Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Københavns Kommune: Vi arbejder på rummeligheden

Københavns Kommune lytter til lærernes problemer med rummeligheden på de københavnske skoler. Kommunen søger penge til manglende psykologer, og en reform af specialområdet bliver sat i søen. Men lærerne skal have et par års tålmodighed.

Eva Tingkær
Start debatten
28. april 2008, kl. 12:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder på en reform, der skal gøre det lettere for lærerne at inkludere elever med særlige behov i de københavnske skoler. Samtidig søger forvaltningen penge til manglende psykologstillinger. Det er kommunens svar på Københavns Lærerforenings (KLF) undersøgelse om lærernes problemer med rummeligheden på kommunens skoler.

Undersøgelsen blev offentliggjort i torsdags og viste blandt andet, at tre ud af fire lærere ikke føler, de kan give de nødvendige tilbud til elever med sproglige eller faglige behov. Og at 150 ud af de 401 lærere har oplevet at vente over et halvt år fra indstillingen af en elev, til psykolog til PPR har lavet en handlingsplan. Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard har ellers lovet, at det højest må tage fire uger.

"Til næste års budgetønsker er det en høj prioritet, at der skal slås omkring 30 nye psykologstillinger op til PPR. Jeg kan ikke love, at vi får pengene, men der er en stor lydhørhed. Ingen synes, det er tilfredsstillende med ventetid af den karakter", siger Christine Brochdorf, der er direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Ingen jappen

Selvom det lykkes kommunen at finde pengene til psykologerne, vil der mindst gå et år, før stillingerne bliver besat. Reformen af hele området for børn med særlige behov vil desuden først træde i kraft om tre år.

"Hvis vi vil have kanaliseret penge over til folkeskolen, er det en illusion, at vi kan klare det på et halvt år. Hvis vi skal lave noget, der er ordentligt, må det ikke ende med, at det skal jappes igennem. Så risikerer vi om tre år at få en undersøgelse, der viser, at lærerne stadig har den samme opfattelse af rummeligheden", svarer Christine Brochdorf til de lange udsigter.

Undersøgelsen fra KLF viser, at 78 procent af de københavnske lærere mener, at rummeligheden ikke fungerer eller at den fungerer mindre godt. Til gengæld roste lærerne samarbejdet med socialrådgivere på de 27 skoler, hvor der er ansat en socialrådgiver.

KLF opfordrer til, at alle skoler får tilknyttet en socialrådgiver. Christine Brochdorf afventer en evaluering af projekt 'Faglighed for Alle', inden kommunen tager stilling.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Københavns Kommune: Vi arbejder på rummeligheden

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS