BTs tal - 18,8 sygedage - stammer fra en sammenligning i det såkaldte 6By-samarbejde:
"Der må imidlertid stilles tvivl om holdbarheden af denne statistik, idet kommunerne ikke anvender det samme grundlag. Endnu en gang må det konstateres, at usammenlignelige størrelser ikke kan sammenlignes", konstaterer formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg. De københavnske politikere har tidligere brugt den samme statistik til at påvise, at byens lærere udnerviste meget mindre end kollegerne i Århus. Men da Københavns og Århus Lærerforeninger rejste tvivl om tallene, viste en konkret sammenligning mellem enkeltskoler, at statistikken ikke holdt.
Derimod viser den københavnske skoleforvaltnings statistik, at når langtidssygdom med fravær over 30 dage tages ud af statistikken, så er hver lærer i gennemsnit væk fra skolen 9,3 dage inklusive weekender og helligdage.
I et notat om sagen anfører Københavns Lærerforening en række forklaringer på, at lærernes sygefravær trods alt er højere i København end i provinsen:
1) Urimeligt høje klassekvotienter, der gør det svært at have passende omsorg for det enkelte barns læring
2) For små klasselokaler der gør undervisningsdifferentiering vanskelig
3) For få midler til tidssvarende undervisningsmidler
4) Mange modstridende krav fra politikere og offentligheden uden rimeligt forhold til de til rådighed stående midler
5) Store sociale problemer i hovedstaden
6) Mange tosprogede elever og for få resurser til at særlig støtte til dem. Vi har således kun noget over halvt så mange penge til dette område som for eksempel Århus
Desuden påpeger lærerforeningen, at der er usædvanligt mange ældre og helt unge og nyuddannede lærere i København. De nyuddannede reagerer ofte med mange infektioner ved den overvældende overgang fra seminarium til skole, ligesom deres immunforsvar ikke er vænnet børnenes sygdomme.
"Med udgangspunkt i kommunens egne pålidelige tal kan det fastslås, at der ikke er tale om en oversygelighed af større betydning i København", siger Jan Trojaborg, men holder samtidig fast i den forklaring, han blev citeret for i BT, nemlig at der er forældre i København, der forventer meget, og i nogle tilfælde for meget. Det er en oplevelse, han har fået bekræftet hos kolleger i Nordsjælland som et østdansk problem.
Men samtidig understreger Jan Trojaborg, at lærere og forældre har en fælles opgave i at skabe en god stemning om børnenes skolegang. KLF udgav sidste år i samarbejde med forældreorganisationen Skole og Samfund i København en pjece, der er uddelt til alle nye forældre med opfordring til at gennemføre åbne samtaler om mellem lærere og forældre om gensidige forventninger.
Københavnske lærere kun syge godt en uge om året
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.