København investerer millioner i omdiskuteret skolefusion

Der afsættes 20 millioner kroner til en spritny fælles legeplads, til opførelsen af en ny stor sal, som vil kunne rumme hele den nye skoles elever og ansatte og også kunne fungere som kantine og forsamlingsrum for lokalområdet, til renoveringsarbejder og til andre forbedringer af lokalerne. Det er op mod 15 millioner kroner mere, end der lå i det udspil, der nu i nogle turbulente måneder har været til høring på de to Vesterbro-skoler.

Ny Carlsberg Vejens Skole med cirka 20 procent tosprogede elever ligger 'ryg mod ryg' med Alsgades Skole med 80 procent tosprogede elever:

"Vi har fulgt ønsket om, at den nye skole kan opbygges fra bunden. Skolen får ekstra lærere i en ti-årig periode, så det ikke af økonomiske grunde bliver nødvendigt at sammenlægge klasser", fortæller uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard. "Men jeg tror da personligt på, at det om fem år godt kan være, at skolen ønsker for eksempel at slå nogle 7. klasser sammen og udnytte de ekstra resurser på en anden måde".

I de oprindelige forslag var der kun en overgangsperiode på tre år, før stordriftsfordelene skulle udnyttes.

Den nye aftale blev i eftermiddag præsenteret ved et pressemøde, hvor også de to nuværende skolebestyrelsesformænd så dem for første gang. Modstanden har været størst på Alsgades Skole:

"Personligt kan jeg da godt se, at den her aftale er væsentligt bedre. Der er meget mere at gøre godt med til de ting, som nødvendigvis skal laves", sagde skolebestyrelsesformand Pia Rasmussen.

Øystein Leonardsen, formand for Ny Carlsberg Vejens bestyrelse var især glad for, at politikerne har imødekommet kritikken og givet den nye skolebestyrelse stor beslutningskompetence - navnet på den nye skole, beslutningen om hvilke bygningsmæssige ændringer, man vil prioritere med videre:

"Så min indstilling er, at nu trækker vi i arbejdstøjet".

Noget af det første, der skal ske, er ansættelsen af en ny skoleleder:

"Alle kan søge stillingen, men det er aldrig en god ide ved sådan en fusion, at lederen af den ene skole fortsætter som leder af den nye skole. Det vil ofte komme til at føles, som om den ene skole er lagt ind under den anden", sagde Per Bregengaard og understregede, at der med 70 skoler i København ikke skulle blive problemer i at finde passende stillinger til de to skolers ledelser.

Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg glæder sig over, at demokratiet har virket, og der nu er lagt de penge i projektet, som kan få det til at lade sig gøre. Og personalepolitisk mener han også, at lærerne bliver behandlet pænt, når de i marts kan meddele den nye skoleleder, om de ønsker at arbjede på den nye skole, eller de hellere vil have job på en anden af byens skoler.

Det konservative Folkeparti i København er imod sammenlægningen af de to skoler:

"Jeg kan ikke se nogen grund til, at de to skoler ikke blot at kan prøve at samarbejde, og så kan man prøve ved indskrivningen af børnene fremover at opnå en bedre fordeling af de tosprogede elever", siger den konservative Majbritt Mamsen.

"Man lytter ikke til forældrene på Alsgades Skole, der er bange for at blive 'slugt', fordi der er flest resursestærke forældre på Ny Carlsberg Vejens Skole. Og de to lærerstabe er dybt imod - det går ud over børnene".