"Udgangspunktet er, at ingen elever må forlade den københavnske folkeskole uden de læsefærdigheder, som er en forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse", hedder det i forslaget fra forvaltningen, som fremhæver, at når det kan lykkes Sverige at bringe andengenerationsindvandrere op på niveau med det danske landsgennemsnit for læsning i Pisa, så må de tosprogede børn i København også kunne komme det.
Forvaltningen spiller ud med et forslag om, at alle skoler pålægges at teste 2., 4., 6. og 8. klasserne i læsning samt 2., 5. og 8. klasse i matematik med de eksisterende standardiserede prøver. En gang om året skal uddannelsesudvalget have en indberetning om, hvordan skolerne har klaret testene, og lokalt skal der finde klassekonferencer sted om den enkelte klasses resultater. De enkelte skoleledere skal årligt holde møde med børn- og ungechefen om skolens testresultater, og de skoler som klarer testene dårligt, skal have særlig støtte, lyder forslaget.
Samtidig skal skolelederne pålægges at gå på besøg i klasserne og observere undervisningen for bedre at kunen vejlede lærerne, der skal uddannes læsevejledere, som kan sikre større fokus på læsningen også på mellemtrinnet og i udskolingen, og lærerne skal have efteruddannelse i evaluering og testning - vel at mærke efteruddannelse, som skal gå mindst muligt ud over tiden til undervisning.
Der er link til hele forslaget øverst til højre for denne nyhed.
København: Alle elever skal testes
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.