"Danmarks Lærerforening har meddelt os, at når Københavns Kommune er gået ind i KL, så må vi have normal status som andre kredse, og det har vi forholdt os til. Vi opfatter det som en politisk nødvendighed. Vi har opnået fornuftige vilkår, så derfor anbefaler hele bestyrelsen et ja", fortæller formand for KLF Jan Trøjaborg til folkeskolen.dk.
Københavns Lærerforening har indtil nu haft særstatus, men med kommunens indtræden i KL er det DLF´s opfattelse, at KLF's forhandlingsret forsvinder og dermed grundlaget for en plads i Lærernes Centralorganisation, som forhandler lærernes overenskomst.
"Hvis storebror mener, at det er sådan det forholder sig, så er vi nødt til at indrette os efter det", siger Jan Trøjeborg med henvisning til, at DLF har flertal i LC.
KLF får særlige vilkår
Jan Trojaborg kan ikke pege på nogen umiddelbare fordele for København Lærerforenings medlemmer.
"Vi drager jo nytte af de ting, DLF kan byde på, i forvejen -Folkeskolenog kursusejendommene".
Men foreningen har arbejdet sig frem til at få opfyldt en række vilkår for sammenlægningen.
"Det har været meget vigtigt for os, at kontingentstigningen, som vil blive en konsekvens af en sammenslutning, er fordelt over mange år og først slår fuldt igennem i 2017. Det er vigtigt for os, at KLF´s interne demokrati bevares. Og endelig at vores tjenestemandspensionister, som er kommunale tjenestemænd i modsætning til DLF's statstjenestemænd, beholder deres ret til at stemme ved overenskomstfornyelsen".
KLF's medlemmer kommer til at deltage på lige fod med DLF´s øvrige medlemmer i valget til hovedstyrelsens 20 almindelige pladser i slutninngen af 2011. Og KLF's krav til overenskomsten i 2011 vil blive behandlet direkte på DLF's kongres i efteråret 2010.
Københavns Lærerforening på vej til sammenlægning med DLF
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.