Københavnere fuldgyldigt med i DLF

Københavns medlemmer af hovedstyrelsen skal fra 2011 vælges efter samme regler som alle andre. Ligesom alt andet i Københavns Lærerforening (KLF) skal ændres, så det passer ind i DLF's vedtægter og struktur.

Forud for vedtagelsen er gået et langt forløb med debat og forhandlinger om, hvad der er blevet kaldt en »normalisering« af københavnerne i DLF. Ja, faktisk er det de helt lange linjer, der skal trækkes for at kunne se, hvor indgribende ændringerne faktisk er.

Københavns Lærerforenings status som en fagforening med egen forhandlingsret skyldes hovedstadens særforfatning, som skriver sig tilbage til svenskekrigene i 1600-tallet. I 1951 - efter 40 års forhandlinger - blev københavner-lærerne optaget i DLF på særlige vilkår. KLF's formand og næstformand blev medlemmer af DLF's hovedstyrelse, og de københavnske lærere fik nu også medlemsbladet Folkeskolen. Men kontingentet var meget lavere end for andre DLF-medlemmer, og retten til at forhandle overenskomst blev i KLF. Alt dette ændres nu, fordi hovedstaden efter kommunalreformen kom med i KL.

På kongressen ridsede formand for KLF Jan Trojaborg de seneste års forhandlingsforløb op, som han kaldte godt og konstruktivt.

Ændringerne blev enstemmigt vedtaget. Den fulde integration er først endelig år 2016. |

Kongressen: Nedskæringer svækker fagligheden

»Alle er vel enige om, at Danmarks eneste mulighed for, at vi kan klare os i den økonomiske konkurrence, er, at vi har et højt vidensniveau, at vi har kreative og innovative borgere«, sagde Anders Bondo i sin opfordring til at stemme for en kongresresolution med titlen »Folkeskolen er samfundets investering i fremtiden«.

Han hev et eksempel frem fra Kolding, der står over for at blive ramt af besparelser, hvis kommunalpolitikerne får gennemført deres foreslåede politik.

»For hvad er det lige, der sker der! Antallet af lærere og børnehaveklasseledere skal reduceres med ti procent«.

Også arbejdsmiljøet belastes, når man ikke kan leve op til politikeres og egne krav og ambitioner for kvaliteten i undervisningen.

Resolution

Folkeskolen er samfundets investering i fremtiden

Kvalitet i folkeskolens undervisning er forudsætningen for fremtidens velfærdssamfund. Vi skal have råd til denne investering.

Forhandlingerne om de kommunale budgetter for 2010 er inde i den afsluttende fase. Mange kommuner lægger endnu en gang op til at skære i bevillingerne til folkeskoleområdet. Borgmestre fra hele det politiske spektrum forklarer nedskæringerne som en konsekvens af skattestop og stram central økonomisk styring.

Uanset hvem der har ansvaret, bliver vi som lærere og ledere i folkeskolen nødt til at gøre det krystalklart: Nedskæringerne kan ikke undgå at få konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen. Fagligheden svækkes, og folkeskolen bliver mindre rummelig.

Lærere og ledere er meget engagerede i arbejdet. Derfor er det en stor arbejdsmiljøbelastning, når vi ikke kan leve op til politikernes krav og vores ambitioner for kvaliteten i elevernes undervisning.

Politikeres beslutninger bør ske på baggrund af og med respekt for lærernes og ledernes erfaringer og vores fælles viden, således at der sikres optimale forudsætninger for at kunne løse folkeskolens betydningsfulde opgave kvalificeret.