"Skolen føler, at Undervisningsministeriet udviser nidkærhed og mistænkeliggørelse omkring undervisningen på det her område. Ålholm Skole har taget undervisningen i religion alvorligt og burde have ros i stedet for ris", siger uddannelses- og ungdomsborgmester i København, Per Bregengaard, til Kristeligt Dagblad.
Det er på Ålholm skole i Valby lykkedes at nedbringe antallet af muslimske elever, der fritages for kristendom fra 24 til fire gennem udviklingen af skolens egen læseplan for faget. Grundsynet bag læseplanen er faget som et forum, hvor eleverne får mulighed for at reflektere over deres eget liv og den måde de opfatter verden og andre på. Det er ikke skolens opgave hverken at videregive en bestemt måde at opfatte verden på eller praktisere oplæring i en bestemt tro, hedder det i læseplanen - det ville være i strid med folkeskoleloven, der bygger på åndsfrihed. Men i oktober krævede Undervisningsministeriet, at det af læseplanen klarere fremgik, at fokus er på den evangelisk-lutherske kristendom. Men de ændringer vil Københavns Kommune ikke gennemtvinge:
"Efter Københavns Kommunes opfattelse opfylder skolens læseplan klart de lovmæssige rammer", siger Per Bregengaard.
Hvis Undervisningsministeriet fortsat ikke er tilfreds, kan striden ende i Tilsynsrådet.
København holder fast i omstridt læseplan for kristendom
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.