Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

København: 72 procent flere ansøgere til læreruddannelsen

I juli oplevede læreruddannelserne for første gang i fem år en stigning i ansøgertallet. Nu fortsætter succesen. Professionshøjskolen UCC melder om 72 procent flere kvote 2-ansøgere. Rektorernes formand mener, lærerfaget er ved at få status igen.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
16. marts 2010, kl. 14:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der er stigninger på næsten alle uddannelserne på den københavnske professionshøjskole UCC. Og læreruddannelserne ligger særlig højt.

Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS har 83 procent flere kvote 2-ansøgere end sidste år. Og på deres aftenhold er stigningen helt oppe på 145 procent - fra 60 til 147 studerende. Zahle har fået 60 procent flere ansøgere.

Det fortæller formand for professionshøjskolernes rektorforsamling Laust Joen Jakobsen til folkeskolen.dk.

Ansøgningerne er dog lige dumpet ind, så et samlet tal for alle læreruddannelser findes ikke, og det er heller ikke endnu muligt at sige, hvor mange af ansøgerne, der har læreruddannelsen som deres 1. prioritet.

Det er in at uddanne sig

Laust Joen Jakobsen, som også er rektor på Professionshøjskolen UCC, er glad for ansøgertallene, og han mener, at de viser tendensen.

"Det er blevet in at uddanne sig, og det slår igennem på alle uddannelser. Der er ikke mange spændende jobs at få, hvis man ikke har uddannelse, og de unge har forstået, at det er vigtigt".

Han mener, at fremtidsudsigterne i lærerjobbet trækker.

"Godt nok oplever vi lige nu, at kommunerne er klemt, og at de fyrer lærer, men dem, der søger ind nu, bliver først færdige i 2014, og med det generationskifte, vi venter i folkeskolen, så er der stensikkert lærermangel til den tid".

Unge har fået øjnene op for lærerfaget

Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet har gennem den seneste tid kørt kampagnen blivlærer.nu, som har vist positive lærerhistorier overalt i bybilledet.

Laust Joen Jakobsen vil ikke umiddelbart sige, at det er kampagnen, der har virket, men nogen effekt kan den godt have haft.

"Jeg tror, samfundet er ved at skifte værdier. Det at arbejde med mennesker er ved at få den anerkendelse og status, som det faktisk bør have. Jeg tror, mange unge har fået øjnene op for, at det faktisk er rigtig interessant at være lærer".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

København: 72 procent flere ansøgere til læreruddannelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS