København: Danske børn med dårligt sprog skal tvangsspredes

I Københavns Kommune har man samme ønske som i Århus at udjævne fordelingen af tosprogede elever mellem byens skoler. Kommunen vil ligesom Århus have ret til at foretage en henvisning til en skole med færre tosprogede elever, hvis det sprogligt svage barn vil have fordel af det. Men fordelingsmodellen, man vil bruge i København, adskiller sig fra Århusmodellen på væsentlige områder. En af forskellene er, at det ikke, som i Århus, kun skal være de tosprogede, men også de danske børn, som har svært ved testen, der skal kunne henvises til en anden skole end distriktsskolen. Det fremgår af et notat fra børne-og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til kommunens børne- og ungdomsudvalg : "Det er et forslag til at opnå en bedre social integration. Vi vil teste alle, ikke kun de tosprogede. Og vi vil have mulighed for at flytte de svageste elever til et bedre skolemiljø", siger Bo Asmus Kjeldgaard til Politiken.

Tosprogethed er et plus

At ordningen skal gælde alle børn i Københavns Kommune og ikke kun tosprogede børn skyldes både, at man gerne vil undgå at forskelsbehandle på baggrund af etnicitet, og at man gerne vil se tosprogethed som er resurse. Det forklarer skoleleder på Blågård Skole på Nørrebro i København, Klaus Mygind, der også stiller op til for SF i kommunalvalget i København.

"Vi vil gerne ud af retorikken om, at det her handler om tosprogede børn. Tosprogethed er en kapacitet, men i debatten bliver det nærmest et minus at have flere sprog. Det er noget af det vi vil forsøge at ændre ved at teste alle børn, ikke kun de tosprogede", siger han.

Mindre afstand - flere venner

En anden afgørende forskel fra modellen i Århus, mener Klaus Mygind er den væsentlig mindre afstand mellem skole og hjem, som børnene i København får. Afstanden vil ikke som i Århus risikere at blive 15 kilometer mellem børnenes skole og hjem, men snarere to-tre kilometer, understeger Klaus Mygind.

Og de færre kilometer har betydning for børnenes mulighed for at danne venskaber på tværs af sociale lag, mener han.

"Børnenes venskaber er ikke kun grobunden for et godt skolemiljø, det er også grobunden for, det vi kalder kammeratskabseffekten", siger han. Kammeratskabseffekten har det formål, at dygtige elever i folkeskolen kan være med til sprogligt og fagligt at trække svage elever med op. "For at kammeratskabseffekten fungere, er det vigtigt at skolen skaber rum og mulighed for venskaber på tværs af sociale lag. Det er ikke gjort alene med en kortere afstand", mener skoleleder Klaus Mygind. "Her er det vigtigt at lærerne arbejder med at skabe forbindelser på kryds og tværs over de sociale skel".