når kønsfordelingen bliver så skæv", siger Martin Bayer til Ugebrevet A4.

Skolen skal lære af sygehuset

Hvis mændene skal lokkes tilbage til folkeskolen, kræver det, at de kan se et karriereforløb for sig, der både byder på muligheder for personlig udvikling og højere løn og status, mener Martin Bayer.

"I dag er læreruddannelsen en uddannelsesmæssig blindgyde. Med mindre du bliver leder, er der ingen formelle karrieremuligheder. Jeg tror, man skal opbygge mere formelle karriereforløb på skolerne, så man som ung mand - eller kvinde - kan se karrieremuligheder både inden for faget og ud af faget".

Martin Bayer foreslår, at uddannelsespolitikerne lader sig inspirere af hospitalsverdenen, hvor lægerne går i gang med en turnusuddannelse til speciallæge, så snart de har forladt universitetet.

"Det kunne lærerne gøre på samme måde, så alle skulle specialisere sig inden for fag, aldersgrupper, specialundervisning og så videre. Man bliver nødt til at lave nogle karrierebaner, der forholder sig til de lærere, der bliver ved med at undervise og ikke styrer mod et lederjob".

Niveauet ligger for lavt

Det afgørende for læreruddannelsen er at tiltrække dygtige unge - af begge køn, mener professor i uddannelsespolitik Jens Rasmussen fra DPU.

"Problemet er, at seminarierne ikke kan fylde pladserne op, med mindre de tager revl og krat ind. Derfor giver de alt for mange dispensationer for adgangskravene. Der bliver sågar dispenseret for dispensationsreglerne. Det betyder, at niveauet i uddannelsen er lagt for lavt. Det er afstemt efter de svageste studerende i stedet for efter det, lærerne har brug for at kunne, når de kommer ud i folkeskolen", siger Jens Rasmussen til A4.

Hæver man adgangskravene til seminarierne, så lærerne vinder respekten tilbage som de ypperste eksperter i kunsten at undervise, vil lærerfagets anseelse også følge med, mener professoren. Det kunne måske få nogle af de unge mænd, der i dag vender ryggen til folkeskolen, til at vende tilbage.