Næsten hver fjerde elev kan sjældent se meningen med det, de laver i timen, og hver tredje siger, det er svært at koncentrere sig i timerne. Det sidste hænger sandsynligvis sammen med, at der er for meget uro i timerne. Det mener 57 procent af eleverne.
"Svarerne afviger ikke fra lignende undersøgelser på landsplan, men de viser et behov for at gøre noget ved problemerne. Det findes ingen facitliste, men det hjælper, hvis lærerne bliver mere bevidste om, hvordan de skaber fælles rutiner og samværsregler i klasserne", siger Nina Raaschou, der er udviklingskonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.
Eleverne skal være aktive
Kommunen har netop afholdt en temadag om klasseledelse på Københavns Rådhus. Blandt en lang række oplægsholdere var konsulent Mira Hollænder fra videnscentret KLEO (Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling).
Sammen med en kollega har hun undervist i aktionslæring og klasseledelse i indskolingen på Guldberg Skole og Øster Farimagsgades Skole.
"Vi har set på, hvordan lærerne kan lære eleverne at samarbejde, så de ikke sidder passive hen i en stor del af tiden, men er aktive i hele lektionen. Klasseledelse handler ikke kun om classroom management. Det fokuserer på både undervisning, elever og fagligt indhold", siger Mira Hollænder.
Gode hjælperegler er en måde at gøre eleverne mere aktive på.
"De skal lære, at de ikke altid skal spørge læreren. Derfor skal de både vide, hvordan de stiller gode spørgsmål til klassekammeraterne, og hvordan de selv skal svare. De skal lære at tage medansvar og drøfte det faglige stof med hinanden. Derfor skal læreren være tydelig med, hvad hun vil. Nogle gange er det nemmere at ændre på sig selv end på de 25 elever, der sidder foran én", siger konsulenten.
Lærerens undervisning bliver observeret
Mira Hollænder har set lærerne underviser enkeltvis og har observeret deres fremgangsmåder sammen med én af deres kolleger fra lærerteamet.
På forhånd har læreren beskrevet, hvad hun gerne vil have sine to observatører til at lægge mærke til, for eksempel hvordan hun introducerer eleverne for en opgave.
"Bagefter mødes vi alle tre med hele lærerteamet. Her fortæller vi, hvad vi har set, og alle drøfter, hvordan det stemmer overens med, at eleverne skal have medansvar. Hvis ikke, hvad skal læreren så justere på", fortæller Mira Hollænder.
Kollegerne i lærerteamet har ikke overværet undervisningen. Derfor skal observatørerne beskriver den, så alle kan få et billede af, hvad der er sket.
"Alle synes, at problemfeltet er vigtigt at arbejde med, og ved at give lærerne et redskab til at tale om pædagogik på en anden måde, styrker man teamet".
Nye lærere vil lære klasseledelse
De to konsulenter har holdt indskolingslærerne på Guldberg Skole og Øster Farimagsgades Skole i hånden i et år. Det er nok til, at de kan køre videre selv og brede tanken ud til kollegerne.
I stedet er Østrigsgades Skole og Matthæusgades Skole netop gået i gang med at arbejde med klasseledelse sammen med konsulenterne fra Kleo. På begge skoler er alle lærere involveret.
Til sommer bliver yderligere to skoler omfattet af projektet. Her bliver der sat fokus på, hvad der sker i klasserummet, når lærerne bruger interaktive whiteboards.
Som led i projektet tilbyder Københavns Kommune alle nye lærere et kursus i klasseledelse. Det har vist sig, at behovet et stort.
"Vi havde plads til 50 lærere på de første kurser, men vi blev kimet ned og endte på 90 lærere. Det er barokt, at de går ud af seminarieporten og direkte ind på et kursus om klasseledelse", siger Nina Raaschou fra børne- og ungeforvaltningen.
København gør lærere til bedre ledere i klassen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.