I folkeskolen er der store ambitioner for inklusion. Indimellem kan man næsten få tanken, at inklusion skal ske for en hver pris. Men med det store fokus på inklusion til almenområdet, risikerer vi at miste fokus på den gruppe af børn, der har behov for et specialtilbud.

Medierne er for tiden fulde af historier om skoler og klasser, hvor inklusionen af børn med særlige behov slår fejl. Alt for ofte skeles der ikke til, hvilket tilbud, der er passende, og mistrivsel bliver udfaldet. Dette mener undervisningsministeren også. I november udtalte hun, i en form for erkendelse, at: ”når inklusionen mislykkes er alle tabere”.

Målet med inklusion må være, at alle skoler og skoletilbud drives efter folkeskoleloven, og at alle skoler, også specialskoler, har som mål at inkludere alle børn til samfundet. Alle børn har ret til et skoletilbud, der passer til dem, og hvor undervisningen varetages af lærere.

Mange forsøg på besparelser

Rundt omkring i landet er kommunerne særdeles opfindsomme når det gælder effektiviseringer, der hvis nogen skulle være i tvivl er DJØF-lingo for besparelser, når der skal findes effektiviseringer på specialområdet:

Hvert år præsenterer Københavns Kommune, ligesom alle andre kommuner, et katalog over effektiviseringer. I år foreslås det blandt andet at spare et tocifret millionbeløb på, at den understøttende undervisning, i folkeskolen, skal varetages af pædagoger i stedet for lærere. At pædagoger skal undervise i folkeskolen i stedet for lærere, er ikke fordi de er bedre kvalificerede end lærere, men fordi de er billigere arbejdskraft.

Problematikken med at lærere bliver udskiftet med billigere arbejdskraft kender vi på specialområdet. På specialskolerne har vi, set hvordan lærergruppen er svundet ind. Dette er ikke sket fordi de billigere faggrupper er dygtigere eller er bedre kvalificerede end lærere til at undervise børn med særlige behov. Incitamentet for at ansætte andre faggrupper er udelukkende økonomisk.

I 2019 foreslog Københavns Kommune således at spare 135 millioner kr. på specialområdet, hvilket heldigvis blev taget af bordet igen. I de førnævnte budgetspareforlag fra Børne- og ungeforvaltningen, i år, var der igen flere forslag til besparelser på specialskolerne, de fleste er heldigvis taget af bordet.

I 2018 foreslog Frederiksberg Kommune at effektivisere specialområdet ved at nedlægge 20 ud af 40 lærerstillinger på specialskolerne, og i stedet erstatte dem med andre og billigere faggrupper. Man kan i den forbindelse stille sig det spørgsmål. Er det overhovedet en skole hvis man erstatter de fleste lærere med andre faggrupper.

Desuden benytter kommunerne sig også i stor stil af private udbydere af skoletilbud for elever, som har brug for et særligt tilbud. Tilbud som kommunerne vælger efter offentlige udbudsrunder, hvor økonomi spiller en stor rolle i forhold til hvilket tilbud kommunerne benytter sig af. Flere af disse private specialskoletilbud er oveni købet meget uvillige til at indgå læreroverenskomster for de lærere, der underviser her. Dette har medført at Lærernes Centralorganisation i flere år og stadig har ansættelsesblokade mod en række af disse private skoler.

Forskellige vilkår

I det hele taget findes der vidt forskellige vilkår, for børn med særlige behov, rundt omkring i kommunerne.

Analyseinstituttet VIVE kunne i deres rapport om ”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med funktionsnedsættelser” fra 2020 konkludere, at specialundervisnings-tilbuddene afhænger at hvilken skole og hvilken kommune eleverne bor i.

Vi er derfor glade for, at vi på Danmarks Lærerforenings kongres 21 fik dette tilsagn:

”Formand Gordon Ørskov Madsen gav på hovedstyrelsens vegne endvidere tilsagn om, at: Foreningen vil have systematisk interesse for området og følge op på, hvordan det går på specialskolerne og skabe et overblik”

Undersøgelsen skal være det første skridt på vejen til, at sikre gode specialskoletilbud for alle børn, der har behov.