"Jeg kan jo have en gisning om, at det skyldes, at man er ekstremt fagligt presset og derfor vælger et fag med et andet perspektiv end det rent boglige. Og det gælder ikke kun hjemkundskab, men også idræt, håndarbejde - alle de praktisk-musiske fag. Man trænger til et andet perspektiv på sin lærerprofession", siger formand for Lærerstuderendes Landskreds Trine Barfod til folkeskolen.dk.
Faget hjemkundskab tiltrækker ifølge dagbladet Politiken i dag mellem tre og seks gange så mange studerende som fysik/kemi, hvor der er stor mangel på lærere i folkeskolen.
Allerede fra før vedtagelsen i 1997 af den nye læreruddannelseslov blev den kritiseret for at give alt for stort fagligt pres, fordi de studerende skal vælge fire linjefag og for, at der vil blive mangel på lærere i de mindre populære fag som tysk, matematik og fysik/kemi. Men Trine Barfod mener ikke, man skal begynde at ændre på uddannelsen, før det første kuld, årgang 1998, kommer ud i folkeskolen, og man kan vurdere, hvordan de bliver modtaget:
"Vi har brug for at se et kuld blive færdige først og en reel empirisk undersøgelse. Vi har jo fået et fag, der hedder natur/teknik, og vi har fået flere studerende på matematik, så samlet set er der blevet flere studerende på de naturvienskabelige fag med den nye læreruddannelse", understreger hun.
Kø til hjemkundskab på seminarierne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.