Kniplinger i Tønder

I dagene fra 5.-7. juni holdes der international Kniplingsfestival i Tønder. Der er tilmeldt 500 knipleinteresserede fra både ind- og udland, og temaet er i år Torchon-kniplinger. Festivalen byder på udstillinger, foredrag, salgsmesse, mannequinopvisning og efterfølgende kursus. I løbet af festivalen regner arrangørerne med, at 8.000-9.000 vil gæste byen for at se nærmere på de omkring 40 stande og de fornemme udstillinger.