Over en treårig periode har 53 procent af de københavnske skoler planlagt med for få timer til eleverne. Konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef forklarer, at det er gamle tal fra de år, hvor der også på landsplan har været store problemer med indberetningen af timetallene. Han glæder sig over, at Undervisningsministeriet nu har etableret et værktøj, der gør det meget nemmere for skolerne at indberette korrekt. Men han medgiver, at der er mange elever i København, der ikke har fået de timer, de skulle have. En stor del af forklaringen i København er, at kommunen i en årrække kørte med 199 skoledage i stedet for 200. Ideen var selvfølgelig, at eleverne skulle have deres timer alligevel, men fordelt på færre dage, men på en del skoler endte eleverne med at mangle de fem timer, som den manglende skoledag udgjorde. Men der er også langt alvorligere problemer, hvor skoler for eksempel har givet en klasse en dansktime for lidt hver eneste uge. Der sætter forvaltningen nu ind og pålægger skolerne at give eleverne de timer, de skal have.
Selvom det altså kniber med at overholde det absolutte minimumstimetal på mange skoler, så ligger København ikke langt under ministeriets vejledende timetal for fagene, understreger Claus Detlef:
"Herfra udmelder vi midlerne baseret på elevtallet, sådan så det skulle være muligt for skolerne at give det vejledende timetal".
Formand for Københavns Skolelederforening Axel Bech peger også på, at indberetningssystemet har været en del af problemet:
"Det har givet en masse fejlberegninger, som der efterhånden skulle være rettet op på. Men der er klart skoler, der har store problemer, og det hænger sammen med deres økonomi", siger han til Politiken i dag.
Københavnske skoleledere pålægges at give eleverne flere timer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.