Nedslidte skoler, for mange tosprogede elever, højt lærerfravær og kreativ undervisning er blandt årsagerne til, at politikerne vælger folkeskolen fra, viser en rundringning foretaget af Berlingske Tidende.
Ud af 11 politikere i Københavns Kommunes Uddannelses- og Ungdomsudvalg har fire børn i den undervisningspligtige alder, og de tre af dem, har sendt børnene i privatskole.
"Der var simpelthen for meget fokus på de tosprogede elever. Alt den snak om rummelighed har ødelagt undervisningen, desværre", siger Louise Frevert (DF) til Berlingske Tidende.
"Jeg valgte privatskolen til og ikke folkeskolen fra, fordi jeg gerne ville give mine børn en kreativ skolegang, som man ikke kunne få i folkeskolen", siger Trine Schaltz (SF).
Majbritt Mamsen (K) er den eneste i skoleudvalget, som har valgt at sætte sine børn i folkeskolen.
"Jeg kan jo ikke være med til at træffe beslutninger for en folkeskole, som jeg ikke engang ville lade mine egne børn gå i", siger hun.
Hun vil dog ikke lade sine børn gå i en skole, hvor der er mere end 25 procent tosprogede elever.
Københavnske skolepolitikere vælger privatskoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.