Elevernes krav på 200 årlige undervisningsdage skal overholdes, og det må ikke betyde lørdagsundervisning, medmindre det kan passes ind i en hensigtsmæssig planlægning. Skolernes gymnastiksale og badefaciliteter er i en så sørgelig forfatning, at de må renoveres, før man kan byde gæsterne indenfor. Skolerne må tilføres midler til at kunne gennemføre undervisning andre steder, for eksempel på museer og økobaser eller ved deltagelse i nogle af de møder og konferencer, som gæsterne er i København for at deltage i. Eventuelle udgifter til oprydning efter besøget må også afholdes uden for skolernes almindelige budgetter, mener Københavns Lærerforening.
At skolerne skal have midler til flere ekskursioner og skoleledere, pedeller og andre skal have ekstra tid til planlægningen af forløbet under de udenlandske gæsters indkvartering, finder Københavns Lærerforening helt naturligt og "i overensstemmelse med de trecifrede millionbevillinger, som politiet får som en konsekvens af EU-topmøderne", skriver KLF-formand Jan Trojaborg i en pressemeddelelse.
Københavns Lærerforening byder topmødegæster velkommen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.